Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

DM for vvs-lærlinge

Danmarksmesterskabet for vvs-lærlinge bliver afgjort i Odense fra den 27. til den 29. januar 2011.

Deltagerne i Danmarksmesterskabet skal kvalificere sig til konkurrencen gennem lokale skolemesterskaber og regionale mesterskaber.

De lokale skolemesterskaber foregår:
  • EUC Syd, uge 20, maj 2010
  • CC Aalborg, 26.-27. maj 2010
  • Herningsholm, 17.-18. juni 2010
  • Syddansk Erhvervsskole, medio/ultimo august 2010
  • TEC Gladsaxe, ultimo august 2010
  • EUC Sjælland, 9.-10. september 2010
  • Roskilde Tekniske Skole, 9.-10. september 2010
Erhvervsskolen Nordsjælland, Aarhus TECH og Hansenberg afholder ikke skolemesterskaber, men sender lærlinge til regionsmesterskaberne.
Bornholms Erhvervsskole og EUC Syd deltager ikke i mesterskaberne.


De regionale mesterskaber foregår:

  • Region Syddanmark, Kolding, 9.-10. september 2010
  • Region Sjælland, Næstved, 5.-6. november 2010
  • Region Nord- og Midtjylland, Århus, 5.-6. oktober 2010
  • Region Hovedstaden, Hillerød, 26.-27. november 2010
Der skal herfra opfordres til, at virksomhederne bakker op om de lokale skolemesterskaber, samt at man kontakter skolen, hvis man har lærlinge i virksomheden, som man finder bør deltage i konkurrencen.

De lokale uddannelsesudvalg har sammen med skolen gennem de seneste måneder været involveret i planlægning af de lokale skolemesterskaber og har med stort engagement fået det endelige program fastlagt.

Hvem, der kan stille op i konkurrencerne er beskrevet i den nedennævnte folder "Er du blandt de bedste vvs-lærlinge?", der er sendt til alle skolerne.

Selve Danmarksmesterskabet kommer til at foregå samtidig med tilsvarende mesterskaber for en lang række andre fag, idet SkillsDenmark samlet afholder Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne.

» Læs folderen "Er du blandt de bedste vvs-lærlinge?"

Yderligere information:
Bent-Ole Bohn, Politisk Sekretariat, tlf. 77 41 15 70, e-mail: bob@tekniq.dk.
(V-07/2010)

Sidst opdateret 13.09.2010