Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Folder om ”Varmt arbejde” – viden skal forebygge brande

Varmt arbejde er skyld i mange brande, hvoraf langt de fleste kan undgås ved omtanke, større forsigtighed samt kendskab til reglerne for udførelse af varmt arbejde.

For at udbrede kendskabet til dette specifikke område har TEKNIQ i samarbejde med Dansk Byggeri, Forsikring & Pension og DBI trykt en folder med information rettet mod bygherren.Varmt arbejde - værd at vide

Folderen kan udleveres til bygherren for at udbrede kendskabet til "Varmt arbejde” samt de eventuelle forsikringsmæssige konsekvenser.

Det er nemlig sådan, at i en række tilfælde vil bygherrens brandforsikring være omfattet af krav om anvendelsen af en aftaleblanket for ”Varmt arbejde” i forbindelse med opførelse, ombygning eller renovering af ejendomme. Tilsidesætter bygherren dette krav, vil selvrisikoen og forsikringsdækningen i en række tilfælde kunne blive skærpet.

» Folderen kan købes via Servicebutikken hos TEKNIQ til stk. pris kr. 4,00 eller downloades gratis her.


Hvad er varmt arbejde?

Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsopgaver, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning.

Typiske arbejdsopgaver som indeholder varmt arbejde er svejse- og skærearbejde eller svejsning af tagpap, men andre arbejdsopgaver som svejsning af vinyl og anvendelse af overfræser kan også forårsage ildebrande og bør derfor udføres efter samme forholdsregler.

DBI Vejledning 10

Der er produceret en brandteknisk vejledning, der beskriver brandsikringsforanstaltninger, som forebygger brande på området.

Vejledningen, der hedder DBI vejledning 10 og består af 3 dele, kan købes via Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut på www.dbi-net.dk.

Nærmere informationer om uddannelser på området ”Varmt arbejde” kan også findes på www.dbi-net.dk.

Yderligere information
Teknisk konsulent Nils Lygaard, telefon 7741 1592 eller e-mail nly@tekniq.dk
(V-09/2010)



Sidst opdateret 01.10.2010