Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Forbedrede rabataftaler

TEKNIQ har forhandlet sig frem til flere nye og forbedrede rabataftaler, som medlemsvirksomhederne kan gøre brug af.

På en eksisterende rabataftale med Q8 er rabatten hævet fra 95 til 105 øre for en liter diesel. Den gives automatisk til nye kortkunder, mens gamle kunder skal have udskiftet deres Q8-firmakort for at opnå den høje rabatsats.

På teleområdet har TEKNIQ Rabataftaler indgået et nyt samarbejde med den Telia-ejede operatør Mobilet om billig telefoni, og samtidig er en eksisterende aftale med TDC fra årsskiftet blevet forbedret, oplyser afdelingschef Flemming Nielsen, TEKNIQ.

Hidtil har TDC ydet TEKNIQ-medlemmer 23 procent rabat på teleaftaler, hvor kunden binder sig i to år, og 25 procent rabat for treårige aftaleforhold. Disse satser er nu hævet til henholdsvis 25 og 27 procent.

Som noget nyt er der også indgået aftale med De Gule Sider, som fremover vil eksponere alle TEKNIQ-medlemmer med logo og information om, at virksomheden er medlem af en garantiordning. Oplysningen gælder alle medlemsvirksomheder – også de, som ikke særskilt annoncerer.

For de annoncerende installatører har De Gule Sider indgået en aftale med TEKNIQ om fire annoncepakker, som indebærer en rabat på ca. 20 procent.

Udover disse aftaler har TEKNIQ rabatsamarbejde med Sortimo, Telenor, Telia, Shell, Mols-Linien, Ford, Toyota, HH Modul-System, Experian, Krak/Eniro, Easy Park, Tryg og EG Byg og Installation.

» Læs mere om TEKNIQs Rabataftaler (kræver logind)

Sidst opdateret 23.02.2011