Højesteret griber ind over for godtgørelser med vokseværk

Manglende eller ukorrekte ansættelsesbeviser kan føre til, at virksomheden skal udbetale godtgørelser til medarbejdere, og størrelsen af disse godtgørelser er eskaleret de seneste år. Men nu har tre domme fra Højesteret fået bragt takstniveauet ned og fået godtgørelsessystemet lagt i faste rammer

Af Amalie Mathiassen

Dette er historien om en lov og en lovændring, der løb løbsk og gav bagslag, men som nu – med hjælp fra Højesteret – er bragt tilbage på sporet. Loven er ansættelsesbevisloven, og lovændringen er den, som trådte i kraft i 2007 og som havde til hensigt at få nogle høje godtgørelsestakster bragt ned og derfor blandt andet medførte en nedsættelse af udmålingsmaksimum fra 26 til 13 uger og en petitessegodtgørelse på mellem 0 og 1.000 kroner. Med andre ord betød lovændringen blandt andet, at man normalt maksimalt kunne få en godtgørelse, der svarede til 13 ugers løn (mod 26 uger før), og at meget små fejl i ansættelsesbeviset kun skulle udløse godtgørelser på mellem 0 og 1.000 kroner. Men ifølge Charlotte Ketelsen, advokat i TEKNIQ, blev de gode intentioner fra lovændringen aldrig ført ud i livet. I stedet resulterede ændringen i, at godtgørelsesniveauet løb løbsk.

– Realiteten efter 2007 har været, at byretterne og landsretterne støt og roligt har eskaleret godtgørelsesniveauet endnu mere, så petitessegrænsen stort set aldrig er blevet brugt, og ufarlige standardsager uden dikkedarer ofte kostede 10.000 kroner for arbejdsgiverne. Godtgørelser på omkring 70.000 kroner har bestemt heller ikke været et særsyn, siger Charlotte Ketelsen, der derfor er glad for, at Højesteret nu er trådt i karakter og har fået sat en stopper for den udvikling.

For den 17. december 2010 afsagde Højesteret tre domme vedrørende udmåling af godtgørelser efter ansættelsesbevisloven, og Charlotte Ketelsen vurderer, at retspraksis med disse tre domme er tilbage på sporet.

– Der er ingen tvivl om, at Højesteret med disse domme har haft den overordnede hensigt at få bragt godtgørelsesniveauet ned og vise by- og landsretterne, hvordan de bærer sig ad med at foretage den nuancering af udmålingen, som lovændringen i 2007 lagde op til. Ud fra dommene og Højesterets bemærkninger til dem kan man nu nærmest følge en fast ”takststige” ved udmålingen, forklarer Charlotte Ketelsen.

Ny takststige

Takststigen består af fem trin, hvor nederste og første trin er bagatelgrænsen, der gælder for ansættelsesbeviser, som er behæftet med en eller flere mangler, der er undskyldelige og uden konkret betydning for lønmodtageren. Her skal godtgørelsen fastsættes i intervallet 0 til 1.000 kroner, og ifølge Charlotte Ketelsen, er der i Højesterets udmelding en understregning af, at intervallet går ned til 0 kroner, så man ikke automatisk fastsætter en godtgørelse i denne kategori til det maksimale beløb på 1.000 kroner.

Takststige

Trin 1
Niveau: 0-1.000 kr. (Maks. 1.000 kr.)

Bagatelgrænsen

Trin 2
Niveau: 2.500 kr. (Maks. 5.000 kr.)

Trin 3
Niveau: 7.500 kr. (Maks. 10.000 kr.)

Trin 4
Niveau 25.000 kr
(Maks. op til 20 ugers løn)

Trin 5
(Maks. 20 ugers løn)

Andet trin gælder de situationer, hvor der er mangler ved ansættelsesbeviset, eller der slet ikke er et ansættelsesbevis, men hvor det ikke har konkret betydning for lønmodtageren. Her er der sat et maksimum på 5.000 kroner og et udgangspunkt for godtgørelsen på 2.500 kroner. Det må ud fra Charlotte Ketelsens vurdering betyde, at hvis manglen overhovedet ikke har haft nogen konkret betydning og der ikke er noget, der hverken trækker op eller ned i forhold til vurderingen, så er det 2.500 kroner man bruger som udgangspunkt.
– Og for at gå ned – og eventuelt helt undlade at tilkende en godtgørelse – taler, at arbejdsgiveren uden videre retter ind efter, at forholdet er påtalt. Der skal med andre ord ikke nødvendigvis betales noget, fordi man befinder sig på dette trin to på takststigen, men er der holdepunkter for at gå ned, så er det de 2.500 kroner, der er udgangspunktet for at gøre godtgørelsen mindre. På den anden side trækker det for eksempel opad i forhold til de 2.500 kroner, at arbejdsgiveren undlader at rette ind, siger hun.

Takststigens tredje trin handler om de tilfælde, hvor der er opstået en tvist om ansættelsesforholdet. Her er godtgørelsen som udgangspunkt sat til et beløb på op til 10.000 kroner afhængig af forholdets karakter og betydning. Hvis der ikke er grunde, der kan trække godtgørelsen hverken op eller ned, så bør den fastsættes til 7.500 kroner.
– Man kan forvente, at der her gennem praksis i retssalene vil ske en yderligere specificering af taksterne, siger Charlotte Ketelsen.

Vær omhyggelig

Det fjerde trin på takststigen omhandler skærpende omstændigheder såsom, at arbejdsgiveren bevidst forsøger at omgå lønmodtagerens rettigheder eller bliver ved med at ignorere gentagne opfordringer til at udstede et ansættelsesbevis. Her kan godtgørelsen udmåles til et beløb op til 20 ugers løn afhængig af manglens karakter.

– Også her kan vi ret tydeligt læse ud af Højesterets dom, hvor niveauet skal ligge. For de har anført, at udmåling af godtgørelser på over 25.000 kroner bør være forbeholdt særligt grove tilfælde, som har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab. Derfor er min vurdering, at tanken er, at 25.000 kroner er det almindelige beløb i disse sager.

Femte og sidste trin på stigen drejer sig om de tilfælde, hvor arbejdsgiveren gang på gang laver overtrædelser af ansættelsesbevisloven – hvis f.eks. en lønmodtager har modtaget flere ansættelsesbeviser, som er behæftet med mangler.
– I disse tilfælde siger Højesteret, at der bør foretages en samlet konkret vurdering, som dog maksimalt kan resultere i en godtgørelse på 20 ugers løn, som er lovens overgrænse, siger Charlotte Ketelsen.

Hun forklarer, at de i TEKNIQs arbejdsmarkedsafdeling alt for ofte støder på ansættelsesbeviser, som er mangelfulde. Det sker især i forbindelse med afskedigelsessager. Det resulterer i, at virksomhederne i for mange tilfælde kommer til at betale en ærgerlig godtgørelse til en medarbejder, der har forladt virksomheden. Charlotte Ketelsen anbefaler derfor, at man er meget omhyggelig, når man laver ansættelsesbeviser. Det gælder især for ikke-overenskomstdækkede funktionærer – herunder ledende funktionærer.

Frister for ansættelsesbeviser

Ansættelsesområde	Virksomheden skal sørge for ansættelsesbeviser til medarbejderne inden for disse frister
TEKNIQs elektrikeroverenskomst	Senest på 5. ansættelsesdag
TEKNIQs vvs-overenskomster	Senest 1 måned efter ansættelsens start
TEKNIQs HK-overenskomst	Senest 1 måned efter ansættelsens start
TEKNIQs TL-overenskomst	Senest 1 måned efter ansættelsens start
TEKNIQs tiltrædelsesoverenskomst til Industriens overenskomst	Senest 1 måned efter ansættelsens start
Uden for overenskomst	Senest 1 måned efter ansættelsens start

Sidst opdateret 22.02.2011