Tagentreprenørerne er blevet bedre til det gode håndværk. De har været godt hjulpet på vej af en faglig informationskampagne og af klassificeringsordning for undertage
Af Klaus A. Jensen
Antallet af alvorlige byggetekniske svigt og skader på både helt nye og renoverede tagkonstruktioner er faldet markant gennem de seneste år, og det skyldes tilsyneladende både den oplysende kampagne ”Gode tage”, som blev sat i gang i 2005 af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), og indførelsen af et klassificeringssystem for undertage, DUKO. Desuden har Byggeskadefonden over flere år gennemført en systematisk informationsvirksomhed rettet mod rådgivere og almene bygherrer over hele landet.
Byggeskadefonden og BvB har begge registreret et fald i antallet af svigt og skader på tagkonstruktioner.
Byggeskadefonden, som administrerer midler til nyt alment boligbyggeri, modtog i 2006 35 anmeldelser om alvorlige tagskader. Sidste år var tallet faldet til 24, og der har samtidig været et betydeligt fald i mængden af anmeldelser om alvorlige skader på undertaget.
BvB, som dækker ejendomme, der modtager byfornyelsesstøtte, har i forbindelse med sine eftersyn de sidste fire år registreret et generelt fald i antallet af svigt i tage fra 80 til 50 procent. Hvor væsentlige svigt og skader på tagkonstruktioner i en årrække har svinget mellem en og fem procent, er det bemærkelsesværdigt, at der slet ikke er fundet alvorlige fejl og mangler i hverken 2007 eller 2008, oplyser vicedirektør Preben Stenalt, BvB.
Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden, uddyber på denne måde:
– Man bør skelne mellem svigt og skader. Svigt er det, der fører til skader. Dem opdager vi ved eftersynene, og de alvorlige svigt er faldet markant over de seneste år. Skaderne derimod optræder i byggerier, som er op til 20 år gamle.
Dyre reparationer af tagskader
BvB har opgjort antallet af skadesanmeldelser i perioden 1993-2008 til 100, og i 42 tilfælde er skaderne hidtil blevet anerkendt. Taget er den bygningsdel i byfornyede ejendomme, som både i antal og økonomisk volumen vægter tungest i skadesstatistikken.
– Skal man reparere et tag, kan det både dreje sig om undertag og tagdækning, og der vil oftest, når der er tale om byejendomme, skulle rejses stilladser i adskillige etagers højde. Vi har oplevet sager med større ejendomme, hvor skadesbeløbet har ligget omkring fire millioner kroner.
Tagskaderne skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer, hvor fejlene både kan knytte sig til projekteringen og udførelsen, siger vicedirektør Preben Stenalt, BvB.
Selv om antallet af alvorlige skader på nye eller renoverede tagskonstruktioner er faldet, er alt ikke lutter idyl, understreger Jens Dons fra Byggeskadefonden.
– Vi har stadig mange svigt i forbindelse med tagkonstruktioner, men de er af mindre alvorlig karakter. Tidligere oplevede vi en del materialefejl på både tagsten og eternit, og samtidig har DUKO gjort, at branchen er blevet bedre til at lægge tage uden alvorlige fejl, siger han.
DUKO - et godt redskab
DUKO, eller Dansk Undertagsklassifikationsordning, som institutionen formelt hedder, blev oprettet for fire år siden og skal bl.a. sikre, at undertagsmaterialer lever op til en række minimumskrav, og at de rigtige procedurer bliver fulgt i forbindelse med den praktiske udførelse af tagarbejdet. Fonden Byg-Erfa administrerer klassifikationsordningen.
– Der er tale om et enormt godt redskab, fastslår Jens Dons.
– Der er nu sat normer op for, hvilke undertage man skal benytte til hvilke tagbelægninger og i forhold til hældning og kompleksiteten f.eks. Leverandøren er nu også tvunget til at vurdere sit undertag i forskellige situationer. F.eks. skal man forholde sig til, hvilke materialer der benyttes ved gennemførelsen af rørinstallationer, hvilke fittings, der bruges osv. Vi anbefaler, at man bruger DUKO-klassificerede produkter, og det kan en stor del af de bygherrer, vi er i kontakt med, heldigvis se fornuften i, siger Jens Dons.
Han tilføjer, at det normalt ikke vil være nødvendigt at lægge et undertag i forbindelse med brugen af zink, men det forudsætter, at zinktaget lægges korrekt.
– Desværre har vi set en del skader med zink, hvor materialet er lagt med for lille hældning og med dobbeltfalse og skotrender uden fald. Håndværket har i mange tilfælde været godt nok udført, og arkitekten er siden blevet dømt på grund af svigt i dispositionen.
Flere og bedre undertage
Preben Stenalt opfordrer til, at tagkonstruktioner så vidt muligt forsynes med et fast undertag, og at bygherren under alle omstændigheder vælger et undertag, som er DUKO-klassificeret.
– Vores byggetekniske erfaring har klart vist, at et fast undertag er en god løsning, så det anbefaler vi. Nu er vi oppe på, at 60-70 procent af de ejendomme, vi har med at gøre, får fast undertag. I 1999, da vi begyndte med vores etårseftersyn, var der stort set ingen byfornyede ejendomme, som fik fast undertag. Samtidig er kvaliteten af undertaget ikke mindst takket være DUKO blevet langt bedre. Dengang oplevede vi skader på to ud af tre undertage, mens det i dag kun drejer sig om hvert femte undertag, siger Preben Stenalt og tilføjer, at statistikken kan variere meget fra år til år, fordi antallet af byfornyelsessager er faldende.
Kun få ankesager om tag og facade
I Ankenævnet for Tekniske Installationer ser man kun meget sjældent sager mod TEKNIQ-medlemmer, som angribes med påstande om dårligt håndværk.
I de sidst to år har ankenævnet behandlet fire sager, fortæller konsulent Torben Hansen.
– To har handlet om kvistinddækninger med zink, og her har klager fået medhold, fordi arbejdet ikke har været håndværksmæssigt korrekt udført. Der har været tale om falsede tage, som har vist sig utætte. De to andre sager har drejet sig om murkroneafdækninger lavet i aluminium, og her har den indklagede installatør fået medhold i ankenævnet. Begge disse sager har drejet sig om ren kosmetik og om aftaleforhold, siger Torben Hansen.
Her kan du læse mere
» Om DUKO – www.duko.dk
» Om byggeteknisk erfaringsformidling – bl.a. om utætte zinktage. Oplysningerne kan findes i årsberetning 2008 fra Byggeskadefonden - www.byggeskadefonden.dk
» Om formidlingsprojektet ”Gode tage” – www.godetage.dk
» Om Tag- og Facadesektionen - en faglig interessegruppe i TEKNIQ