Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Dom i sag om stikkontakter

Sø- og Handelsretten har netop givet firmaet L-team Aps medhold i, at det forsat kan sælge en serie afbrydere og stikkontakter under mærket L-Control. Det er Schneider Electric Danmark A/S – firmaet bag Lauritz Knudsen, der har ønsket at stoppe L-teams salg og markedsføring af den serie stikkontakter, der efter deres opfattelse kan forveksles med Lauritz Knudsen-produktet LK FUGA®.

Med dommen går Sø- og Handelsretten imod den afgørelse, som Fogedretten i Odense afsagde i 2005. Sø- og Handelsretten slår i dommen dog fast, at LK FUGA® nyder ophavsretlig beskyttelse.

– Vi er helt uforstående over for Sø- og Handelsrettens afgørelse, som går stik imod fogedrettens kendelse i 2005. Nu skal vi læse dommen grundigt igennem og nøje gennemgå dommen sammen med vores advokat, før vi kan tage stilling til, om vi ønsker at anke sagen til Højesteret, siger Ole Sander, administrerende direktør for Schneider Electric Danmark A/S.
Sidst opdateret 04.03.2010