Slidte idrætsanlæg kræver milliardrenovering
Dårlig vedligeholdelse og et kæmpe efterslæb skaber installationsopgaver for milliarder i landets mange nedslidte sportsanlæg. DGI-formand efterspørger nytænkning hos bygherrerne og opfordrer installatørerne til at kaste sig ind i kampen for tidssvarende idrætsfaciliteter
Af Karin Wain Sørensen
Til trods for finanskrise og haltende kommunale budgetter er der landet over planlagt nybyg og renovering af idrætsfaciliteter for hele 4,3 milliarder kroner i 2010. Det betyder i grove tal opgaver til installatørerne for en god milliard. Det viser tal fra CRM Byggefakta.
Samtidig viser en rapport fra Lokale- og Anlægsfonden, at der på de kommunale idrætsanlæg er et efterslæb på op mod 10 milliarder kroner, alene når det kommer til almindeligt vedligehold og nødvendig modernisering.
Der er med andre ord et kæmpemæssigt forretningspotentiale for installatører, der melder sig på banen med de rette ideer og samarbejdspartnere.
– Kommunerne har i vidt omfang undladt at vedligeholde idrætsfaciliteterne, og de er nedslidte både bygningsmæssigt og teknisk. Det, der er behov for, er modernisering ud fra et samlet koncept, siger formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Søren Møller.
Han efterspørger gode eksempler og opfordrer derfor installatørerne til at vise bygherrerne, hvad de kan.
– I det kommunale system er der en tendens til lappeløsninger, men man kan ikke lappe sig frem til en energioptimal løsning. Det, det handler om, er at bruge den nyeste teknologi til at skabe så god en drift som muligt, siger Søren Møller.
Grimt og ubekvemt
Anvendelsen af idrætsanlæggene er et nøgleord for DGI-formanden. Idrætsmønstret har nemlig ændret sig gevaldigt siden det store byggeboom af sportshaller i 60’erne og 70’erne, hvor sportsgrene som badminton, håndbold og gymnastik rangerede højest.
– Firkantet sagt blev hallerne for 40 år siden bygget til badminton, men det er efterhånden næsten en uddød sportsgren. I dag skal hallerne kunne rumme alt lige fra boldspil og gymnastik til yoga, fitness og aerobics, og fra at være aktiviteter, der hovedsageligt tiltrak børn og unge, er motion i dag blevet til en livslang aktivitet, siger Søren Møller.
Det stiller helt anderledes krav til idrætsanlæggene end dengang, ikke mindst fordi flere og flere kvinder anvender faciliteterne.
– Særligt kvinderne lægger stor vægt på, at der generelt er lyst og rart at være, på velbelyste adgangsveje, som giver tryghed og på gode omklædningsforhold. Nedslidte badefaciliteter kan sammenlignes lidt med badeværelser fra 70’erne. De fungerer stadig, men vi synes bare, de er grimme og ubekvemme, siger Søren Møller.
Samfundsmæssig fordel
Ifølge Søren Møller er der to betydelige samfundsmæssige gevinster ved at optimere de nedslidte og utidssvarende idrætsfaciliteter landet over.
For det første vil lækre anlæg trække endnu flere til, og det giver øget sundhed i en tid, hvor arbejde i stigende grad er stillesiddende. For det andet vil nye, moderniserede anlæg gøre op med nedslidt belysning, dårligt dimensioneret ventilation og et energiforbrug, der banker derudaf, og dermed være en gevinst både for de offentlige driftsudgifter og miljøet.
Derudover – og måske allervigtigst – skal anlæggene møde idrætsmønstret og lægge sig op ad brugernes behov, og det kan de rette tekniske installationer støtte op om.
– Det er vigtigt at se på, hvordan teknikken kan løfte den samlede oplevelse af at bruge idrætsanlæggene. Det er dyrt at have hallerne bemandet døgnet rundt, men ved at lave et ordentligt adgangssystem, der kobler sig til installationerne, så for eksempel lyset tænder og slukker af sig selv, kan man gøre det muligt for folk at få adgang, præcis når de har behov, foreslår Søren Møller.
Søren Møller er ikke i tvivl om, at behovet for modernisering er presserende, og at der er masser af spændende muligheder. Der skal bare være nogle, der går forrest.
– Byggeriet har altid været drevet af de gode eksempler, så det handler simpelthen om at arbejde udviklingsmæssigt med det og nå dertil, hvor man kan vise overbevisende regnskaber for drift og besøgstal til bygherrerne, siger han.
Sidst opdateret 07.04.2010