Bankerne holder på pengene

Det er blevet sværere for installationsvirksomhederne at låne penge i banken, og flere oplever, at kreditloftet er blevet sænket. Alligevel har relativt få virksomheder i installationsbranchen problemer med likviditeten sammenlignet med den øvrige byggebranche

Af Anne Korntved Petersen / Foto: Colourbox

Bankerne har lukket og låst pengekassen, sat den ned i kælderen og smækket døren. Og her bliver den tilsyneladende stående – ikke mindst når de små og mellemstore virksomheder kommer forbi. Allerede i 2009 oplevede installationsvirksomhederne, at bankerne havde sat sig tungere på pengekassen som følge af den økonomiske krise. Det har trods diverse bankpakker tilsyneladende ikke ændret sig. Således har hver fjerde installationsvirksomhed i dag flere problemer med likviditeten end for to år siden. Virksomhederne oplever, at banken har strammet grebet, viser en undersøgelse foretaget blandt TEKNIQs medlemsvirksomheder. Godt halvdelen begrunder likviditetsproblemerne med, at de har været udsat for krav om større sikkerhed ved lån, en ud af tre har fået sænket deres kreditloft, og halvdelen må finde sig i højere renter.

Selv om bankerne har strammet grebet, er det dog stadig relativt få, der oplever, at de har problemer med likviditeten sammenlignet med den øvrige bygge- og anlægsbranche. Mens det således blot er 26 procent af installationsvirksomhederne, der svarer, at de generelt har flere problemer med likviditet og finansiering end for to år siden, svarer over halvdelen af medlemmerne i en undersøgelse fra Håndværksrådet, at de i større eller mindre grad er blevet begrænset af manglende finansiering.
– Tallene viser, at langt de fleste installationsvirksomheder stadig har likviditeten i orden. Det er gode nyheder i en tid, hvor bankerne tilsyneladende nødigt åbner for pengekassen. Ifølge installationsbranchens årlige markedsstatistik vil de dårlige tider snart blive afløst af fremgang, men vi har brug for bankernes opbakning. Fornuftige finansieringsmuligheder er afgørende for, at branchen kan agere fleksibelt og opsøge nye vækstområder, når aktiviteten igen stiger. Installationsbranchen tror på fremtiden. Det er vigtigt, at bankerne gør det samme, siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen.

Nordjysk bank tager ansvar

En af de banker, der tager en del af ansvaret på sig, er Sparekassen Himmerland. Banken har ifølge administrerende direktør Svend Jørgensen hverken strammet kravene til sikkerhed ved lån eller sænket kreditloftet som følge af den økonomiske krise. Bankens renter er hævet marginalt, da det er blevet dyrere at låne penge, men samlet set er renterne på lån faldet. Alligevel har flere af bankens erhvervskunder, som stort set udelukkende består af små og mellemstore virksomheder, fået problemer med likviditeten i og med, at aktivitet og indtjening er dalet som følge af den økonomiske krise, oplyser Svend Jørgensen. På den baggrund har banken med et nyt initiativ sat sig for at give bygge- og installationsbranchen en hjælpende hånd. Initiativet retter sig ikke direkte mod virksomhederne, men består af en pulje på 100 millioner kroner som til en særlig lav rente kan lånes af boligejere, der ønsker at sætte gang i større renoveringsopgaver af deres hus. Formålet er dog ifølge marketingchef i Sparekassen Himmerland Orla Kjær-Christensen hovedsageligt at sætte gang i det lokale erhvervsliv ud fra devisen om, at når lokalsamfundet har det godt, har banken det også godt.

– Vi oplever i øjeblikket recession i samfundet – det går ikke så stærkt i byggebranchen som tidligere. Det vil vi med dette initiativ gerne gøre noget ved. Tanken er at stimulere aktiviteten i byggebranchen, fordi historien viser, at byggeriet trækker beskæftigelsen og aktiviteten i samfundet i gang. Desuden var der stor interesse for statens renoveringspulje. Det tyder på, at der er et stort behov for at kunne låne til dette område, siger Orla Kjær-Christensen og fortsætter:
– Grunden til, at vi ikke har taget initiativer direkte møntet på virksomhederne, er, at der ikke vil være økonomi i det for virksomhederne. De vil typisk have større projekter og skulle bruge større beløb, og der vil en kreditforening være et mere oplagt valg.
Renten på lån fra puljen er på 3,95 procent, og lånerammen for den enkelte er på 200.000 kroner. Pengene er øremærket til boligforbedringer i form af et nyt badeværelse eller nye vinduer. Renoveringerne må ifølge Orla Kjær-Christensen meget gerne være energiforbedrende, men det er ikke et krav. De nye lån løber over 15 år, og der er åbent for lånetypen resten af året, eller indtil de 100 millioner kroner er kommet i cirkulation.

Dårlige betalere

Bankerne er dog ikke de eneste, der presser installationsvirksomhederne på likviditeten. Leverandører og kunder har også en betydning, viser undersøgelsen. Således oplever en ud af fem virksomheder, at leverandørerne strammer betalingsfristerne, mens 62 procent af virksomhederne oplever, at kunderne er længere om at betale regningerne. Særligt inden for det offentlige er der sket en uheldig udvikling. I 2009 oplevede 28 procent af installationsbranchens virksomheder, at det offentlige var længere om at betale deres regninger. I 2010 er andelen steget til 41 procent.

– Det er dybt beklageligt, at det offentlige bliver dårligere og dårligere til at betale deres regninger til tiden. Det harmonerer slet ikke med regeringens ønske om at bedre virksomhedernes likviditet. Det er uforståeligt, at man ikke har mere fokus på at fremstå som et godt eksempel. Alvoren er tydeligvis ikke gået op for kommuner, regioner og staten, siger Niels Jørgen Hansen.

Sidst opdateret 04.05.2010