Mange installationsfejl på skoler og i børnehaver
Sikkerhedsstyrelsen har i to omfattende kampagner registreret en række alvorlige fejl ved elinstallationerne, og i de fleste tilfælde skyldes fejlene manglende vedligeholdelse
Af Klaus A. Jensen
De elektriske installationer i børnehaver og folkeskoler er i mange tilfælde behæftede med fejl, og næsten hver tredje installation er umiddelbart farlig eller i en så dårlig stand, at den på længere sigt kan forårsage brand eller personskade.
Det viser en undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har gennemført på baggrund af en række henvendelser fra bekymrede forældre.
Styrelsen konkluderer, at langt de fleste alvorlige fejl skyldes ejernes og brugernes manglende vedligeholdelse af de elektriske installationer, og SIK vil nu overveje, hvilke initiativer, der skal tages, for at gøre ejerne – typisk kommunerne - opmærksomme på deres ansvar.
– Vi er overraskede over, at det står så galt til, som tilfældet er. Det er bygningsejerne, som er ansvarlige for langt de fleste alvorlige fejl, vi har fundet, men installatørerne har også en udfordring, selvom de mest laver fejl i den mere banale ende af skalaen. De fleste af de fejl, vi finder, skyldes manglende vedligeholdelse, siger projektleder Brian Grau Andersen, Sikkerhedsstyrelsen.
De farlige fejl
SIK har gennemført en kontrolkampagne rettet mod 94 tilfældigt udvalgte børnehaver, og kun én enkelt af disse daginstitutioner slap igennem kontrollen uden nogen form for anmærkning.
Der blev i de mange børnehaver fundet i alt 518 fejl. Det svarer til seks fejl pr. fejlbehæftet børnehave holdt op mod, at der findes 2,8 fejl i nye boliginstallationer.
Af de mange fejl var fem såkaldte kategori-1 fejl, som umiddelbart kan forårsage brand eller personskade. Der kan være tale om spændingsførende dele, som er frit tilgængelige for berøring, manglende beskyttelse mod indirekte berøring, grov og bevidst oversikring – herunder kortslutning af sikringer - eller grøn/gule ledninger, der anvendes som spændingsførende leder. I SIKs undersøgelse skyldtes tre af de fem alvorligste fejl defekte HFI-afbrydere.
Mangelfuld mærkning
Mere end hundrede af de registrerede fejl var såkaldte kategori-2 fejl, som på længere sig kan forårsage brand eller personskade. Der kan være tale om oversikring eller brug af ulovlige sikringer, grov fejlmærkning af ledninger og materiel, manglende beskyttelse mod indirekte berøring/mekanisk overlast eller grundisolerede ledere, som er umiddelbart tilgængelige.
Langt de fleste fejl medfører ikke umiddelbart nogen fare og drejer sig først og fremmest om manglende eller forkert mærkning, faste installationer med tilledning og fritsiddende muffer eller forkert kapsling.
– Det er specielt i den sidste fejlkategori, at installatørerne forsynder sig, og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Brian Grau Andersen.
Fejl på skolerne
Billedet på skoleområdet er nogenlunde identisk. Her har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret 118 folkeskoler, og der blev fundet fejl ved de elektriske installationer 115 steder. I alt blev der registreret 1.044 fejl eller ni fejl pr. folkeskole.
Under kampagnen mod skolerne registrerede SIK 30 farlige kategori-1 fejl, som umiddelbart kan forårsage brand eller personskade. Der var bl.a. tale om defekte fejlstrømsafbrydere eller brugsgenstande, som manglede beskyttelsesleder.
Også på skoleområdet kan hovedparten af fejlene ifølge Brian Grau Andersen tilskrives bygningsejerens manglende vedligeholdelse.
Sikkerhedsstyrelsen har ikke i forbindelse med de to kampagner og den omfattende fejlfinding konstateret, om autorisationskrævende arbejde rent faktisk er blevet udført af en autoriseret installatør.
Brian Grau Andersen:
– Man kunne forestille sig, at en skolepedel f.eks. lavede autorisationskrævende arbejde. Det kan man teoretisk spekulere i, men vi har ikke noget belæg for at tro, at det sker. Hvis vi havde set beviser, ville vi have kørt en sag, men vi har ingen dokumentation, som peger i den retning.
Periodisk kontrol
Sikkerhedsstyrelsen gennemfører i løbet af de kommende måneder en tilsvarende kontrolkampagne rettet mod de elektriske installationer på landets ældrecentre og plejehjem, og når resultaterne af den samlede kampagneindsats foreligger, vil SIK gå i en dialog med landets kommuner om at styrke deres indsats.
– Det kan f.eks. ske ved, at kommunerne lidt oftere får kigget deres installationer efter. Nu er omfanget af problemerne blevet dokumenteret, og så tror vi selvfølgelig, at tingene har rettet sig til det bedre, når vi kommer igen om et par år, siger Brian Grau Andersen
Sidst opdateret 25.05.2010