Bedre alarmsystemer kan forhindre dødsbrande

Mere end hver fjerde husstand er uden røgalarm, og de resterende boliger kan sikres langt bedre, hvis alarmerne bliver tilsluttet lysnettet

Af Klaus A. Jensen

Hvert år omkommer ca. 80 danskere i forbindelse med brand, og andre 2.000 kommer til skade. Langt de fleste – 90 procent – i forbindelse med brand i hjemmet.
Men mange dødsfald og personskader kunne undgås, hvis kravene til installation af røgalarmer blev skærpet, viser en ny undersøgelse foretaget af Beredskabsstyrelsen. Af undersøgelsen fremgår det, at 85 procent af de personer, som omkommer i boligen som følge af brand, ikke har en røgalarm i hjemmet.

Der blev i 2004 indført krav i bygningsreglementet om etablering af mindst én installationstilsluttet røgalarm i alle nye boliger, og undersøgelsen fra Beredskabsstyrelsen, som bygger på en sammenligning af situationen i 2005 og 2009 viser da også, at det går fremad med opsætning af røgalarmer i de danske hjem. I 2005 var der installeret røgalarm i 64 procent af husstandene, mens tallet sidste år var kommet op på 71 procent. Det fremgår i øvrigt af undersøgelsen, at hovedparten af de mennesker, der stadig ikke har installeret røgalarm i hjemmet, er opmærksomme på, at det er fornuftigt at gøre. De har bare ikke fået det gjort endnu.

– Det stigende antal røgalarmer er udtryk for en glædelig udvikling. Fem procent af alle husstande har ifølge vores undersøgelse oplevet, at en røgalarm var med til at forhindre en brand i at brede sig til hele boligen, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Udvidet skærpelse

Men resultatet er ifølge teknisk konsulent i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen fortsat ikke tilfredsstillende. Han fastslår, at mange dødsbrande og alvorlige skader i forbindelse med brand i hjemmet kan undgås, hvis det også bliver obligatorisk at etablere nettilsluttede røgalarmer i boliger, som er opført før 2004.

– Danmark oplever dramatisk mange dødsfald forårsaget af brand, men heldigvis er der også gode muligheder for at handle sig ud af problemerne, og den nettilsluttede alarm er langt den mest pålidelige, siger Mads Risgaard Knudsen og peger på, at der specielt i den almene del af boligsektoren er et stort behov for øget alarmsikring mod brand.

Det bekræftes af en anden rapport, som Beredskabsstyrelsen netop har offentliggjort: ”Brandsikkerheden i almene boliger”.
Af rapporten fremgår det, at etageejendomme og lejeboliger har den ringeste forekomst af røgalarmer samtidig med, at det brænder oftere i etageboliger end i enfamiliehuse. Tilsammen fører det til, at der relativt set omkommer 40 procent flere personer ved brand i etageejendomme end i andre boligtyper.

– Der er tale om en dårlig cirkel, som bør brydes, og her er beboerdemokratiet desværre i nogle tilfælde en hæmsko, fordi en beslutning om generel installation af røgalarmer f.eks. skal træffes af afdelingsbestyrelsen eller på en boligafdelings beboermøde. Her vil der ofte være mere fokus på økonomien end på sikkerheden, siger Mads Risgaard Knudsen.

Ønske om lovkrav

Flere deltagere i en workshop, som Beredskabsstyrelsen har gennemført, peger på, at forholdene i den almene boligsektor kan forbedres gennem bl.a. et lovkrav om montering af røgalarmer i eksisterende boliger. Det er også blevet foreslået at gennemføre lovkrav om brandteknisk eftersyn af boligernes brandforhold, f.eks. sektionering, ledningsgennemføringer, røgventilation og adgangsforhold på trapper. Endelig er det et forslag fra workshoppen, at brandspørgsmål bliver inddraget i Byggeskadefondens tjeklister for et- og femårs eftersyn med henblik på f.eks. at efterkontrollere, at brandsektioneringer er ført helt op til tagbeklædningen, og at rør- og kabelgennemføringer i sektionsadskillelser er tætnet.

Beredskabsstyrelsens undersøgelse viser yderligere, at brandulykker kan undgås ved at skabe systematik omkring udskiftningen af nettilsluttede røgalarmers batterier.

Det er Mads Risgaard Knudsen enig i:
– Hvis man i forbindelse med udskiftningen af alarmens backupbatteri, typisk hver 10. år, gennemfører en installationsmæssig test af boligens HPFI-afbryder vil en del være vundet. En sådan afprøvning vil, som Beredskabsstyrelsen også fremhæver, afsløre mange elektriske fejl, siger han og fremhæver yderligere, at opsætning af røgalarmer i kældre og på trapper, etablering af elektroniske dørnøgler og tv-overvågning også vil kunne forhindre dødsfald eller personskader som følge af påsatte brande i private boligområder.

Økonomisk belastning

Udover de menneskelige omkostninger er boligbrande en stor økonomisk belastning for den enkelte og for samfundet. En typisk boligbrand i det almennyttige byggeri koster mellem en halv og 10 millioner kroner at afhjælpe, og redningsberedskaberne rundt omkring i landet rykker hvert år ud til ca. 6.000 brande i private boliger – mere end 15 gange om dagen. Forsikringsselskaberne registrerer årligt 49.000 brandforsikringsbegivenheder, som repræsenterer en samlet erstatningssum på 1,4 milliarder kroner.

Om røgalarmer

Beredskabsstyrelsens undersøgelse bygger på 1.000 telefoninterviews.

71 procent af de danske husstande har en eller flere røglarmer i boligen.
Udbredelsen af røgalarmer er størst hos de 46-55 årige og mindst hos de 18-25 årige og hos personer over 65 år.
Antallet af røgalarmsbrugere stiger, jo større husstandsindkomsten, og boligen er.
Der er færrest røgalarmer i boligerne i hovedstadsområdet.
Andelen af røgalarmsbrugere er størst hos dem, der bor i ejerbolig.
Den mest almindelige placering af røgalarmen er i boligens gang.
Den væsentligste årsag til, at man ikke har en røgalarm er dovenskab og sløseri.
Hovedparten af de adspurgte udskifter batteriet regelmæssigt, mens kun et mindretal inden for den seneste måned har testet, om røgalarmen virker.
46 procent af røgalarmsbrugerne har oplevet fejlalarmer, og næsten hver tredje har sat røgalarmen ud af funktion på grund af en fejlalarm.
Fem procent har oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en brand i boligen.

Sidst opdateret 16.09.2010