Lavenergiboliger skal have hjælp til at trække vejret
Ordentlig ventilation er altafgørende for indeklimaet i de nye ultratætte lavenergiboliger. Både når det gælder om at overholde energirammen, undgå temperaturgener og slippe for skadelige stoffer i indeluften
Af Karin Wain Sørensen
Et energiforbrug, der galopperer derudad, tænderklaprende kulde om vinteren og overophedning om sommeren. Det er nogle af de problemer, de senere års mange nyopførte lavenergiboliger er stødt på.
– Det er ærgerligt. Der har bestemt været nogle grimme omtaler af lavenergiboligerne, men heldigvis har problemerne en forklaring. Det er snarere begyndervanskeligheder end uløselige problemer, der er tale om, siger Tine Steen Larsen.
Hun er lektor på Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri ved Aalborg Universitet og har via et forskningsprojekt arbejdet med blandt andet indeklimaet i Komforthusene i Skibet ved Vejle, som alle er opført efter den tyske passivhusstandard. Projektet afslører en række problemer som temperaturer på over 26 grader i op til 20 procent af tiden, tendens til tør luft samt ujævn varmefordeling, der betyder, at enkelte rum blot er nået op på 16 grader i vintermånederne.
Tine Steen Larsen understreger, at der bestemt også findes lavenergiboliger uden problemer.
– Det har ikke været en fiasko, for det er svært for alle at lave noget første gang. Erfaringerne fra fejlene gør os klogere, og jeg er sikker på, at det kan komme til at virke i næste generation af huse. Men på nogle områder er det tilbage til tegnebrættet, siger Tine Steen Larsen.
Et af problemerne med lavenergiboligerne synes at være, at der bliver gået lige til grænsen i projekteringen af varmesystemet for at få energiberegningerne til at gå op.
– Man kan ikke lave indeklima ved hjælp af energiberegninger. Værktøjerne til energiberegninger ser hele huset som et volumen, men hvis man har en stue med et kæmpe glasparti, skal man kontrollere det kritiske rum for for eksempel overtemperaturer, inden man opfører boligen, siger Tine Steen Larsen.
Elementer som integreret solafskærmning og mulighed for naturlig ventilation gennem eksempelvis vinduer er afgørende i den forbindelse, og det kræver ifølge Tine Steen Larsen større samarbejde mellem ingeniører og arkitekter tidligt i processen.
At bo i en pose
For at kunne leve op til de stramme energikrav er det altafgørende, at lavenergiboligerne er meget tætte. Det stiller store krav til ventilationsanlægget, der så at sige trækker vejret for boligen.
– Tryktabet i ventilationsanlæg og -kanaler skal minimeres så meget som overhovedet muligt. Nogle af anlæggene bruger alt for megen energi på at transportere luften rundt. Ifølge BR08 er lovkravet 1.200 Joule pr. kubikmeter, men nogle anlæg er oppe på omkring 3.600 Joule. Det er virkelig grelt og understreger behovet for, at det dokumenteres ved aflevering, at anlægget faktisk leverer det, det skal, siger Tine Sten Larsen.
Ud over problemerne med eskalerende energiforbrug har ventilationen afgørende betydning for sundhed og komfort i boligerne. Det understreger Christen Galsgaard, der er direktør for Dansk Ventilation, som er brancheorganisation for producenter og forhandlere af udstyr til godt indeklima.
– Hvis ventilationen ikke fungerer optimalt, kan det give store problemer for indeklimaet og dårlig trivsel. Man kan sammenligne et tæt hus med det at opholde sig i en stor plasticpose, siger Christen Galsgaard og fortsætter:
– Hvis du sætter en mus og en blomst under hver deres glasklokke, dør de begge. Men sætter du dem sammen, trives de. Det er lidt på samme måde med et velisoleret, velventileret hus og de mennesker, der bor i det, siger Christen Galsgaard.
Livsnødvendig ventilation
Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har i mange år arbejdet med indeklima og dets betydning for menneskers helbred. Han understreger, at han ikke har undersøgt forholdene i lavenergiboliger, men påpeger vigtigheden af velfungerende, optimal ventilation i det hele taget og dermed også i den nye type huse.
– Der er mange fordele ved lavenergiboliger, som gør dem mere robuste end ældre boliger. Der er ingen kuldebroer, og fugten har mindre tendens til at sætte sig på overfladerne og give anledning til skimmesvamp. Men et tæt hus ventilerer ikke sig selv, så man skal virkelig være opmærksom på, at ventilationen er i orden, ellers kan det blive problematisk, siger han.
Ud over det oplagte spild af menneskelige ressourcer, som dårlig indeluftkvalitet repræsenterer, kan den beklumrede, indelukkede luft forårsaget af utilstrækkelig ventilation resultere i for megen fugt, som danner grobund for mange husstøvmider, der kan give allergi. Dertil kommer høj koncentration af afgasning fra møbler, bygningsmaterialer og teknologisk udstyr som pc’er, tv og den slags.
– Der er ikke gennemført meget indeklimaforskning i Danmark, men de første resultater fra europæiske forskere efterlader ingen tvivl om, at indeklimaeksponering kan være dødsensfarlig, siger Lars Gunnarsen.
I en tid, hvor den gennemsnitlige dansker blot opholder sig udendørs to-tre timer dagligt, er det værd at skrive sig bag øret. Og forskningsresultaterne taler da også deres eget tydelige sprog. Det vurderes nemlig, at radoneksponering fra undergrunden årligt koster 300 danske liv, passiv rygning 200, omkring fem dødsfald skyldes formaldehyd og andre flygtige kemikalier i indeklimaet og partikelforurening hele 3.000 dødsfald.
– Der kan være alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima. Radoneksponering kan give kræft, og partikelforurening kan give hjerte-kar-sygdomme, og begge dele koster årligt mange danskeres liv. Når tallene tyder på, at det ser sådan ud selv i så rigt et land som Danmark med så høj en indeklimakvalitet, understreger det vigtigheden af god ventilation og sundt indeklima også i lavenergiboliger, siger Lars Gunnarsen.
Han anbefaler installatørerne at tilbyde kunderne filtrering af luften, hvor det kan lade sig gøre. I et anlæg, hvor der indblæses luft, er der nemlig mulighed for at fjerne partikler udefra og dermed øge kvaliteten af indeluften.
Kvaliteten er afgørende
Det er dog ikke kun lavenergiboligerne, der skal være tætte. Fremover skal også den eksisterende bygningsmasse i stigende grad være tæt.
– Man har erfaret, at vejen til at nedsætte energiforbruget er at gøre bygningerne tætte og undgå at fyre for gråspurvene. Det afspejler sig for eksempel i det bygningsreglement, der træder i kraft senere i år. Det kræver nemlig, at komponenter til renovering skal være energioptimerede. Det stiller store krav til håndværksmæssig dygtighed og dygtighed i dimensionering og planlægning, siger Christen Galsgaard fra Dansk Ventilation.
Vigtigheden af effektiv og tilstrækkelig ventilation bliver med andre ord næppe mindre i årene, der kommer.
– De seneste ti år er holdningen skiftet fra, at ventilation var en luksus, til at det er en naturlig og elementær ting. Det giver meget attraktive fremtidsudsigter for ventilationsbranchen og til installatører, der beskæftiger sig med ventilation, siger Christen Galsgaard.
Han henviser til de problemer, der visse steder har været med varmepumper, der ikke leverede tilstrækkelig varme til lavenergiboligerne i den kolde vinter. Erfaringer, som allerede er indarbejdet i de varmepumper, der er på markedet i dag.
– Behovet for et vellavet og veldrevet ventilationsanlæg er støt stigende. Og jo flere gode eksempler, des flere potentielle kunder får vi ud af busken. Det er kvaliteten i alle faserne, der er afgørende også i projektering og udførelse. Jeg kan kun opfordre TEKNIQs medlemmer til at gøre det ordentligt, siger Christen Galsgaard.
Sidst opdateret 29.10.2010