Danske vandværker investerer i terrorsikring
Flere og flere vandselskaber forsyner deres anlæg med automatiske indbrudsalarmer. De integreres ofte med de øvrige styringssystemer, så pumperne stopper, hvis der pilles ved installationerne i forbindelse med indbrud
Af Klaus A. Jensen
De danske vandværker og kommunale vandselskaber sikrer i stigende grad boringer og forsyningsanlæg med automatisk overvågningsudstyr, som skal hindre sabotageaktioner, der kan gå ud over vandkvaliteten.
– Automatiske sikringsanlæg og videoovervågning på strategiske steder tænkes ind, hver gang man renoverer et vandværk, og i det hele taget investeres der mange penge i integrerede alarmsystemer i disse år, siger funktionschef Karin Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, som repræsenterer 107 af de største vandforsyningsselskaber og herunder 75 kommunalt ejede.
DANVAs medlemmer udpumper ca. 60 procent af det vand, som forbruges herhjemme.
Integrerede systemer
Det er både frygten for terror og konkrete episoder med fund af bl.a. rottegift på vandværksarealer, som har skærpet vandsektorens opmærksomhed omkring sikkerheden.
– Hærværks- eller terrorsikring handler i vores sammenhæng om at forhindre en trussel mod vandkvaliteten. Heldigvis har vi ikke mange episoder, men dem vi oplever, er svære og dyre at håndtere. Derfor er det nemmere at sikre på forhånd, siger Karin Larsen.
Sikringen kan bl.a. bestå i, at en indbrudsalarm er koblet sammen med styresystemet til vandforsyningens pumpeanlæg, så pumperne automatisk lukker ned, så snart, der går en alarm eller pilles ved installationerne.
Grove drengestreger
Ole Wiil, som er formand for Foreningen af Danske Vandværker, FVD, bekræfter, at der i disse år i stigende grad investeres i terror- og hærværkssikring af den danske vandforsyning. FVD har ca. 2.100 mindre private vandværker som medlemmer.
– Vi har opfordret vores medlemmer til at etablere automatiske alarmeringsanlæg på vandværker og boringer, men det er helt op til det enkelte værk at afgøre, hvad sikringsniveauet skal være, siger Ole Wiil.
Han tilføjer, at indbrud på vandværkerne ikke er noget stort problem, og at der typisk er tale om grove drengestreger, når det sker.
– Man kommer måske for at stjæle en computer. Men selvfølgelig skal opgaven tages alvorligt, for der kan skabes meget skade, hvis nogen bryder ind med virkelig onde hensigter. Omvendt skal man tænke på, at en eventuel sabotage af vandforsyningen også kan finde sted fra et mere ydmygt sted end på selve vandværket. Det er jo rent faktisk muligt at trykke gift ind i et forsyningssystem via en almindelig forbrugers vandhane, siger Ole Wiil.
Sikring på forskellige niveauer
FVD’s landsformand vurderer ligesom Karin Larsen, at mange indbrudsalarmer samkøres med vandforsyningens øvrige styringssystemer, så pumperne automatisk stopper, hvis der pilles ved installationerne i forbindelse med et indbrud.
Hverken Ole Wiil eller Karin Larsen vil give noget konkret bud på, hvor meget der i disse år investeres i hærværks- og terrorsikring af den danske vandforsyning.
– Man sikrer sig på mange forskellige måder og niveauer, men udviklingen er ganske klar og går mod mere automatisk sikring. Vi opfordrer til, at man tager stilling til det konkrete sikringsniveau på den enkelte forsyningsenhed eller boring, siger Karin Larsen.
Sidst opdateret 15.04.2010