Ingen tradition for efteruddannelse i vvs-branchen

En stor del af virksomhederne og medarbejderne i vvs-branchen oplever ikke, at de har behov for efteruddannelse, viser ny undersøgelse foretaget af analysebureauet New Insight for TEKNIQ. Derfor er efteruddannelsesaktiviteten meget lav. Kun hver tredje medarbejder har efteruddannet sig det seneste år. Uheldigt, mener underdirektør i TEKNIQ Tina Voldby og forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager.

Af Anne Korntved Petersen / Illustration: Steen Tvermoes

I den danske vvs-branche er efteruddannelse tilsyneladende ikke en del af kulturen. En stor del af installatørerne og deres medarbejdere mener ikke, at de har behov for efteruddannelse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som analysebureauet New Insight har udarbejdet for TEKNIQ. Undersøgelsen viser, at kun hver tredje medarbejder har efteruddannet sig inden for det seneste år. Det til trods for, at man i undersøgelsen for første gang har inddraget de private efteruddannelseskurser på lige fod med AMU-kurserne. Flest medarbejdere har deltaget i AMU-kurserne, 17 procent. Derudover har otte procent deltaget i grossisternes og leverandørernes kurser, ni procent har deltaget i kurser arrangeret af private kursusleverandører (herunder TEKNIQ), og syv procent har deltaget i almene kurser såsom dansk, engelsk og matematik. Det er langt fra nok, understreger underdirektør i TEKNIQ, Tina Voldby.

– Det er vigtigt at understrege, at der er behov for hele tiden at opkvalificere sig i branchen. Ikke mindst fordi udviklingen går så stærkt. Hvis ikke virksomhederne og medarbejderne hele tiden følger med udviklingen, risikerer vi at miste markedsområder til andre brancher. Derfor er det helt afgørende, at flere efteruddanner sig, end det er tilfældet i dag, og at de vælger kurser, der ikke kun opkvalificerer den enkelte, men også tilfører virksomheden nye kompetencer og dermed nye forretningsområder, siger Tina Voldby og tilføjer:
– Det er ærgerligt, at virksomhederne ikke efteruddanner medarbejderne i højere grad, end de gør, for vi har et AMU-system, der er velfungerende, og som der er udpræget tilfredshed med. Desuden er installatørerne i forvejen med til at finansiere AMU-kurserne via AER-indbetalingen, og der gives VEU-godtgørelse svarende til knap 100 kroner i timen til medarbejdere, der deltager i AMU-kurser. Når virksomhederne alligevel er med til at finansiere kurserne, kan de jo ligeså godt benytte sig af dem og få noget for deres penge.

Også forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager mener, det er et problem, at så få vvs’ere efteruddanner sig.
– Derfor iværksætter vi løbende tiltag, der skal få flere til at efteruddanne sig. Blandt andet samarbejder vi med TEKNIQ om energivejlederkurserne, som kører i øjeblikket. Nu vil vi gennemgå rapporten og på den baggrund iværksætte yderligere tiltag i januar for at sætte fokus på vigtigheden af at efteruddanne sig, siger Kim Fusager.

Kultur i branchen

Der er ingen tradition for efteruddannelse i vvs-branchen

Den primære forklaring på den begrænsede anvendelse af efteruddannelse synes at være en manglende tradition for efteruddannelse i vvs-branchen generelt. I praksis udmønter det sig i, at mange virksomheder ikke gennemfører medarbejder-udviklingssamtaler eller udleder fremtidige uddannelsesbehov ud fra virksomhedens strategiplaner, samt at medarbejderne ikke oplever at have et behov for efteruddannelse.

Af de medarbejdere, som ikke har deltaget i efteruddannelse inden for det seneste år, synes lidt over halvdelen (55 procent), at denne nul-aktivitet svarer til deres behov. Det er efter Kim Fusagers mening en af undersøgelsens helt centrale punkter, der skal sættes ind over for. Godt en tredjedel (36 procent) af denne gruppe vurderer imidlertid selv, at de godt kunne have haft brug for efteruddannelse.
– En af årsagerne til, at de ikke efteruddanner sig kan være berøringsangst over for ”skolebænken”. For ofte ser vi, at når de har været af sted, så er de meget mere positive. Derfor skyldes det næppe blot manglende interesse. Spørgsmålet er så, hvad der motiverer de 55 procent. Det er langt hen ad vejen ude i virksomhederne, den motivation skal findes, men vi skal hjælpe til. Det er blandt andet derfor, vi har lavet undersøgelsen for at få ideer til, hvordan vi motiverer dem. En oplagt mulighed er at gøre efteruddannelse obligatorisk. Kun en opdateret arbejdsstyrke kan sikre, at branchen fremover har mulighed for at fastholde eksisterende og nye arbejdsområder siger Kim Fusager.

Af rapporten fremgår det, at den manglende anvendelse af uddannelsestilbuddene hverken skyldes manglende interesse eller utilfredshed med de eksisterende uddannelsestilbud. Ifølge undersøgelsen er over 80 procent af medarbejderne således tilfredse eller meget tilfredse med de efteruddannelseskurser, de har været på, mens over 70 procent af virksomhederne vurderer, at kurserne har haft en positiv effekt på kvaliteten af virksomhedens ydelser samt medarbejdernes motivation. Desuden udtrykker 82 procent af arbejdstagerne rent faktisk ønske om at deltage i et efteruddannelsesforløb i det kommende år.
– Undersøgelsen har vist, at vi grundlæggende har et godt AMU-system, men at der tilsyneladende er behov for i endnu højere grad at understrege vigtigheden af, at virksomhederne efteruddanner deres medarbejdere, og at medarbejdere og kolleger aktivt tilskynder hinanden til at deltage i relevant opkvalificering. Med den hast, som den teknologiske udvikling sker, er der ingen, der kan sige sig fri for at have behov for at deltage i uddannelse, siger Tina Voldby og fortsætter:
– I samarbejde med forbundet vil vi fremadrettet arbejde på at iværksætte tiltag på vvs-området, som på sigt kan være med til at skabe en kulturændring blandt både virksomheder og medarbejdere. Ændringer af normer og traditioner lader sig dog ikke ændre fra den ene dag til den anden, så der er behov for en langsigtet indsats.

Tal fra undersøgelsen

Igennem de seneste fire år har de samme to Fælles KompetenceBeskrivelser, som er grupperinger af uddannelser inden for et område, været de mest anvendte. Det drejer sig om Servicering af varme og sanitet samt Installation af varme, vand og afløb. I 2008 deltog henholdsvis 1.125 og 500 kursister i de to kurser.
I perioden 2006 til 2008 faldt den samlede brug af AMU med 20 procent, fra 2.400 til 1.900 kursister.
Det mest anvendte AMU-kursus blandt færdiguddannede vvs’ere var i 2008 Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg med 268 kursister.
41 procent af de arbejdstagere, som er interesseret i at deltage i kursusforløb i det kommende år, er interesseret i kurser, som vedrører vedvarende energi, mens 35 procent er interesseret i kurser vedrørende energieffektivisering. 31 procent er interesseret i kurser om fjernvarme og 28 procent er interesseret i kurser vedrørende nye regler og bekendtgørelser.
Virksomhederne efterspørger to forskellige typer kurser lige meget. 98 procent efterspørger lovpligtige kurser. 97 procent efterspørger højteknologiske kurser.

» Se analysen Efteruddannelsesaktiviteten i el- og vvs-branchen

Sidst opdateret 02.02.2010