Når det kommer til solvarme i den kollektive forsyning, er Danmark internationalt førende. Med effektiv sæsonlagring mener eksperter, at hele 15 procent af energiforbruget til opvarmning af bygninger allerede i 2030 kan være dækket af solen.
Af Karin Wain Sørensen
Mens blandt andre Tyskland for længe siden har ladt Danmark i skyggen, når det kommer til udbredelsen af solvarme i privatboliger, står det anderledes strålende til med de helt store, soldrevne fjernvarmeanlæg.
- Danmark er foregangsland og måske 10-20 år foran resten af verden, for vi har allerede flere store solvarmeanlæg i den kollektive forsyning. Det ser vi ikke andre steder i verden, for i mange andre lande er de endnu kun nået til at opstille demonstrationsanlæg, siger Anders Otte Jørgensen, som er formand for producentforeningen Dansk Solvarme Forening.
Han bakkes op af solenergikoordinator i Energistyrelsen, Jens Windeleff:
- Den største solvarmeudvikling, vi har haft på det danske marked de seneste 10 år, er uden tvivl på de helt store anlæg, hvor Danmark er tæt på at være førende, siger han.
Faktisk så førende, at Jens Windeleff netop nu lægger sidste hånd på en aftale med The International Energy Agency (IEA) om, at Danmark i de kommende år skal stå i spidsen for en international task force, der skal videreudvikle kombinationen af store solvarmeanlæg med sæsonlagre og større varmepumper til brug for fjernvarmeværker.
Stor solvarmevækst i Danmark
Selv om Danmark er et lillebitte marked i sammenligning med for eksempel Tyskland, er vi højdespringere, når det kommer til vækst, og det skyldes de store anlæg. Mens tal fra den netop offentliggjorte markedsstatistik fra den europæiske sammenslutning af solvarmeproducenter, ESTIF, viser, at det tyske marked for solvarme har oplevet en tilbagegang på hele 23,1 procent fra 2008 til 2009, har det danske marked i samme periode taget et hop fremad på hele 65 procent. Af de i alt 54.500 kvadratmeter solvarme, der blev nyinstalleret i Danmark i 2009, var hele 35.000 kvadratmeter – eller 64 procent – store solvarmeanlæg.
- Markedet oplever en enorm vækst i øjeblikket, og det kan henføres til de store projekter, siger Anders Otte Jørgensen.
Markedet for solfangere til private boliger har i det seneste årti lidt under, at tilskuddet til de små anlæg faldt bort. Selv om der heller ikke er tilskud til de helt store solvarmeanlæg, gør den gode økonomi i de store anlæg, at forsyningsselskaberne vælger metoden af egen drift.
- For ti år siden manglede der 10-15 procent i, at solvarme var selskabsøkonomisk i balance, men en stor del af den manko blev indhentet ved, at anlæggenes ydelse blev forbedret. Så i dag er der mange forsyningsselskaber, der kaster sig ud i det uden tilskud, simpelthen fordi det kan betale sig, siger Jens Windeleff fra Energistyrelsen.
Blandt de forsyningsselskaber, der for alvor har kastet sig ud i det, er Marstal Fjernvarme. De har verdens største solvarmeanlæg, som dækker 15.000 kvadratmeter af Ærø. I de kommende år står det over for en udvidelse på hele 18.000 kvadratmeter, og også i Brædstrup og Dronninglund er der store solvarmeanlæg knyttet til fjernvarmeforsyningen.
Maksimalt udbytte af solvarme
Solvarmeanlæg producerer i sagens natur allermest varme, når solen skinner mest. Udfordringen består derfor i at opbygge sæsonlagre, der kan opbevare sommerens overskudsvarme. Anlægget i Marstal har allerede et såkaldt sæsonlager på 10.000 kubikmeter, men i forbindelse med udvidelsen af solfangerarealet er det planen, at det skal nå en størrelse på 70.000 kubikmeter. Sæsonlagre opbygges ofte som store kar i jorden, der har et flydende isolerende dæksel af for eksempel flamengo.
- Vi er langt fremme i Danmark med at knytte solvarmeanlæggene sammen med varmepumper og sæsonlagre. Om sommeren kommer temperaturen nemt op på 95 grader, og det er let at trække varmen ud, blot ved at lade vandet løbe gennem en varmeveksler, forklarer Jens Windeleff.
Udfordringen består i at få anlægget til at yde maksimalt – også i ydersæsonen. Og der kan varmepumpen være til stor gavn.
- Sidst på efteråret er to tredjedele af varmen i lagret brugt, og de resterende 30-35 grader kan man ikke rigtig bruge til noget. Men hvis man hæver temperaturen ved hjælp af en varmepumpe, kan man få en stor effekt. Der er meget mere at hente end ved for eksempel jordvarme, som måske har en temperatur på fem grader i ydersæsonen, siger Jens Windeleff.
Næste vindmølleeventyr?
Der er naturligvis praktiske og tekniske udfordringer i at få de store kar til at stå distancen, men Anders Otte Jørgensen er overbevist om, at vi endnu kun har set morgenrøden, når det kommer til markedet for solvarme i forsyningen.
– Solvarme har et enormt potentiale for at blive Danmarks næste vindmølleeventyr. Solvarme er den mest omkostningseffektive energiform, og den kan uden problemer konkurrere med for eksempel biomasse og gas, siger Anders Otte Jørgensen.
Alene er solvarme en effektiv energiform, men i kombinationen med varmepumpeteknologien er potentialet endnu større.
– Ifølge Dansk Solvarme Forenings beregninger har solvarme alene potentiale til at dække 30 procent af varmeforsyningen, men i kombination med sæsonlagring og varmepumper kan metoden dække 50 procent. Det svarer faktisk til at dække 15 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, siger Anders Otte Jørgensen.
Beregningen matcher både Ingeniørforeningens, Energinet.dk og Energistyrelsens potentialeopgørelser. De vurderer, at de 15 procent af bygningernes samlede varmebehov kan dækkes af solvarme i 2030, og at helt op imod 40 procent kan dækkes i 2050 forudsat en udskiftning af den ældre bygningsmasse til nye lavenergiboliger i det hidtil kendte tempo.