Dimensionering af varmepumpen er vigtigst
Det er vigtigt at vælge den rigtige og energimærkede varmepumpe, men det er mindst ligeså afgørende at skabe den rette balance mellem varmepumpen og husets varmebehov. Det stiller installatøren over for udfordringer, fastslår Svend V. Pedersen fra Teknologisk Instituts Center for Køle- og Varmepumpeteknik
Af Klaus A. Jensen
Varmepumper, som ikke kan varme tilstrækkeligt i meget kolde perioder eller varmepumper, som simpelthen havarerer.
Også den seneste vinter har haft sine historier om skuffede danskere, som har måttet sande, at deres dyrt indkøbte varmepumpe installeret i tilknytning til et eksisterende centralvarmeanlæg alligevel ikke kunne leve op til forventningerne og de velsmurte salgstaler.
Det kan der være flere grunde til: At den varmepumpe, der er investeret i, er for ringe og f.eks. ikke er med på Energistyrelsens liste over energimærkede produkter, at der er brugt en uautoriseret eller ikke VPO-registreret installatør i forbindelse med etablering af anlægget, eller at dimensioneringen af varmepumpen ikke passer til husets opvarmningssystem og varmebehov.
Især det sidste forårsager ofte problemer, og elpatronen kommer derfor på overarbejde, understregede Svend V. Pedersen fra Center for Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut, da han på Danske Køledage i Odense talte om dimensionering og rentabilitet af varmepumper.
– Det er afgørende, at man kigger på den samlede installation i forbindelse med en varmepumpe, og derfor er det også meget vigtigt, at kunden benytter en kompetent varmepumpeinstallatør. Man kan købe markedets bedste varmepumpe, men hvis installationen ikke er i orden, er man lige vidt, konkluderer Svend V. Pedersen og minder om, at det ikke er småpenge, der er på spil for en kunde, som måske investerer helt op til 150.000 kroner i et nyt varmesystem.
Der er for ham ingen tvivl om, at den kompetente installatør skal findes i kredsen af medlemmer af VarmePumpeOrdningen – VPO.
Behovet skal kortlægges
Det er vigtigt, at varmebehovet bliver klarlagt så godt som muligt for at kunne vælge den rette størrelse varmepumpe, fastslår Svend V. Pedersen.
Det kan ske på baggrund af oplysninger om husets hidtidige energiforbrug eller ud fra normalforbruget for huse af samme type og i samme isoleringsstand, eller det kan gøres på baggrund af en egentlig energiberegning foretaget af en energikonsulent eller installatør.
– Mange gange går det i denne fase galt, fordi kunden har en tendens til at pynte på tallene. Han undervurderer sit energiforbrug, og derfor kan det for installatøren være en god ide at få tjekket olieregningerne grundigt, før anlægget dimensioneres, siger Svend V. Pedersen.
Varmepumpens størrelse
Størrelsen af varmepumpen vælges på baggrund af ønsket energidækning, som svarer til en bestemt effektdækning. Det sidste er udtryk for, hvor meget varmepumpen skal yde i kW i forhold til husets dimensionerede varmebehov ved 20 grader indvendig og -12 grader udvendig temperatur. I VPO-ordningens dimensionering af varmepumper ligger effektdækningen på mellem 72 og 82 procent, som indebærer, at varmepumpen dækker mellem 95 og 98 procent af varmebehovet. Det resterende varmebehov leveres af en elpatron eller en anden supplerende varmekilde.
Valg af en for stor varmepumpe kan medføre for mange start-stop i en normal driftssituation, og det giver kompressoren en forkortet levetid. Samtidig kan overdimensionering betyde, at der om sommeren opstår problemer, fordi pumpen ikke hurtigt nok kan komme af med varmen i driftsperioder med opvarmning af brugsvand.
En for lille varmepumpe i forhold til det faktiske varmebehov fører omvendt til udvidet tilkobling af elpatronen og dermed øgede driftsudgifter. Samtidig forringes komforten i boligen.
Rigtig fremløbstemperatur
Også fremløbstemperaturen har ifølge Svend V. Pedersen stor betydning for effektiviteten af anlægget.
– Det er meget vigtigt at kontrollere, om radiatorerne kan aflevere den ønskede effekt ved varmepumpens lavere fremløbstemperatur, når man i et eksisterende hus udskifter et olie- eller gasfyr med en varmepumpe, fastslår han.
Hvis et hus er opvarmet med gulvvarme, skal fremløbstemperaturen altid styres efter maksimal tilladelige gulvvarmetemperatur afhængigt af gulvtypen – en værdi, som ikke må overskrides – og Svend V. Pedersen anbefaler, at man ikke kører med shuntventil på gulvvarmesystemet, da den alene vil øge fremløbstemperaturen fra varmepumpen og dermed øge energiforbruget.
Til gengæld opfordrer han til, at der installeres en buffertank i forbindelse med varmepumpeanlæg, som er tilkoblet radiatorsystemer. Det vil kompensere for det relativt begrænsede vandvolumen i systemet – typisk helt ned til 50 liter.
– Uden buffertank vil den begrænsede vandmængde bevirke, at opvarmningsperioden for varmepumpen bliver meget kort, og at antallet af start-stop situationer pr. time derfor bliver meget stort til skade for kompressoren, siger Svend V. Pedersen.
Det øgede antal stop og starter medfører på grund af en dødtid på 6-10 minutter også, at varmepumpens varmelevering pr. time bliver mindre, eller at temperaturen kommer til at variere meget i radiatorsystemet.
Frekvensregulerede fordele
Leverandørerne begynder i øjeblikket i stigende grad at sende frekvensregulerede varmepumper på markedet, og denne nye generation har ifølge Svend V. Pedersen flere fortrin: Færre start-stop, højere effektvitet ved dellast, lavere gennemsnitlig fremløbstemperatur, mindsket behov for buffertank og mulighed for forceret drift.
Til gengæld forudsætter den frekvensregulerede pumpe, at der etableres en separat HPFI-beskyttelse.
Sidst opdateret 08.04.2010