Ambitionerne om en stor dansk produktion af biogas er sat yderligere i vejret. Biogassen skal fødes direkte ind i naturgasnettet, og der kan ydes offentlige tilskud til etablering af nye anlæg. Forventning om en storstilet udbygning i de næste ti år
Af Klaus A. Jensen
En ny tilskudsordning kombineret med et rejsehold under Miljøministeriet, som skal hjælpe kommunerne med at finde lokaliseringsmuligheder, skal i de kommende år for alvor sætte gang i produktionen af biogas i Danmark.
Målet er nu næsten en firedobling af produktionen fra 4 PetaJoule til 15 PetaJoule i 2020, og det indebærer, at der i løbet af perioden skal opbygges et halvt hundrede store biogasanlæg først og fremmest i Jylland. Brancheforeningen for Biogas, som repræsenterer de fleste aktører på området, skønner, at den samlede investering nærmer sig fem milliarder kroner – men foreløbig er der stort set slet ikke taget hul på udviklingen.
Med regeringens og Dansk Folkepartis Grøn Vækst aftale fra juni i år er der nu i hvert af de kommende tre år afsat 100 millioner kroner, der kan anvendes som anlægstilskud på 20 procent i nye biogasanlæg. Egenfinansieringen er på andre 20 procent, og ordningen bygger desuden på forventningen om en kommunegaranti på 60 procent.
Rejsehold i biogas
Finansieringen har været og er fortsat en af de barrierer, som forhindrer en realisering af de ambitiøse politiske mål. Et andet problem er at finde arealer, hvor de nye og store biogasanlæg kan placeres. Derfor skal planloven ændres, og der skal under Miljøministeriet oprettes et rejsehold, som skal finde egnede placeringsmuligheder for nye biogasanlæg og hjælpe kommunerne administrativt i den forbindelse.
Det oplyser kontorchef i Energistyrelsen Flemming G. Nielsen, som på en konference om biogasstrategien arrangeret af Energinet.dk også understregede, at forberedelsestiden for nye anlæg skal nedbringes.
Med Grøn Vækst aftalen etableres der tilskudsmæssig ligestilling for afsætningen af biogas til kraftvarmeværker og til naturgasnettet, men den afgiftstekniske del af ordningen er endnu ikke forhandlet på plads og vil først være klar i løbet af efteråret, oplyser Flemming G. Nielsen.
I øjeblikket anvendes den producerede biogas herhjemme primært i den decentrale kraftvarme, men med ændringerne vil der være lagt op til, at biogassen i fremtiden også skal fødes direkte ind i naturgasnettet. I første omgang typisk ved en opgradering af biogassen men på længere sigt gennem en nedgradering af naturgassen i forbindelse med etablering af et egentligt blandgasnet i Danmark.
– Det er vigtigt og hele pointen i den strategi, der nu er lagt, at biogassen bliver brugt til erstatning for naturgassen, siger Flemming G. Nielsen.
Overliggeren hævet
I dag produceres der 4 PJ biogas om året i Danmark, og det svarer energimæssigt til 100 millioner kubikmeter naturgas. Oprindeligt var det med Folketingets energiaftale fra februar 2008 ambitionen at hæve biogasproduktionen til 12 PJ inden 2020 – svarende til 40 store biogasanlæg. Med den nye Grøn Vækst plan er overliggeren blevet hævet yderligere til 15 PJ.
Det er ifølge Flemming G. Nielsen målet, at 50 procent af husdyrgødningen skal kunne udnyttes til grøn energi i 2020, og da forbrændings- og forgasningsteknologierne ikke er tilstrækkeligt udviklede endnu, samler interessen sig i øjeblikket entydigt om opbygning af en stor biogaskapacitet i Danmark. Procesteknologisk står man for biogassens vedkommende fortsat over for den udfordring, at der skal udvikles anlæg, som kan fungere driftsmæssigt rentable udelukkende på anvendelse af husdyrgødning og altså uden tilsætning af animalsk affald og tilsvarende begrænsede ressourcer.
Teknologi i stor skala
Bruno Sander Nielsen, der er chefkonsulent i Brancheforeningen for Biogas konstaterer, at biogassen vil kunne erstatte fem procent af det samlede energiforbrug i Danmark eller næsten en fjerdedel af naturgasforbruget.
– Det er en enorm udvikling, vi står foran. Potentialet er ti gange større end den udnyttelse, der finder sted i dag, sagde han på konferencen i Fredericia.
Chefkonsulent Jesper Koch fra brancheforeningen Dansk Energi støtter planen om at sende biogassen ind på naturgasnettet:
– Dansk Energi vil gerne være med til at opbygge biogassens infrastruktur, vi kan være med til at udvikle biogasteknologien i stor skala, sagde han.
Mange kommuner arbejder allerede med konkrete planer for etablering af nye biogasanlæg, og Ringkøbing-Skjern Kommune har politisk taget skridtet fuldt ud med en målsætning om at anvende 80 procent af al den husdyrgødning, som produceres lokalt. Det er kommunens plan, at biogassen i løbet af en kort årrække skal kunne dække 20 procent af det samlede energibehov.
EU presser på
Når naturgasnettet er blevet interessant i en distributionssammenhæng for biogassen hænger det også sammen med et EU-direktiv fra 2003, som pålægger medlemslandene at sikre, at andre gasser end naturgas kan transporteres og distribueres via det eksisterende naturgasnet, så længe visse tekniske og sikkerhedsmæssige krav opfyldes.
Teknikken til at rense og opgradere biogas til en ønsket kvalitet – som der formentlig i første omgang bliver tale om – er udviklet og udbredt i bl.a. Sverige, og teknologien til opgradering kan overføres direkte til danske forhold, fastslår Dansk Gasteknisk Center i sin seneste årsberetning fra 2008.
DGC gennemfører i øjeblikket sammen med naturgasselskaberne, Energistyrelsen og biogassens brancheinteressenter en kortlægning af samspillet mellem naturgas og biogas. Undersøgelsen vil også beskrive mulighederne for at nedgradere naturgassens kvalitet til biogasniveau.
– Ved afsætning af biogas via naturgasnettet er sammensætningen af gasforbrugende apparater på det pågældende lokale gasnet afgørende for, hvorvidt man skal opgradere, nedgradere eller bare injicere biogassen uden justering af gaskvaliteten. Kapaciteten i de pågældende net skal også vurderes ved nedgradering af gaskvaliteten, fordi der skal transporteres større mængder gas for at opnå samme energiflow, siger vicedirektør Jan K. Jensen, DGC.