Danmark sent ude med offentlige investeringer

På trods af at der på finansloven for 2010 er afsat 16 mia. kroner til offentlige investeringer, indtager Danmark stadig en bundplacering i sammenligning med de øvrige OECD-lande

Af Anne Korntved Petersen

Finansloven for 2010 indeholder større initiativer for over 16 mia. kroner det kommende år. Derudover er der fra statens side planlagt flere både kortsigtede og langsigtede projekter, som tager sin begyndelse i 2010. Spørgsmålet er, om det er nok til at få bugt med krisen. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Martin Madsen, tvivler. For Danmark investerer meget mindre, end de lande vi normalt sammenligner os med, viser en analyse, som AE står bag. Finansloven for 2010 er dog et skridt i den rigtige retning og byder trods alt på øgede offentlige investeringer. Flere af disse investeringer, som omhandler alt fra oliefyr over sygehuse og laboratorier til veje, kan være med til at fylde ordrebøgerne i installationsbranchen. Administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen, ser flere af investeringerne som et forsøg på at sætte gang i beskæftigelsen på kort sigt.

– I en økonomisk krise som denne kan det være fornuftigt at sætte gang i væksten og beskæftigelsen med offentlige investeringer. Det er dog vigtigt, at de offentlige investeringer er investeringer i fremtiden med fornuftige tilbagebetalingstider i form af lavere energiforbrug, øget effektivitet og reducerede driftsomkostninger. Derfor er det glædeligt, at regeringen har prioriteret blandt andet renovering af laboratorier samt energirenoveringer af statens bygninger, som vi har foreslået i TEKNIQ, siger Niels Jørgen Hansen og tilføjer:
– Det står dog klart, at vi trods de øgede offentlige investeringer i 2010 stadig ikke vil være på niveau med de lande, vi sammenligner os med. Det kan betyde, at vi kommer til at halte efter de øvrige lande rent beskæftigelsesmæssigt.

Danmark i bund blandt OECD-lande

Danmark indtager en bundplacering blandt OECD-landene, viser analysen udarbejdet af Martin Madsen fra AE på baggrund af tal fra OECD. Ifølge analysen har Danmarks offentlige investeringer de seneste 25 år udgjort 1,8 procent af BNP, mens Sverige, Norge, Finland og Holland har investeret mellem 2,5 og 3,5 procent af BNP. Finansministeriet skønner, at Danmarks offentlige investeringer stiger til 2,1 procent af BNP i 2009 og 2,4 procent af BNP i 2010. Det til trods vil niveauet for de offentlige investeringer i Danmark stadig ligge under gennemsnittet i Sverige, Norge, Finland og Holland, fordi disse lande også løfter niveauet af deres offentlige investeringer i 2009 og 2010 som reaktion på krisen.

– Finansloven for 2010 er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er næppe nok. Vores anbefaling følger de økonomiske vismænds og går på at lancere en vækstpakke med offentlige investeringer for 10 mia. kroner i 2010 og 15 i 2011. Det skyldes blandt andet, at offentlige investeringer er et fornuftigt redskab at bruge i krisetider. 10 mia. i investeringer koster således kun staten 5 mia., fordi der er et tilbageløb, i og med folk kommer i arbejde og betaler skat i stedet for at være på overførselsindkomster. Der skal selvfølgelig hele tiden være en balance mellem investeringer og gæld, men de penge, man investerer nu, vil ofte kunne spares senere hen, fordi der hurtigere kommer gang i økonomien, siger Martin Madsen og tilføjer:
– Man kan ikke entydigt sige, at lande, der foretager flere offentlige investeringer, er bedre stillet i krisetider, end vi er i Danmark. Der er ikke en én til én sammenhæng, men i Danmark er vi kommet lidt sent i gang med investeringerne i forhold til andre lande, og det kan godt betyde noget. For eksempel er der flere lande, som kan begynde at se økonomien vende i andet kvartal, mens det ikke er tilfældet i Danmark.

Det næste årti: Metroring og Femern Bælt-forbindelse

Allerede nu ligger der dog en række langsigtede investeringer og venter, som installatørerne kan se frem til at få del i i det kommende årti. Flere af dem er der så småt taget hul på. Heriblandt metrocityringen i hovedstaden. Udgravningerne er begyndt, men tunnelarbejdet, hvor mange af opgaverne til installatørerne ligger, påbegyndes først i 2013 og afsluttes i 2018. I alt vil projektet løbe op i ca. 15 mia. kroner. Op mod 20 procent af omkostningerne kan tilfalde installationsbranchen. I 2013 forventes Femern Bælt-forbindelsen samtidig at blive påbegyndt. Projektet skønnes at koste 40 mia. kroner. Omkring ti procent kan tilfalde installationsbranchen afhængig af, hvor meget arbejde der ligger i de tilhørende anlæg på henholdsvis den tyske og den danske side.

Samtidig vil der over de næste ti år blive investeret op mod 20 mia. kroner i signalsystemet og jernbanenettet. Også her vil op mod ti procent kunne tilfalde installationsbranchen. Sidst men ikke mindst vil investeringerne i en ny sygehusstruktur fortsætte frem mod 2018. Der vil blive anlagt for over 40 mia. kroner i alt. Her kan installatørerne få fat i op mod 40 til 50 procent af de samlede investeringer i de enkelte projekter.

Investeringsrække

Følgende investeringer kan få betydning for installationsbranchen på kortere sigt:

Skrotning af gamle oliefyr. Der er afsat en pulje på 400 mio. kroner i tilskud til dem, der vælger at erstatte oliefyret med et mere klimavenligt alternativ. Det kan give en meromsætning op imod to mia. kroner i installationsbranchen.
Energirenoveringer af statens bygninger. Der er sat 360 mio. kroner af over de næste to år.
Ny retsbygning til Vestre Landsret. Investeringsudgiften beløber sig til ca. 260 mio. kroner.
Løft af vedligeholdelsesindsatsen af det statslige vejnet. Infrastrukturfonden tilføres 2,7 mia. over de næste tre år til formålet.
Fremrykning af vedligeholdelse af sygehusene. I økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner er der aftalt en anlægsramme på 4,7 mia. kroner, hvoraf 2,5 mia. kroner er til investeringer i en ny og moderne sygehusstruktur. I finansloven er der afsat yderligere 730 mio. kroner til regionerne i 2010 samt 500 mio. kroner til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene.
Modernisering af naturfagslokaler i gymnasierne. Der er afsat en pulje på 220 mio. kroner de næste tre år.
Renovering af universiteternes laboratorier. De kommende seks til syv år er der afsat seks mia. kroner til renoveringerne.

Sidst opdateret 13.01.2010