Behovet for opvarmning falder i sygehussektoren, men tilsvarende bliver der mere brug for køling på grund af bl.a. varmeafgivelse fra apparatur, som kræver stadigt mere elektricitet.
Af Klaus A. Jensen
Fremtidens hospitalsdrift vil kræve et fortsat stigende forbrug af elektricitet, mens behovet for tilførsel af varme vil falde. I stedet for varme øget behovet for køling af de nye sygehusbygninger.
I Sverige er forbruget af varme på sygehusene faldet konstant gennem en årrække, mens elektricitetsforbruget har ligget stabilt med tendens til en svag stigning, og den udvikling vil i forstærket form fortsætte med byggeriet af nye superhospitaler, forudser direktør Olof Edberg fra det svenske konsulenthus Incoord. Han videregav sine erfaringer på et seminar i København om fremtidens danske hospitalsbyggeri arrangeret af kursus- og konferencevirksomheden Nohr-Con.
Den forventede stigning i elektricitetsforbruget skyldes, at der vil blive lagt stadig mere strømkrævende apparatur ind i fremtidens hospitalsbyggerier, og tingene hænger delvist sammen: Apparaturet afgiver store mængder varme, og det forhold kombineret med tætte bygninger betyder, at behovet for supplerende tilførsel af varme falder. Til gengæld stiger behovet for køling af hospitalsbygningen. Sådan er en del af de installationstekniske vilkår altså, når regionerne i de kommende år skal realisere regeringens hospitalspakke, som vil føre til nyt hospitalsbyggeri for 40 milliarder kroner over de næste 10 år.
Stramme rammer for hospitalsbyggeri
Regeringens såkaldte Erik Juul-udvalg har udmeldt en økonomisk ramme for det fremtidige hospitalsbyggeri på 29.000 kroner pr. kvadratmeter for barmarksprojekter, som eksempelvis de nye universitetshospitaler i Århus og Odense, mens rammen for nybyggeri i tilknytning til eksisterende sygehuse er sat til 27.000 kroner pr. kvadratmeter inklusive medicoteknisk udstyr og inventar.
Det er økonomiske rammer, som er gode, hvis man vil bygge efter dagens standarder, men ikke hvis man vil bygge for fremtiden, konstaterede Michael Jensen, som er forretningschef på hospitalsområdet i den rådgivende ingeniørvirksomhed Alectia, og henviste til, at projektgruppen bag det nye universitetshospital i Skejby budgetterer med en etableringspris på 13 milliarder kroner mod en bevilling på kun godt halvdelen.
Derfor må vi planlægge fleksibelt efter, at de nye hospitaler først på længere sigt kan konverteres til CO²-neutrale klasse-1 byggerier, sagde Michael Jensen og markerede dermed, at også på det installationstekniske område kommer kampen om entrepriserne til at handle om både pris og kreativitet.
Energiforbrug i sygehussektoren
Alectia har beregnet, at energiforbruget i den danske sygehussektor udgør ca. 1,5 milliarder kroner svarende til blot nogle få procent af de samlede årlige driftsomkostninger på 80 milliarder kroner.
- Så skal man virkelig gøre noget effektivt omkostningsmæssigt, vil der være mere raison i at finde en generel femprocents besparelse på det samlede budget end at investere i energioptimering. Det er altså ikke på grund af pengene, vi skal gøre noget, men for fremtiden og for vores børns skyld, funderede Michael Jensen.
Opvarmning udgør næsten en tredjedel af de danske hospitalers energiforbrug, varmt brugsvand tegner sig for en fjerdedel, ventilation og belysning for hver 13 procent – og køling for bare fem procent. Men køletekniske installationer kommer til at spille en betydeligt større rolle i fremtiden, konstaterede også projektchef Poul Henning Hansen fra det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard på hospitalskonferencen i København.
Fremtidens hospitalssektor
Og så tegnede han i øvrigt et billede af en fremtidig hospitalssektor, som vil komme til at betjene sig af nye og flere energiformer end i dag. Han forudser, at varmepumper og brændselsceller på længere sigt vil komme til at fortrænge eller supplere olie, gas og fjernvarme i varmeproduktionen, og at den elbaserede kompressorkøling vil blive delvist erstattet af f.eks. frikøling, havvandskøling og grundvandskøling.
Tilsvarende er det ifølge Poul Henning Hansen både forventeligt og ønskværdigt, at leverancen af el fra det offentlige net eller fra nød-dieselgeneratorer vil blive suppleret med forsyning fra bygningsvindmøller, solceller og biobrændselsgeneratorer. På ventilationsområdet forestiller Poul Henning Hansen sig i sit fremtidsscenario bl.a. en udvikling, som kan bevæge sig fra den pladskrævende, kanalbaserede ventilation til mere lokal luftrensning på stedet.