Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Undervisningsministeriet dømmer sociale klausuler ude

I den seneste tid har det lydt fra bl.a. Bornholm, Københavns og Århus Kommuner, at de vil stille krav om sociale klausuler i forbindelse med udbud af kommunale anlægs- og serviceopgaver. Det har særligt drejet sig om, at virksomheder som ønsker at samarbejde med kommunen skal forpligte sig til at ansætte et bestemt antal lærlinge for at byde på en given opgave.

Undervisningsministeriet har vurderet de juridiske muligheder for at kommuner kan stille denne slags krav til deres eksterne leverandører. Ministeriet har vurderet, at sådanne krav vil være i strid med reglerne om fri konkurrence. Udbudsbetingelser skal være objektive, saglige og ikke-diskriminerende, ligesom der skal gælde et proportionalitetshensyn, hvilket betyder at leverandøren ikke må forpligtes ud over den konkrete kontrakts varighed. Da en erhvervsuddannelse ofte varer mere end fire år overstiger dette i mange tilfælde varigheden af det konkrete projekt.

Da der samtidig gælder regler om, at praktikvirksomheder skal være godkendt til at uddanne elever, herunder at godkendelsen skal omfatte en konkret uddannelse og kan omfatte et maksimalt antal elever, kan en virksomhed derfor ikke vælge frit, hvor mange elever virksomheden vil tage ind. Det vil det stille nogle virksomheder dårligere end andre ved opgaver med offentlige kunder.

Desuden bemærker Undervisningsministeriet, at et krav om elevansættelser generelt vil være diskriminerende overfor virksomheder, der ikke kan godkendes til elever. F.eks. virksomheder i udlandet, og virksomheder som ikke efterspørges af elever.

Sidst opdateret 25.02.2010