Temperaturen må højst stige to grader. Sådan lød den første konkrete udmelding fra verdens ledere forud for klimatopmødet i København. Men med en temperaturstigning på op til to grader i vente, er det på høje tid, at byggebranchen forbereder sig på klimaændringer og korrigerer tekniske installationer, materialevalg og byggemetoder i forhold til fremtidens nye krav. Det slår seniorforsker inden for Byggeri og Sundhed på Statens Byggeforskningsinstitut fast.
Af Anne Korntved Petersen
Uldjakken, hatten, handskerne og de lange underbukser er fundet frem fra bunden af skabet. De varme støvler står igen på skohylden, og radiatorerne buldrer derudaf. Vinteren står for døren i Danmark, og danskerne gør sig så småt klar til at møde kulden. Imens forbereder verdens ledere sig på klimatopmødet i København i december. Et af målene for topmødet er paradoksalt nok at forhindre, at det bliver varmere i en tid, hvor kulden kommer snigende herhjemme. Ikke desto mindre har det vist sig at være et mål, som de fleste lande kan tilslutte sig. Det har været en årelang, sej kamp for den danske klimaminister Connie Hedegaard (K) at få verdens ledere til at nærme sig hinanden med henblik på at skabe enighed om en række ambitiøse klimamål på topmødet. Et af de første gennembrud i klimaministerens kamp kom under G8 topmødet i Italien i juli, hvor afgørende lande som USA, Kina og Indien tilsluttede sig et mål om, at temperaturen ikke må stige mere end to grader frem mod år 2050. Men hvilken betydning har to grader? Vil en temperaturstigning på blot to grader for eksempel gå ind og påvirke de tekniske installationer i fremtiden? Ja, hævder seniorforsker inden for Byggeri og Sundhed på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Torben Valdbjørn Rasmussen. Temperaturstigninger påvirker klimaet, og ifølge ham er det på høje tid, at byggebranchen forbereder sig på klimaændringerne og korrigerer materialevalg og byggemetoder i forhold til fremtidens krav om ydeevne.
Scenarier for fremtiden
Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvordan en temperaturstigning vil påvirke vejret i Danmark, men i forbindelse med projektet ”Klimaændringer og Innovation i Byggeriet – region Sjælland (KIBS)”, der har sat fokus på energi- og miljømæssige udfordringer for fremtidens nybyggeri og renovering, har Torben Valdbjørn Rasmussen været med til at udarbejde en række scenarier for klimaændringerne. Scenarierne bygger blandt andet på data fra FN’s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) viderebearbejdning for danske forhold samt EU2C-scenariet, som tager udgangspunkt i EU-landenes målsætning om, at stigningen i den globale opvarmning efter industrialiseringen højst må blive to grader. Og alt tyder på, at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere klima i Danmark. Derfor er vi nødt til at tilpasse både nye og eksisterende byggerier til disse forhold. Heriblandt de tekniske installationer. I den forbindelse peger Torben Valdbjørn Rasmussen på en række konsekvenser af en eventuel temperaturstigning, som kan være værd at tage højde for som installatør.
Hedebølger giver øget behov for køling
Der er blandt andet udsigt til, at de danske somre bliver både varmere og længere. Ifølge scenariet vil vi fra 2071 til 2100 se, at antallet af varme sommernætter vokser fra 10 til 20, samt at den længste hedebølge vil vokse fra fem til ni dage.
– Allerede i dag er det sådan, at mange finder varme sommerdage uudholdelige, og på hospitaler samt i ældre- og plejeboliger kan et varmere indeklima måske blive livstruende, med mindre der etableres klimaanlæg. Derfor vil selv en marginal forværring af forekommende hedebølger formentlig kunne udløse en efterspørgsel efter hensigtsmæssige tekniske løsninger, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
De højere udetemperaturer vil blandt andet betyde et øget behov for køling af bygninger i sommerhalvåret. Derfor må luftkølingsanlæg med høj virkningsgrad – eventuelt i samspil med vedvarende energikilder såsom solcelleanlæg – samt naturlig ventilation i danske hjem komme i fokus i de kommende år, mener han. Størrelsen af de køleanlæg, som bliver installeret, bør ligeledes revurderes, idet et køleanlægs størrelse skal øges med seks procent, hvis det skal være i stand til at øge kølingen blot en enkelt grad mere.
Vådt og fugtigt vejr kalder på ventilation
I den anden halvdel af året går scenariet for 2071 til 2100 på, at vinternedbøren vil stige med én procent, mens vintertemperaturen vil stige to grader. Når temperaturen stiger, vil luften indeholde mere vand. Desuden vil et mindre behov for opvarmning i bygningerne ligeledes øge luftfugtigheden, især om vinteren. Et vådere og varmere klima vil let kunne medføre en række indeklimamæssige problemer i relation til fugt og skimmelsvamp. Ikke mindst fordi isoleringen af de danske huse i dag er øget væsentligt med henblik på at nedbringe varmebehovet. Det vil medføre et øget behov for ventilation i bygningerne for at sikre et sundt indeklima. Samtidig øger det behovet for drift og vedligehold af bygningerne, hvis holdbarhed vil blive væsentligt reduceret som følge af det fugtige vejr. Til gengæld er der besparelser i vente på varme, for blot en grads forøget gennemsnitstemperatur om vinteren vil ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen reducere varmeforbruget til opvarmning med fem til seks procent.
– På den front kan der således blive tale om markante besparelser. De vil tilmed kunne øges i den udstrækning, man når frem til så små energiforbrug, at opvarmningsbehovet kan dækkes med meget simplere installationer end dem, der anvendes i dag. Der vil selvfølgelig være tale om en tilpasning, som vil finde sted efterhånden som klimaændringerne slår igennem, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Sidst, men ikke mindst, kan der være behov for et alvorligt kig på kloaknettet som følge af udsigten til kraftigere regnfald i perioden 2071 – 2100, hvor der ifølge scenariet er udsigt til, at den maksimale mængde regn i løbet af et døgn stiger med 22 procent, mens årets største femdøgnssum af nedbør vokser fra 47 mm til 48 mm. Derudover vil vi se, at antal døgn med mere end 10 mm nedbør falder fra 13 til 12 om året, mens antallet af kraftige nedbørshændelser om året sandsynligvis ikke vil ændre sig.