Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Ny formand for ankenævnet

Peter Bredahl er ny formand for Ankenævnet for Tekniske InstallationerByretsdommer i Herning, Peter Bredahl, 57 år, bliver ny formand for Ankenævnet for Tekniske Installationer. Han er udpeget til hvervet af Domstolsstyrelsen.

Peter Bredahl afløser professor, dr. jur. og advokat Halfdan Krag Jespersen, som har været formand siden den tekniske installationsbranches første frivillige ankenævn blev etableret i 2001.

Den nye formand er født i Holstebro og tog juridisk embedseksamen i 1980.

I 1980-1996 var Peter Bredahl ansat som dommerfuldmægtig og retsassessor ved forskellige retter, og han var bl.a. også konstitueret dommer ved Vestre Landsret. I 1996 blev han udnævnt til dommer ved retten i Århus, og i 2000 skiftede han smilets by ud med hedens hovedstad, da han blev dommer ved retten i Herning. Her beskæftiger Peter Bredahl sig udelukkende med straffesager og civile retssager.

Ved siden af sin dommergerning er han ikke-politisk udpeget medlem af børne- og ungeudvalget i Herning Kommune.

Den nye formand for Ankenævnet for Tekniske Installationer blev i 2007 uddannet som retsmægler.
Han har tidligere været sekretær for Fredningsnævnet for Midtjylland og for den midtjyske taksationskommission for veje.

Sidst opdateret 29.04.2010