Kommunerne vil gerne spare på energien

Rigtig mange kommuner har i disse år fokus på at spare på energien. Langt de fleste har gennemført energibesparelser de seneste fem år og planlægger at fortsætte arbejdet i 2010 med nye initiativer, viser rundspørge til landets kommuner foretaget af TEKNIQ. Selv om der er tale om et fåtal, er der dog stadig kommuner, der hverken har overblik over energiforbruget eller investerer i energibesparelser

Af Anne Korntved Petersen

Der er rigtig mange penge at spare på energiforbruget ude i kommunerne. Det har langt de fleste kommuner efterhånden fundet ud af, og rigtig mange har gennem de seneste år gennemført en række energibesparende initiativer, viser en analyse af kommunernes energispareindsats foretaget af KL i samarbejde med Energistyrelsen. Ifølge analysen gennemfører 85 procent af kommunerne energibesparende tiltag, mens 69 procent har afsat ressourcer i budgettet til at gennemføre de energispareprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på under fem år. Det varierer dog meget fra kommune til kommune, hvor meget de investerer i energisparetiltag, samt hvor meget de har sparet på energien, viser et rundspørge til landets kommuner foretaget af TEKNIQ. En af de kommuner, som ligger helt i toppen, hvad angår investeringer i energibesparelser, er ESCO-kommunen Middelfart, som i 2009 investerede 292 kroner pr. indbygger på energibesparende initiativer. I bund ligger Sorø, der i 2009 blot investerede 2 kroner og 90 øre pr. indbygger i energibesparelser. Det viser sig også i resultaterne af energibesparelserne i de to kommuner, idet Middelfart og Sorø har sparet henholdsvis 118,92 og 4,55 kroner pr. indbygger på energiforbruget som følge af initiativerne.

Stort potentiale

– Det er positivt, at kommunerne tager opgaven på sig. Nu snakker de ikke længere kun om energibesparelser, nu sætter de også handling bag ordene. Og tidspunktet er velvalgt. Hvis kommunerne sætter gang i energieffektiviseringer af bygningsmassen, vil de nemlig ikke blot stimulere aktiviteten i en trængt installationsbranche, de vil også øge beskæftigelsen i kommunen. I installationsbranchen skal vi nu hjælpe udviklingen på vej ved at vise kommunerne, hvor meget energi installatørerne rent faktisk kan spare kommunerne for i kraft af godt håndværk, ekspertise og nye produkter, siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
– Lige nu sidder kommunerne og lægger budgetter for næste år. Det bliver uden tvivl svært. Men budskabet må være, at de for alt i verden ikke skal spare på investeringer i energirenoveringer, fordi det er investeringer, som hurtigt tjener sig selv hjem igen i form af energibesparelser og dermed frigiver midler til investeringer i velfærd. På den måde vil fortsatte investeringer i energieffektiviseringer gøre det muligt for kommunerne at sikre det høje velfærdsniveau trods krav om nulvækst.

Og potentialet for energibesparelser er stort. Rundspørget viser, at en fjerdedel af kommunerne sammenlagt har sparet mere end 102,5 millioner kroner på deres energiforbrug ved at gennemføre energibesparelser i de kommunale bygninger. Tidligere analyse foretaget af TEKNIQ viser, at der er et kortsigtet energibesparelsespotentiale på cirka fire milliarder kroner i den offentlige sektor. Investerer kommunerne langsigtet, er potentialet langt større. Men med de fire milliarder alene, vil man for eksempel kunne ansætte 10.000 nye folkeskolelærere.

De halter efter

Der er dog stadig kommuner, hvor energibesparelser endnu ikke er på dagsordenen. Det drejer sig for eksempel om Haderslev og Holbæk.
– Det er naturligvis uheldigt, at arbejdet med energibesparelser endnu ikke er påbegyndt i alle kommuner. Det kan skyldes, at opgaven kan virke uoverskuelig for mange. Men det behøver ikke være så svært at komme i gang. Langt de fleste installatører vil hurtigt kunne spotte umiddelbare besparelser i kommunens bygninger. Det er vigtigt, at de sidste kommuner også kommer med. Der er brug for alle kræfter, hvis vi skal leve op til politikernes ambitiøse energisparemål, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
– Af samme årsag er det uheldigt, at den seneste analyse af kommunernes energispareindsats viser, at blot 30 procent af kommunerne har gennemført energimærkningen af deres bygninger, fordi de mener, at energimærkningen er mere til besvær end til gavn. Det er vigtigt, at vi nu får revideret ordningen, så kommunerne rent praktisk kan anvende energimærkningen til at få gennemført energibesparelser i de kommunale bygninger, som det hele tiden har været hensigten med ordningen.

Det vigtige overblik

For at gøre noget ved energiforbruget i kommunerne er det afgørende dels at have overblik over energiforbruget – ikke mindst i de enkelte bygninger og institutioner, dels at man er villig til at investere i forskellige projekter. Således er det også kendetegnende for størstedelen af de kommuner, der gennemfører energispareprojekter, at de har overblik over forbruget på detailniveau. Enten gennem fjernaflæsning eller registreringsprogrammer. Der er dog stadig kommuner, som ikke har et overblik, og det gør det vanskeligt at gennemføre energibesparelser, mener chefkonsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ, Søren Rise.
– Det vigtigt, at langt flere kommuner end i dag skaber sig et overblik over deres energiforbrug, dels gennem energimærkning af deres bygninger, og dels gennem løbende registrering af deres energiforbrug. Så længe de ikke har et realistisk overblik over, hvor og hvornår de forbruger energi, er det ikke muligt at planlægge deres energieffektiviseringsprojekter optimalt, siger Søren Rise.

Besparelser i installationerne

Rundspørget viser, at energibesparelserne i de enkelte kommuner i stort omfang er fundet gennem renovering af de tekniske installationer i de kommunale bygninger. Eksempelvis har Frederiksberg Kommune fundet energibesparelser ved at udskifte cirkulationspumper og belysning samt gennemført tiltag i forhold til ventilation og varmecentraler mv., mens man i Kolding tilsvarende har gennemført varmekonvertering til fjernvarme og jordvarme, renovering og udskiftning af ventilationsanlæg, udskiftning af armaturer og gaskedler samt indført CTS-styring og teknisk isolering. Derudover har en række kommuner såsom Middelfart, Vallensbæk og Kerteminde indgået ESCO-aftaler, mens andre kommuner som f.eks. Hørsholm og Lejre har indgået kurveknækkeraftaler med det tidligere Elsparefonden. Ifølge Søren Rise er det fornuftigt at begynde energieffektiviseringsprocessen i de tekniske installationer, da det typisk er her, de største besparelser ligger:
– Det er som oftest i de tekniske installationer de største energibesparelser ligger. Typisk har energieffektiviseringsprojekter for teknik tilbagebetalingstider på under 10 år, mens energieffektiviseringsprojekter for klimaskærm har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Typiske, tekniske energieffektiviseringsprojekter med kort tilbagebetalingstid er renovering af ventilationsanlæg samt installation af behovsstyring af belysningssystemer.

Investeringer i 2010

Også i 2010 planlægger kommunerne at investere en del midler i energieffektiviseringer. Heriblandt Hørsholm og Kerteminde, der med planlagte investeringer på henholdsvis 30 og 15 millioner kroner – hvilket svarer til 1.234 og 631 kroner pr. indbygger, ligger blandt de kommuner, der planlægger at investere mest i 2010. Til sammenligning planlægger Esbjerg Kommune blot at investere godt 10 kroner pr. indbygger på energieffektiviseringer i år. Dermed ligger Esbjerg Kommune i bunden af skalaen sammen med Sorø Kommune. Sorø Kommune har dog intentioner om at tage revanche allerede i 2011, idet kommunen indgår et ESCO-samarbejde med Schneider Electric Buildings Denmark. Aftalen, der omfatter 70 kommunale bygninger på i alt 126.000 kvadratmeter, vil ifølge Schneider Electric Buildings – med et investeringspotentiale på 40 til 50 millioner kroner – medføre en reduktion af driftsomkostningerne på 16 til 19 procent samt en reduktion af CO2-udslippet på 18 til 20 procent. I september 2010 vil byrådet beslutte, hvor vidt projektet skal sættes i gang.

FAKTA:

Det vil fem kommuner ifølge undersøgelsen iværksætte i 2010

Vejen Kommune: ”I 2010 vil fokus ligge på udskiftning af enkelte kedler, udskiftning af ca. 70 cirkulationspumper, renovering af tre ventilationsanlæg, efterisolering, opsætning af bevægelsesfølere på udvalgte institutioner samt undersøgelser af serverrum på rådhuset.”
Sønderborg Kommune: ”Vi har indkøbt et energistyringsprogram, og alle serviceledere har været på kursus. Vi har gennemført adfærdskampagner for alle kommunens ansatte samt andre arrangementer, der handler om, at vi skal reducere energiforbruget. Vi har udskiftet alle etskyls-toiletter, alle glødepærer og alle energislugende hårde hvidevarer.”
Lejre Kommune: ”Vi får færdiggjort vores energimærkning i år. Det vil medføre en masse forslag til energiforbedringer, som vi vil vurdere og igangsætte.”
Middelfart Kommune: ”Vi vil i løbet af første halvår 2010 indføre en energiambassadørordning i kommunen, hvor vi forventer, at de forskellige institutioner bakker op og kommer med forslag til, hvor vi kan spare yderlige på energien.”
Frederiksberg Kommune: ”Vi gennemfører bl.a. et energitjek på en stor del af kommunens bygninger. Endvidere vil vi opsætte fjernaflæste, elektroniske målere, der bl.a. skal give bedre muligheder for at følge energiforbruget og dokumentere effekterne af de energibesparende tiltag.”

Sidst opdateret 19.05.2010