Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Virksomheder har sværere ved at låne penge

Finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant, og især små og mellemstore virksomheder har haft svært ved at låne penge i banken i 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2009/2010 fik 31 procent eller næsten hver tredje af de små og mellemstore virksomheder helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. I 2007 var det kun seks procent, der fik afslag.

Tallene viser desuden, at der var flere virksomheder, der søgte om finansiering i 2010. 44 procent af virksomhederne søgte at opnå mindst en af de tre former for finansiering, herunder lånefinansiering og egenkapitalfinansiering. I 2007 var det blot 35 procent. Inden for bygge- og anlægsbranchen søgte 40 procent af virksomhederne finansiering.

Læs mere om undersøgelsen på Danmarks Statistiks hjemmeside
Sidst opdateret 23.12.2010