Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

TEKNIQ deltager i Grøn Teknologi Tour – 10 byer, 10 udsendelser på DR2

Installationsbranchens grønne kompetencer vil i løbet af sensommeren og efteråret blive tv-eksponeret på DR2, som i 10 udsendelser retter blikket og kameraet mod en række teknologier med et energibesparende og bæredygtigt potentiale.

Udsendelserne laves for DR2 af produktionsselskabet STV og vil blive optaget i 10 forskellige byer rundt omkring i landet. I forbindelse med udsendelsesrækken har STV allieret sig med 10 såkaldte teknologipartnere, som via udstillingspavilloner i de enkelte byer vil præsentere deres særlige kunnen. Teknologipartnerne udstiller i de 10 byer fra klokken 14-21 i forbindelse med tv-optagelserne

TEKNIQ er en af disse samarbejdspartnere, og installationsbranchen vil undervejs på karavanens tur gennem Danmark blive repræsenteret af lokale installatører og energivejledere.

Formålet med TEKNIQs deltagelse i Grøn Teknologi Tour er at synliggøre installatørerne som energieksperter over for private kunder, så de fremover ikke er i tvivl om, hvor de skal gå hen, når de søger energiløsninger og -rådgivning.

TEKNIQ håber, at vi med vores stand kan tiltrække lokale borgere, der er interesseret i uvildig rådgivning om energirigtige løsninger. På standen vil besøgende kunne deltage i en konkurrence om et energitjek af deres hjem, ligesom de vil kunne få en snak med de installatører, der bemander standen og få svar på deres spørgsmål.

De vil ligeledes kunne få forskelligt materiale med hjem fra standen.

Fokus på TEKNIQs stand vil derfor være på TEKNIQs medlemmer frem for TEKNIQ som organisation.

Vi vil opfordre TEKNIQs medlemmer til at støtte op om initiativet ved at kigge forbi Grøn Teknologi Tour og TEKNIQs stand.

Energikaravanen kommer til disse byer:
  • Grenå 13. august
  • Middelfart 20. august
  • Solrød 27. august
  • Kalundborg 3. september
  • Varde 10. september
  • Hjørring 17. september
  • Sønderborg 24. september
  • Herning 1. oktober
  • Roskilde 8. oktober
  • Helsingør 15. oktober

Temaerne for de 10 tv-udsendelser bliver:
  • Solvarme
  • Jordvarme
  • Isolering
  • Transport
  • Vindkraft
  • Belysning
  • Fremtidens privatbolig
  • Intelligent styring
  • Bæredygtig mad/økologi
  • Energileverandører

Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef Michael Rask Pedersen, telefon 77 41 15 66, mrp@tekniq.dk
(T-22/2010)

Sidst opdateret 19.08.2010