Skærpede myndighedskrav har ført til etablering af 300-500 nye anlæg med automatisk talevarsling om året. Både offentlige bygninger, detailhandelen, oplevelsesinstitutioner og storcentre investerer massivt i den nye teknologi
Af Klaus A. Jensen
”Der er opstået en kritisk situation. Forlad venligst bygningen ad nærmeste flugtvej”.
Sådan vil højttalerbeskeden automatisk lyde, hvis der opstår brand eller indtræffer en anden evakueringskrævende begivenhed i DR Byen i København.
En tilsvarende meddelelse får kunderne hos Silvan i Svendborg, hvis byggemarkedet hurtigt skal rømmes, mange Netto-butikker har etableret den samme form for talevarsling i forbindelse med sine evakueringsplaner, og Aarhus Universitet har netop taget hul på en strategi, som over de kommende år skal sikre, at evakueringen kommer til at foregå hurtigt og effektivt, hvis der opstår brand, finder kemiske udslip sted eller rettes terrortrusler mod et af universitetets institutter.
I alle tilfælde benytter bygningsejerne sig af automatisk talevarsling, som kan aktiveres på sekunder gennem tryk på en knap.
Med tillæg 8 til bygningsreglementet og med den nye Retningslinie 24 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som trådte i kraft i 2007, er etableringen af talevarslingsanlæg i danske bygninger med offentlig adgang boomet.
Fra lyd til tale
Det vurderes i branchekredse, at der i øjeblikket etableres 300-500 nye talevarslingsanlæg i danske bygninger om året, og tallet er fortsat stigende.
Sikkerhedskravene er på europæisk niveau nu yderligere reguleret af den såkaldte EN60849 standard, som beskriver minimumskrav til kvaliteten af det udstyr, der bruges i brandtekniske installationer. Bl.a. skal de komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, fremover være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet.
De skærpede regler i bygningsreglementet og DBI’s Retningslinie 24 betyder i praksis, at alle rum med offentlig adgang og med plads til mere end 150 personer skal forsynes med automatisk talevarsling til brug i evakueringssituationer. Myndighederne anbefaler yderligere, at alle bygninger, hvor mere end 50 mennesker færdes uden at kende til flugtvejene, bør evakueringssikres med varslingsanlæg. Talevarslingen adskiller sig fra de mere gængse lydtoner ved at udsende klare, forudindtalte talebeskeder til personer i bygningen, som ønskes evakueret.
Skærpet praksis ved godkendelse af nye bygninger
Ganske vist hedder det kun i bestemmelserne, at talevarsling ”bør” benyttes, men de lokale brand- og bygningsmyndigheder over hele landet har i det sidste par år gjort ”skal” til norm, når de skal godkende nye bygninger eller stiller krav i forbindelse med ombygninger.
– I praksis stilles der i dag krav om talevarsling i de bygninger, som har kategori 3 i bygningsreglementet, altså bygninger hvor mange mennesker færdes uden at være fortrolige med flugtvejene. Hvis man effektivt vil have folk ud af en bygning er der ingen alternativer til talevarsling. Erfaringsmæssigt hjælper start af en sirene i et storcenter ikke. Folk bevæger sig ikke ud, siger inspektør Kim Kragh Jespersen, DBI.
Talevarsling mere effektivt end tonevarsling
Det dokumenteres også i en hollandsk undersøgelse, som produktchef John Søndergaard, Bosch Security Systems, refererer til.
– Resultatet er utvetydigt. Den hollandske undersøgelse viser, at folk først for alvor begynder at flytte sig fra en bygning efter 11 minutter ved almindelig tonevarsling, mens det kun tager maksimalt 30 sekunder, hvis de modtager en automatisk, talt besked, siger John Søndergaard.
En test på et af institutterne på Aarhus Universitet har vist det samme:
– Tonevarslingen aktiverede ikke ret meget og får ikke folk ud af en bygning. De fleste er tilbøjelige til at tænke, at der er tale om en fejl, eller også er de ikke sat ind i, hvad varslingen indebærer. I andre tilfælde hører man simpelthen ikke evakueringssignalet på grund af baggrundsstøj, siger elektroingeniør Jens Bach Rasmussen fra universitetets tekniske forvaltning.
Fordoblet salg af talevarslingsanlæg
Installatørvirksomheden Lindpro har gennem de sidste år oplevet en kraftig vækst i forretningsområdet talevarsling. Salget er fordoblet fra år til år, anlæggene bliver større og større, og teknologien er ifølge forretningsenhedschef Claus Dahl blevet ualmindelig god.
– Det spiller naturligvis også en rolle, men det er de skærpede krav fra myndighederne, som fremmer udviklingen med udbredelsen af talevarsling i det danske samfund. Nu er talevarsling med i de udbudsforretninger, som laves, siger han.
Lindpro leverer også nøglefærdige sikrings- og talevarslingsanlæg til andre installatører, som har påtaget sig en samlet elentreprise eller opgave.
Salgschef Finn Mortensen, Solar, opfordrer elinstallatørerne til i højere grad at interessere sig for de sikringsopgaver, som har med talevarsling at gøre.
– Installationsbranchen har i nogen grad overset dette marked, men det er efter min mening vigtigt at have fokus på, for ellers render andre med aktiviteterne. Det ligger jo for en installatør lige til højrebenet, der er tale om 100 voltsanlæg, og det er ikke mere kompliceret end at lave lampesteder, siger han.
Multianvendeligt anlæg
Solar har netop leveret talevarslingsudstyr til etablering i Hundige StorCenter og har f.eks. også leveret anlæg til en række HTH-butikker rundt omkring i landet.
Salgschef Martin Nielsen fra Lemvigh-Müller Kommunikation kan berette om et stort salg af talevarslingsanlæg til detailhandelen i det sidste par år.
– Det er gået op for mange butikker, at de kan bruge anlæggene til andre formål som baggrundsmusik, annoncering, efterlysninger og tilkald af medarbejdere. Talevarslingen overstyrer først, når der eventuelt bliver tale om en evakueringssituation, siger Martin Nielsen.
Bosch er en af de store producenter af anlæg til talevarsling, og produktchef John Søndergaard vurderer, at der nu etableres 300-500 nye anlæg i Danmark om året. Slutpriserne inklusive installation varierer meget.
– Hvor det måske koster 80-100.000 kroner at lave anlægget i en dagligvarebutik, er prisen for at etablere store installationer med talevarsling nærmere to-tre millioner kroner, siger han.