Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Sikkert ja til overenskomst

Det blev et sikkert ja til overenskomsterne i fagforbundene, kunne forligsmand Asbjørn Jensen afsløre tirsdag aften klokken 22.00, hvor resultatet af afstemningerne blev offentliggjort. Samlet set stemte 63,8 procent ja, mens 36,2 procent stemte nej. I alt 33,9 procent af medlemmerne afgav deres stemme.

Også i Dansk-Elforbund og i Blik og Rørarbejderforbundet blev resultatet af afstemningen et overvældende ja.

I Dansk-Elforbund stemte 81,4 procent ja, mens blot 18,3 procent stemte nej. Stemmedeltagelsen var dog lav, idet kun 29,7 procent af forbundets medlemmer havde valgt at stemme.

I Blik og Rørarbejderforbundet stemte 80 procent ja, mens 20 procent stemte nej. 38,9 procent havde valgt at stemme.

Mens overenskomsten samlet set kom i hus, var der dog tre forbund, hvor et flertal af medlemmerne havde valgt at stemme nej. Det drejer sig om HK, Serviceforbundet og Malerforbundet.

Sidst opdateret 21.04.2010