Klimaskærmen stjæler i for høj grad billedet i den eksisterende energimærkningsordning, mener flere fagfolk. Det er på det tekniske installationsområde, at der er hurtige besparelser at hente. Region Hovedstaden investerer nu 48 millioner kroner i energibesparelser på hospitalerne, og alle projekter ligger i det tekniske installationsområde.
Af Klaus A. Jensen
Der bruges for meget tid på klimaskærm, vinduer og isolering, mens der i den eksisterende energimærkningsordning er for lidt fokus på de tekniske installationer og det besparelsespotentiale, de repræsenterer.
Sådan siger flere kilder samstemmende til fagbladet Dansk VVS på baggrund af planerne om at ændre energimærkningsordningen.
– For et hospital spiller klimaskærmen kun en meget lille rolle, når der skal spares energi. Det er på de tekniske installationer, der virkelig er noget at hente, siger chefkonsulent i Region Hovedstaden, civilingeniør Poul Heller Bunde.
Han mener, at der i den eksisterende bygningsmasses bruges alt for mange ressourcer på teoretisk kortlægning af specielt klimaskærmen, og at EMO-ordningen generelt lider under den mangel, at den er skræddersyet til en parcelhussammenhæng.
– Klimaskærmen har man jo typisk alligevel kun fat i, når man som større bygningsejer gennemfører store renoveringsprojekter, mens der løbende er noget at hente på de tekniske installationer. Det er min erfaring, at besparelsespotentialet i hospitalssektoren er større, hvis man vælger at udskifte et dårligt fungerende ventilationsanlæg f.eks. end ved at lægge 50 eller måske 100 mm ekstra isolering på taget. Derfor er det efter min mening også spild af tid at registrere andet end meget overordnede ting omkring klimaskærmen, siger Poul Heller Bunde.
Bedre isolering af rør og kanaler
Vvs-fagleder Ejvind Løgberg fra ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Alectia er enig:
– Ja. Der er tendens til at beskæftige sig for meget med selve klimaskærmen i den eksisterende mærkningsordning. Det skyldes nok mest traditionel tænkning, hvor man i mange år har sat lighedstegn mellem energibesparelser og isolering, siger han.
Hvor kan man på det tekniske installationsområde særligt gennemføre besparelser?
– Elforbrug til både ventilation og belysning er oplagte områder, men også fokus på varmetab fra installationer kan give betragtelige besparelser. Der er planlagt en snarlig revision af DS 452-normen for isolering af tekniske installationer, og det vil være en oplagt mulighed for at lave nye retningslinjer for fastlæggelsen af udnyttelsesgraden for tab fra rør og kanaler, så beregningen af varmetab bliver mere realistisk.
Opvarmning og køl
Ejvind Løgberg peger i øvrigt på, at der er forskel på den rolle, de tekniske installationer spiller i opvarmningsdominerede og køledominerede bygninger. Boliger tilhører typisk den første kategori, men det er delvist ved at ændre sig, så nye og velisolerede boliger også i fremtiden vil have kølebehov om sommeren.
De fleste erhvervsbygninger er til gengæld allerede i dag køledominerede på grund af store varmetilskud fra installationer og personer.
– For en kontorbygning plejer jeg at illustrere energiforbruget med en cirkel delt i fire lige store dele, hvor én del repræsenterer transmissionstab og varmt brugsvand, en anden del går til ventilationstab, en tredje til belysning, og en fjerde del indeholder det øvrige elforbrug til drift af bygningen, siger Ejvind Løgberg.
10-15 % energibesparelser ved at optimere installationssystemer
Administrerende direktør Jørn Ravn fra det landsdækkende boligselskab Domea, som administrerer 31.000 boliger, giver den eksisterende energimærkningsordning dette skudsmål:
– Den er skruet for teoretisk sammen, så man f.eks. laver beregninger over en bygnings beliggenhed i forhold til verdenshjørner, noget som der jo ikke kan ændres på. Eller man laver beregninger over den oprindelige isolering, som måske gennem årene er faldet sammen. Dermed fjerner man opmærksomheden fra det faktiske forbrug og hvad der konkret kan skabes af besparelser. Man glemmer derfor også i mange tilfælde at få den nødvendige dialog i gang med den energiansvarlige for bygningen.
Jørn Ravn underkender ikke klimaskærmens betydning, men nævner ligesom Poul Heller Bunde, at den typisk først kommer i spil, når der gennemføres store renoveringer.
– Der er til gengæld masser af besparelsesgevinster at hente hjem ved at vælge rigtige lyskilder og have den rigtige styring på sit ventilations- og varmeanlæg. Det er vores erfaring, at der meget nemt kan hentes en energibesparelse på 10-15 procent i en boligforening ved at optimere de eksisterende installationssystemer, siger Jørn Ravn.
Indreguleringen er vigtig
Han opfordrer i den forbindelse installationsbranchen til at være mere ærekær:
– Vi oplever i forbindelse med nybyggeri alt for mange gange, at installatøren efterlader systemer, som ikke er ordentligt indregulerede, og i forbindelse med reparationer og renoveringer er det heller ikke nok, at man bare skifter en pumpe eller en anden installation. Den skal også indreguleres.
Jørn Ravn peger som Ejvind Løgberg på, at de tekniske installationer i fremtiden vil skifte karakter med bygningsreglementets skærpede krav til tættere hus. Varmeinstallationerne vil i dén proces blive afløst af ventilationsløsninger, og installationerne vil generelt blive mere smarte og intelligente.
Bedre markedsføring af tekniske installatører
I Videncenter for energibesparelser i bygninger er konsulent Jørgen Steckhahn enig i synspunktet om, at de tekniske installationer i forhold til klimaskærmen har spillet en tilbagetrukket rolle i udmøntningen af den eksisterende energimærkningsordning.
– Men det skyldes også, at de tekniske installatører ikke har markedsført sig godt nok. Nu kommer der kurser i energivejledning, som forhåbentlig kan rette op på dét forhold, for der er jo mange muligheder for at skabe besparelser, siger Jørgen Steckhahn og peger som nogle af mulighederne på udskiftning til kondenserende kedler, bedre isolering af rørsystemer, suppleringsforsyning med solfangere og varmepumper, indregulering af tekniske anlæg og ikke mindst i store bygninger etablering af intelligente styresystemer.
» Læs om kurserne i energivejledning
» Læs om Tjek på energien - kursustilbud til vvs'ere og elektrikere
Hurtig tilbagebetaling
I Region Hovedstaden har politikerne netop bevilget 48 millioner lånefinansierede kroner til gennemførelse af 25 energibesparende projekter. Der er primært tale om ventilationsopgaver, men en del af pengene går også til varmeinstallationer og belysningsrenovering, oplyser Poul Heller Bunde. At det betaler sig at komme i gang understreges af, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for projekterne er på bare 4,7 år.