Sikkerhedsstyrelsen arbejder på en revision af stærkstrømsbekendtgørelsen, som kan komme til at betyde, at danske særbestemmelser skilles fra de internationale standarder.
Af Klaus A. Jensen
Stærkstrømsbekendtgørelsen står foran en revision, som kan komme til at betyde, at de danske særbestemmelser separeres fra de internationale standarder og skrives direkte ind i lovteksten. Revisionen kan yderligere komme til at betyde, at der laves en egentlig dansk installationsvejledning, som dækker op mod 80 procent af det arbejde, elinstallatøren udfører i dag.
I øjeblikket ligger de danske stærkstrømsforbehold beskrevet som en del af teksten under det enkelte standardområde.
Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter har på en møderække for elinstallatører over hele landet orienteret om arbejdet med at modernisere stærkstrømsbekendtgørelsen – ændringer som dog formentlig tidligst vil kunne træde i kraft i 2012.
Funktionsbaseret lovgivning eller standarder?
Teknisk chef i TEKNIQ, Søren Rise, siger, at installationsbranchen fortsat venter på konkrete udmeldinger fra Sikkerhedsstyrelsen om deres hensigter med revisionsarbejdet, men han advarer mod at tænke en helt ny filosofi ind i en ny udgave af stærkstrømsbekendtgørelsen.
– Vi kan ikke have noget imod, at man ud fra et almindeligt ønske om modernisering gennemgår bekendtgørelsen og dens bestemmelser, men det vil næppe være nogen god ide, hvis man grundlæggende laver om på bekendtgørelsens principper, siger han.
Hvis en kommende ny lovgivning alene bliver funktionsbaseret og ikke tager afsæt i standarder, risikerer man ifølge Søren Rise, at sikkerhedsniveauet generelt bliver sænket, da der så ikke længere vil blive stillet krav om overholdelse af specifikke standarder.
Samtidig frygter han, at installatøren vil komme til at påtage sig et meget vidtgående ansvar:
– Installationsbranchen må i den forbindelse under alle omstændigheder forlange, at der bliver mulighed for forhåndsgodkendelse, som kan sikre, at den metode, en virksomhed vælger at udføre et stykke arbejde efter, også lever op til lovgivningens krav, siger han.
Dansk er førstesproget
Udover disse mere principielle holdninger har TEKNIQ grundlæggende tre krav til en ny stærkstrømsbekendtgørelse: At sikre en tydelig reference mellem lovtekst og de internationale standarder, at standarderne sikres en vis levetid, og at de kommer til at foreligge på dansk.
– Det sidste er tilgodeset i dag, hvor de danske særbestemmelser er skrevet direkte ind i standardens funktionsbeskrivelse. Det sørger Sikkerhedsstyrelsen for, men det er ikke givet, at det også vil ske i fremtiden, hvis de danske forbehold på stærkstrømsområdet skal samles og indarbejdes direkte i lovgivningen. Vi må forlange, at alle standarder, som en installatør kan møde i sin hverdag, skal foreligge på dansk, og også når det f.eks. gælder standarder for industriinstallationer, siger Søren Rise.
Lang gyldighedsperiode ønskes
Det er ifølge ham også meget vigtigt, at der i en eventuelt kommende dansk installationsvejledning bliver lavet direkte reference til de europæiske og internationale forordninger og standarder. Det vil ifølge Søren Rise sikre, at stærkstrømsbekendtgørelsen kan overholdes, hvis man vælger at følge dem.
Endelig ønsker TEKNIQ i forbindelse med en revision af stærkstrømsbekendtgørelsen, at standarderne sikres en vis levetid, så de ikke skiftes ud med få års mellemrum.
– Vi ønsker principielt, at en standard minimum skal have gyldighed i en 10 års periode, fordi det giver installatøren og hans medarbejdere en praktisk mulighed for at forholde sig til regelsættet. Der vil være en åbenbar risiko for at der skabes faglig usikkerhed, hvis standarderne hele tiden skifter, siger Søren Rise.