Røgdetektorer med radioaktive kilder er forbudt i Luxembourg, Frankrig, Italien og Schweiz. I Danmark hænger der ca. 1,5 millioner i private hjem og på arbejdspladser. Også selv om der ifølge konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ findes fuldgyldige erstatninger i form af optiske alternativer. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er nu ved at udrede, om brug af røgdetektorer med radioaktive kilder stadig er berettiget i Danmark
Af Anne Korntved Petersen
1,5 millioner røgdetektorer med radioaktive kilder hænger i dag i danske hjem og virksomheder. Ifølge de årlige rapporter ”Orientering om transport af radioaktive stoffer” har dette antal ikke ændret sig de seneste otte år. Heller ikke, selv om der ifølge konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen i dag findes fuldgyldige erstatninger i form af optiske røgalarmer. Det er allerede forbudt at sælge røgdetektorer med radioaktive kilder i både Luxembourg, Schweiz, Italien og Frankrig, men stadig tilladt i en række andre lande, som vi normalt sammenligner os med, for eksempel Norge og Sverige.
Danmark følger International Commission on Radiological Protections (ICRP) anbefalinger om, at al brug af ioniserende stråling fra radioaktive stoffer skal begrænses mest muligt, fordi stråling udgør en potentiel risiko for mennesker, idet de udsat for store mængder kan få cancer. De konkurrencedygtige optiske røgdetektorer, der de seneste år er kommet på det danske marked, har derfor fået SIS til at undersøge, om røgdetektorer med radioaktive kilder på alle områder kan erstattes med alternative røgdetektortyper for at finde ud af, om der er mulighed for helt at udfase røgdetektorer med radioaktive kilder.
– I henhold til ICRP’s anbefalinger om, at brug af ioniserende stråling skal være berettiget, vurderer vi løbende berettigelsen af al radioaktivt udstyr. Røgdetektorer har i mange år været godkendt i Danmark, fordi denne type røgdetektorer var det eneste velegnede instrument i en fornuftig prisklasse, der kunne påvise en brand. I dag benytter flere og flere i stedet de optiske røgalarmer. Derfor har vi taget brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder op til revision og undersøger i øjeblikket, om der er fuldgyldige erstatninger i alle situationer, så vi helt kan udfase røgdetektorer med radioaktive kilder, siger cand.scient. hos SIS Dorthe Kolbak.
Lille risiko for radioaktiv stråling i røgdetektorer
Røgdetektorerne indeholder en lille smule americium-241. Strålingen fra det radioaktive stof er ikke kraftigere, end at den kan stoppes af et stykke papir. Til gengæld kan den være farlig, hvis den kommer ind i kroppen for eksempel ved indånding, oplyser Bent Lauritzen, programleder i afdelingen for strålingsforskning på Danmarks Tekniske Universitet. Det er en af årsagerne til, at man ikke må skille en røgdetektor med en radioaktiv kilde ad.
– Når det radioaktive stof forekommer i så små mængder, som det er tilfældet med røgdetektorerne, ved vi reelt ikke, hvor stor risikoen er, for det kan vi ikke måle på. Dosis er så lille, at et bidrag fra normal brug af røgdetektorerne ikke vil kunne registreres i forhold til bidrag fra kræftfremkaldende stoffer og naturligt forekommende radioaktivitet. En radioaktivitet, som i virkeligheden er i alt det, vi omgiver os med. Det er i jorden, i vores mad osv. Men derfor er stoffet alligevel radioaktivt og potentielt farligt. Det er derfor, detektorerne er omfattet af en række restriktioner i produktionen, udformningen og bortskaffelsen, så vi sikrer os, at det ikke går galt, siger Bent Lauritzen.
Brandmyndighederne kræver røgdetektorer
Røgdetektorerne findes i to kategorier. Kategori 1 benyttes i automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) og i automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). Kategori 2 benyttes i private hjem (se BOKS). Ifølge teknisk konsulent i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen udgør røgdetektorerne med de radioaktive kilder i dag kun ca. 10 procent af det samlede antal røgalarmer i Danmark. Også mængden af importerede detektorer er ifølge Dorthe Kolbak faldet de seneste ti til 15 år fra rundt regnet 400.000 til 7.800 kategori 1 og 180.000 kategori 2 sidste år.
– I dag er det muligt helt at erstatte røgdetektorerne med de radioaktive kilder med alternativer uden at give køb på sikkerheden. Det kræver blot, at man sætter nogle flere følere op i atriummer. I visse tilfælde udgør de kommunale beredskaber og inspektionsvirksomheder dog en barriere for brugen af alternativer, idet de kræver en eller flere røgdetektorer med radioaktive kilder installeret for at efterprøve og godkende et anlæg, siger Mads Risgaard Knudsen.
Optiske røgdetektøorer er vejen frem
Hos SIS er de stadig i fuld gang med at undersøge, hvorvidt det er muligt helt at erstatte røgdetektorer med radioaktive kilder med alternative metoder. Eventuelle nye retningslinjer vil blive indført i en revision af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 1990 om røgdetektorer og forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer. Ifølge Dorthe Kolbak peger pilen i retning af, at man ikke længere vil typegodkende røgdetektorer med radioaktive kilder, og at de vil blive udfaset. Det er på nuværende tidspunkt ikke planen at udstede forbud mod opsatte røgdetektorer, de forventes at kunne forblive i drift, så længe de er funktionsdygtige.
– Det vigtigste budskab er, at vi efterlever ICRP’s anbefalinger om, at brug af ioniserende stråling skal være berettiget. Brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder udgør ikke en sundheds- eller miljømæssig belastning ved normal brug, men der kan være en potentiel risiko forbundet med røgdetektorer med radioaktive kilder, hvis de ikke behandles efter forskrifterne. Derfor vil det alt andet lige være at foretrække, hvis de kan udskiftes med velegnede alternativer, siger Dorthe Kolbak.
I forvejen er brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder for nedadgående i installationsbranchen, oplyser Mads Risgaard Knudsen. Det skyldes ikke mindst de restriktioner, der er ved både servicering og bortskaffelse af detektorerne. Mens det er tilladt for forbrugere at smide op til tre røgdetektorer ud i skraldespanden om måneden, skal kategori 1 detektorerne nemlig afleveres hos Behandlingsstationen Dansk Dekommissionering, som modtager radioaktivt affald, der ikke umiddelbart kan bortskaffes i henhold til gældende regler og derfor opbevares på særlige lagre. I 2008 blev 1.200 kilo kasserede røgdetektorer, alt inklusiv, sendt til behandlingsstationen. Americium-241 har en halveringstid på 432,2 år.