Det er blevet sværere for de studerende på vvs-uddannelserne at skaffe en uddannelsesaftale. Derfor må flere ty til skolepraktik. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at de unge i skolepraktik får en uddannelse på højde med den ude i virksomhederne, understreger underdirektør i TEKNIQ Tina Voldby. På Herningsholm Erhvervsskole har de taget nye metoder i brug for at sikre et højt niveau i skolepraktikken.
Af Anne Korntved Petersen
Antallet af uddannelsesaftaler indgået på vvs-uddannelserne har været faldende siden 2007. Lærlingesituationen har således været stærkt påvirket af aktivitetsnedgangen i installationsbranchen. I 2009 lå antallet af uddannelsesaftaler 40 procent under rekordniveauet i 2006 og 2007, og der er ingen tegn på, at det bliver bedre i 2010, hvor niveauet i årets første fem måneder – med 192 indgåede aftaler – er på stort set samme niveau som i 2009. Dermed er det ikke alle de studerende på uddannelsen, som formår at få en aftale i hus, og flere må ty til skolepraktik, hvis de ønsker at gøre deres uddannelse færdig. De seneste tal fra 1. juni viser, at der i øjeblikket er 73 studerende på landets vvs-uddannelser, som er i skolepraktik.
- Når virksomhederne, som situationen er i øjeblikket, ikke kan tage så mange lærlinge som hidtil, er det vigtigt, at vi i de lokale uddannelsesudvalg er med til at sikre et højt niveau i skolepraktikken, så de unge gennemfører uddannelsen, for vi får nemlig brug for arbejdskraften senere, siger underdirektør i TEKNIQ Tina Voldby.
Uddannelsesudvalg har vigtig rolle
Ifølge Tina Voldby er det afgørende, at de unge, som kommer i skolepraktik, får en uddannelse, som er på niveau med den, de får ude i virksomhederne. Det betyder, at uddannelsesudvalgene skal være OBS på, hvad skolerne tilbyder, og hvilke opgaver og materialer de unge arbejder med.
- Vi har klare forventninger om, at udvalgene nu trækker i arbejdstøjet og holder øje med, om skolerne lever op til de mål, der er for skolepraktikken. Det er et fælles ansvar at sikre, at de unge får en god uddannelse, så de bliver en attraktiv arbejdskraft. Det er vigtigt, at de unge gennem skolepraktikken opnår et fagligt niveau, som får virksomhederne til at ville ansætte dem bagefter, siger Tina Voldby og fortsætter:
- Vi har også en forventning om, at de lokale uddannelsesudvalg udfordrer skolerne på deres strategi for skolepraktikken. Det er vores opfattelse, at skolepraktik ikke fuldt ud kan kompensere for det at være på en rigtig virksomhed, så skolen skal hele tiden arbejde på, at de unge kommer ud på virksomhederne. I kortere praktikforløb eventuelt på forskellige virksomheder og hele tiden med det formål at få en virksomhed til at skrive uddannelsesaftale med den unge, enten en kort uddannelsesaftale eller en restlæreaftale.
Økonomisk kompensation for at indgå uddannelseaftale
Der er god økonomisk hjælp at hente, hvis en virksomhed vælger at tage en lærling ind. Dels får virksomheder, der ansætter en lærling, en bonus på 50.000 kroner. Desuden kan virksomheder, der overtager en lærling fra en konkursramt virksomhed, få forhøjet AER-refusion i form af et tilskud svarende til 60 procent af AER-lønrefusionstaksten i praktikperioderne.
Ifølge Tina Voldby er det vigtigt, at virksomhederne hjælper skolerne med at løse denne opgave.
- Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de unge får en uddannelse af høj kvalitet, og at vi har unge, der er parate til at tage fat, når vi får travlt ude i virksomhederne igen. Det er også branchens ry, der skal værnes om, siger Tina Voldby.
Lærlinge skal ud i virkeligheden
På Herningsholm Erhvervsskole har de taget helt nye metoder i brug for at sikre de unge en god skolepraktik.
- Vi har simpelthen taget en beslutning om, at skolepraktikken ikke skal foregå inde på skolen. Vi er en skole, ikke en virksomhed. Derfor ville vi have svært ved at skabe det arbejdsmiljø, der er på en virksomhed, blot ved at oprette et værkstedsmiljø her på skolen. I stedet mener vi, det er vigtigt for de studerende at komme ud i virksomheder og prøve kræfter med de forskellige opgaver, siger uddannelsesleder i Energiteknik el/vvs på Herningsholm Erhvervsskole, Peter Skovmos Nielsen, og fortsætter:
- For at sikre, at de unge kommer ud, ansatte vi i maj en virksomhedskonsulent, hvis eneste opgave er at sikre, at de unge hele tiden er ude på forskellige opgaver for de lokale virksomheder. Det har indtil videre fungeret godt.
Aftalerne med de enkelte virksomheder løber typisk fire uger ad gangen, men kan forlænges i op til 12 uger. Derefter evaluerer skolen forløbet for at sikre, at de unge kommer igennem så mange forskellige opgaver som muligt ude på virksomhederne.
- Målet med aftalerne er jo også at skabe en kontakt mellem elev og virksomhed, som måske kan få virksomheden til at lave en restlæreaftale med eleven. Det er lidt vores skjulte dagsorden, siger Peter Skovmos Nielsen.
Dårligt ry
På skolen kan de ifølge Peter Skovmos Nielsen godt mærke, at der er mere efterspørgsel efter skolepraktikken på grund af faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det er dog knap så slemt på vvs. Her har de fået tre elever ind som følge af, at virksomheder lukker. De er dog alle ude igen.
- Desværre opfatter mange elever skolepraktikken som en andenrangsordning. Det skyldes blandt andet, at skolepraktikken ofte bliver kaldt en nødløsning. Det, synes jeg, er synd, for det betyder jo, at de unge får oplevelsen af, at skolepraktikken ikke er god nok. I mine øjne er den dog helt på højde med praktikken i en virksomhed, siger Peter Skovmos Nielsen.