Kommunerne byfornyer igen

Kommunerne droppede i stor stil byfornyelser i 2009. I år budgetterer kommunerne dog med at investere over 31 millioner kroner mere på at forskønne byerne rundt om i kommunerne. Dermed bliver sidste års kraftige fald i investeringerne i byfornyelser på 30 procent afløst af en lille stigning på seks procent i 2010, viser tal fra Danmarks Statistik

Af Anne Korntved Petersen

I krisetider kan det være svært at få penge til renovering og forskønnelse af kvarterer, parker og torve rundt om i kommunerne. Kommunernes budgetter viser, at der er tendens til at nedprioritere byfornyelser, når der skal spares. Således faldt kommunernes investeringer i byfornyelser sidste år med hele 30 procent. I år er billedet dog vendt, og det er muligt at spore en lille fremgang. I 2010 planlægger kommunerne således at investere 31 millioner, eller seks procent, mere på byfornyelser end i 2009. Det svarer til investeringer for i alt ca. 580 millioner kroner.
– Det er selvfølgelig positivt, at kommunerne i år vil investere 31 millioner kroner mere i byfornyelsesprojekter, men den beskedne fremgang kan langt fra opveje den nedgang, der var i investeringerne sidste år på hele 30 procent. Vi er således slet ikke i nærheden af at være på højde med investeringsniveauet i 2008. Tallene indikerer, at byfornyelse bliver nedprioriteret i kommunerne i nedgangstider. Det er naturligvis ærgerligt, fordi det kan betyde, at torve, pladser og hele boligkvarterer får lov at forfalde rundt om i kommunerne, fordi vigtige renoveringsopgaver bliver udskudt eller helt negligeret. Problemet er, at regningen vokser, jo længere man venter, siger økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen.

De største kommuner går forrest

Det er meget forskelligt fra region til region, hvor meget kommunerne planlægger at investere i byfornyelser i år. Således står kommunerne i Region Hovedstaden samlet set som de eneste for en stigning på i alt 17 procent og en investering på over 420 millioner i alt. I Region Sjælland går kommunerne indbyrdes i nul med en investering på 32 millioner, mens der i de tre øvrige regioner: Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark er et fald på henholdsvis 30, 30 og fem procent i 2010. Det betyder, at kommunerne i de tre regioner investerer for henholdsvis ca. 53, 11 og 61 millioner kroner. Mens Region Midtjylland for første gang i tre år oplever et fald i investeringerne i byfornyelser, er det tredje år i træk, kommunerne i de to øvrige regioner samlet set har et fald i investeringerne.

I Region Hovedstaden er det hovedsageligt de to storkommuner København og Frederiksberg, der investerer i det her område. De to kommuner bruger henholdsvis 627 og 874 kroner pr. indbygger i 2010 på byfornyelser. Det til trods for, at Frederiksberg Kommune i 2010 planlægger at investere 13 procent mindre end i 2009. Københavns Kommune planlægger til gengæld at investere hele 42 procent mere.

Energirigtige byfornyelser

En anden af de kommuner, der årligt bruger et relativt stort beløb pr. indbygger (398 kroner i 2010) på byfornyelsesprojekter, er Lolland Kommune. Investeringerne på området er dog faldet en smule de seneste år. Men det skyldes ikke, at området har været prioriteret mindre fra politisk side, understreger projektleder i afdelingen for udvikling og erhverv i Lolland Kommune, Bo Rasmussen.
– Det svinger fra år til år, fordi det er de konkrete projekter, der afgør, hvor mange penge der bliver sat af. Byfornyelse er et højt prioriteret område i Lolland Kommune. Senest har vi lavet områdefornyelser i tre byer, og projekter i yderligere to til tre byer er ved at blive startet op. Det er en del af en større strategi, vi har lagt for at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne. Desuden har vi de seneste halvandet år kørt et pilotprojekt i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet, hvor boligejere i de samme tre byer har kunnet få 25 procent i støtte til byfornyelse, primært til forbedringer af klimaskærm og omlægning til mere energirigtige varmekilder, siger Bo Rasmussen og fortsætter:
– Vi har fået en meget positiv respons fra borgerne, og vi er glade for den store private investeringslyst. Eksempelvis står en af kommunens landsbyer, Horslunde, over for en bygningsfornyelse med fokus på energiforbedringer. I samarbejde med Realdania er der blevet ansat en energiingeniør, som sammen med boligejerne skal finde frem til de bedste og mest energirigtige forbedringer. Vi forventer en samlet privat investering i Horslunde på 7,5 millioner kroner i 2010. Desuden regner vi med at kunne tilbyde støtte til byfornyelse til boligejere i kommunen bredt i år, så de også får mulighed for at søge støtte til klimaforbedringer. Samlet set regner vi med, at der i 2009 – 2010 bliver foretaget private investeringer i bygningsfornyelse i kommunen for op mod 38 millioner kroner med 25 procent i støtte fra kommunen.

Skærer ind til benet

I Frederikshavn Kommune har faldet i investeringerne de seneste tre år været noget mere drastisk for i 2010 helt at ende i nul.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en neddrosling af den aktivitet i kommunen. Jeg vil dog ikke sige, at den er i nul. Investeringerne ligger bare andetsteds nu. For eksempel har vi et bygningsforbedringsudvalg, som har et budget på en million kroner, som går til renoveringer af bevaringsværdige bygninger i kommunen. Modsat gik pengene i byfornyelsespuljen hovedsageligt til områdefornyelser af torve og pladser frem for bygninger. Grunden til, at man har nedprioriteret den post er blandt andet, at kommunen har været trængt økonomisk, og så er det ikke byfornyelse, der står øverst på listen. Der har været andre huller, der skulle dækkes, siger Poul Erik Haunstrup fra Teknisk Service i Teknisk Forvaltning, Frederikshavn Kommune.

Klimaskærmen har førsteprioritet

I Sønderborg Kommune er man til gengæld gået mod strømmen i Region Syddanmark og har i 2010 for andet år i træk øget investeringerne på området. Senest med 22 procent.
– Vi havde lige et fald i investeringerne for nogle år tilbage, fordi kommunen skulle spare, men ellers ligger vi rimelig stabilt på en seks til syv millioner kroner årligt. Tidligere blev pengene brugt til en helhedsorienteret byfornyelse i de kvarterer, der var nedslidte. I de tilfælde gik pengene både til udvendige og indvendige forbedringer. I dag er alle kommunens kvarterer i forholdsvis god stand, derfor er det hovedsageligt de udvendige forbedringer på enkelte ejendomme, pengene går til. Blandt andet har vi en ordning, hvor man kan søge om afdragsfrie lån i kommunen til renovering af en ejendoms tag og facade. Desuden spæder kommunen gerne til, når det drejer sig om renovering af bevaringsværdige huse, siger afdelingschef i Plan under Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune, Kristian Holm Jacobsen.

I Herning Kommune har man fulgt udviklingen på landsplan, idet kommunen efter et fald i 2009, planlægger at investere ca. 1,5 millioner kroner mere i byfornyelser i 2010. Også her er det hovedsageligt det udvendige af bygningerne, der bliver renoveret, fortæller arkitekt Lisbeth Andresen, Planafdelingen i Herning Kommune.
– I år har vi sat ekstra penge af til bygningsfornyelse i to byer. Der er afsat en særlig ramme på to millioner kroner til projekterne. Det vil dog kun være bygningernes klimaskærm, der bliver fornyet, for der er simpelthen ikke penge nok til også at gå ind i bygningerne. Det gælder også de almindelige fornyelser af byen, som vi iværksætter løbende, for vi kommer ikke ret langt for pengene, hvis vi også byfornyer indvendigt. De sidste tre år har vi haft tre områdefornyelser, men ellers er det bygningsfornyelser, pengene går til. Det er nok en kombination af kommunens generelle økonomi og så, hvorvidt vi har konkrete projekter, vi gerne vil have gennemført, som afgør mængden af penge, der bliver sat af til byfornyelse. Vi har dog lige lagt sidste hånd på en byfornyelsesstrategi for de næste 10 til 12 år, som budgettet forhåbentlig vil følge, siger hun.

Blot halvdelen, 50 ud af 98 kommuner, har opgivet et beløb på byfornyelsesposten de seneste fire år.

Fakta: Forbrug pr. indbygger

Blandt de kommuner, som har en byfornyelsespost på deres budget, bruger disse kommuner flest og færrest kroner pr. indbygger i 2010.

Flest:

Frederiksberg Kommune 874 kroner pr. indbygger
Københavns Kommune 627 kroner pr. indbygger
Lolland Kommune 398 kroner pr. indbygger
Lemvigh Kommune 336 kroner pr. indbygger

Færrest:

Gladsaxe Kommune 4 kroner pr. indbygger
Hvidovre Kommune 5 kroner pr. indbygger
Mariagerfjord Kommune 7 kroner pr. indbygger
Assens Kommune 12 kroner pr. indbygger

Landsgennemsnittet er på 106 kroner pr. indbygger i 2010
Kilde: Baseret på tal fra Danmarks Statistik

Sidst opdateret 15.03.2010