ESCO vinder frem

Kommunerne intensiverer investeringen i energireduktioner, og ESCO-modellen giver allerede nu positiv, kontant afregning. Der er specielt mange penge at hente på det tekniske installationsområde

Af Klaus A. Jensen

En række af landets kommuner begynder nu for alvor at profitere af de ESCO-aftaler, der er indgået med eksterne samarbejdspartnere med henblik på at spare energi.
Allerede i år vil de 10 kommuner, der er længst fremme med ESCO-projekter, høvle 37 millioner kroner af deres udgifter til el, vand og varme, og set i et femårigt perspektiv vil besparelsen nærme sig 200 millioner kroner.

Tallene fremgår af en opgørelse, som konsulentvirksomheden NRGi Rådgivning har lavet for Center for Energibesparelser.
Udover de 10 ESCO-aftaler, som allerede er i drift, er yderligere seks projekter i øjeblikket i udbud eller under opstart i henholdsvis Rudersdal, Skanderborg, Næstved, Aarhus, Allerød og Helsingør kommuner.

Et partnerskab foregår ved, at et Energy Service Company laver energirenoveringer i en kommune med garanti for, at investeringen fører til en vis besparelse på energiregnskabet. I den klassiske ESCO-model finansierer ESCO-selskabet selv investeringen mod til gengæld at få del i den efterfølgende energibesparelse, men i alle de hidtidige danske projekter er det kommunerne, som står for finansieringen gennem optagelse af lån.

– I en del af det udbudsmateriale, vi hidtil har set, har der ganske vist også været regnet med, at ESCO’en skulle præstere finansieringen, men den har ikke været konkurrencedygtig i forhold til den gunstige låneramme, kommunerne selv har kunnet operere inden for via reglerne om energimærkning bl.a., siger projektchef Martin Dam Wied, NRGi Rådgivning.

Schneider mest aktiv

Schneider Electric Buildings Denmark er ESCO-partner på seks af de i alt 10 projekter, som allerede er i drift: Middelfart, Kerteminde, Høje Taastrup, Sorø, Kalundborg og Gribskov kommuner.
YIT har indgået ESCO-aftale med Halsnæs Kommune, DONG Energy med Københavns Kommune om et projekt i De Gamles By, Dansk Energi Management har aftale med Vallensbæk Kommune, og Siemens er ESCO-partner for Greve Kommune.
Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for de igangværende ESCO-projekter er 8-10 år, og således også i Gribskov Kommune, hvor Schneider Electric Buildings Denmark har garanteret byrådet en reduktion af energiforbruget i 100 kommunale bygninger på 17 procent. Gribskov Kommune har optaget et lån på 35 millioner kroner for at realisere besparelsen, som bl.a. betyder, at gamle ventilationsanlæg bliver erstattet af nye behovsstyrede anlæg, rør efterisoleres, og belysningen bliver intelligent og energibesparende, så den tænder og slukker efter behov.

– Vi er ved at færdiggøre de sidste anlægsinvesteringer i vores bygninger, så de sidste vil være i drift i løbet af sommeren. Derefter vil energibesparelsen være på fire millioner kroner årligt, siger servicechef Mads Bo Bojesen, Gribskov Kommune.
– Vi har lavet vores ESCO-aftale som et partnerskab, og det har betydet, at vi smidigt har kunnet håndtere, at der er lavet om på nogle vilkår undervejs. Enkelte bygninger er taget ud, og andre er kommet ind som et resultat af strategiske beslutninger, der er taget i kommunen omkring skolelukninger og salg af ejendomme f.eks. Der er kommet flere projekter til undervejs i forhold til det, som var udgangspunktet.

Gribskov puljer og systematiserer sammen med Kalundborg og Middelfart kommuner i øjeblikket de første danske ESCO-erfaringer i det EU-støttede ESCOmmune-projekt, som bl.a. skal føre til en beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige modeller for ESCO-projekter og som til sommer også resulterer i en større temakonference.

Vigtige installationer

Det undrer ikke Martin Dam Wied, at de igangværende ESCO-projekter har kraftigt fokus på de tekniske installationer i den kommunale bygningsmasse.
– Det ligger naturligt i forlængelse af den store interesse for tilbagebetalingstider, og hvad der i den forbindelse er mulighed for at gøre. ESCO’en er jo omfattet af en garanti, og i den forbindelse er styring af ventilation, belysning og varme meget vigtige størrelser at forholde sig til. Når vi taler klimaskærm, indebærer det meget store investeringer, fordi man her har fat i de grundlæggende konstruktioner med en betydeligt længere leve- og tilbagebetalingstid. Klimaskærmen bør man i højere grad gå til som et led i den almindelige drift og vedligeholdelse eller i ESCO-projekter med en længere projektperiode, vurderer Martin Dam Wied.

Den politiske interesse

At den kommunale interesse for at indgå i ESCO-samarbejder er betydelig, fremgår af en ny undersøgelse, som er gennemført af Center for Energibesparelser blandt politikere på teknik- og miljøområdet i 26 kommuner. I undersøgelsen svarer 86 procent, at de har ”høj” eller ”meget høj” personlig interesse for ESCO, mens 14 procent af politikerne betegner deres interesse for ESCO som ”middel”.
Nogle kommuner fravælger et ESCO-partnerskab, fordi de ikke føler behov for hjælp til at gennemføre energibesparelser, eller fordi de ikke ønsker at dele den økonomiske gevinst af energiinvesteringen. Men der kan alligevel være grund til at overveje et samarbejde, mener projektleder Anders Hjorth Jensen fra Center for Energibesparelser:
– Det kan være en stor udfordring at finde penge til at sikre gennemførelsen af store energibesparelser i bygningsmassen. Her kan ESCO-virksomheden hjælpe med energirenoveringer, som ellers ikke umiddelbart ville blive gennemført. Det giver kommunerne reelle besparelser, siger han.

Helsingør er en af de kommuner, som har besluttet at gå ESCO-vejen efter en forundersøgelse, som anslår, at kommunen kan skære 18-21 procent af energiforbruget i den samlede kommunale bygningsmasse. Kommunen er nu ved at forberede et udbud af ESCO-partnerskabet.
– Med ESCO-konceptet kan vi energirenovere kommunens ca. 200 ejendomme inden for en relativ kort tidsramme samtidig med, at der gives garanti for energibesparelsen, siger klimakonsulent i Helsingør Kommune, Karen Marie Pagh Nielsen.

Mange kurveknækkere

Samtidig med at et stigende antal kommuner i øjeblikket er i gang med eller forbereder at realisere energibesparelser ved hjælp af ESCO-projekter, har næsten 70 kommuner nu indgået såkaldte kurveknækkeraftaler med Center for Energibesparelser, som afhængigt af de lokale forhold og ambitioner forpligter den enkelte kommune til at nedbringe forbruget af elektricitet og varme. I gruppen af kommunale kurveknækkere har Sønderborg Kommune placeret overliggeren højest med et løfte om at reducere både el- og varmeforbruget i den kommunale bygningsmasse med en femtedel i perioden 2008-2011.

69 klimakommuner

Sønderborg er på en anden arena også en af de 69 såkaldte klimakommuner, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet aftale med om nedbringelse af CO2-udslippet med minimum to procent om året.

– Klimakommunerne bestemmer selv, hvor langt ud i fremtiden, de vil forpligte sig, men for de fleste er perspektivet 2025. Kommunen skal hvert år lave en CO2-opgørelse og en handlingsplan der viser, hvilke projekter den vil sætte i gang, og dermed bestemmer kommunen selv, hvordan den vil realisere reduktionsmålet. Den største udfordring for kommunerne er at få overblik over egen virksomhed og forbrug. Det kræver nogle ressourcer at være klimakommune, men de kommer oftest igen i form af sparede energiudgifter, konstaterer Sine Fauerby, som er klima- og energipolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Fakta: De 10 første ESCO-projekter

	Antal kvadratmeter	Årlig besparelse	ESCO-partner
Middelfart Kommune	100-190.000	3-4 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark
Kerteminde Kommune	Ca. 60-117.000	3,9 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark
Gribskov Kommune	Ca. 100-190.000	Ca. 3 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark
Københavns Kommune	Ca. 27-68.000	Ca. 1,5 mio. kr.	DONG Energy
Vallensbæk Kommune	48-93.000	Ca. 5 mio. kr.	Dansk Energi Management
Kalundborg Kommune	8-30.000	Ca. 1,5 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark
Høje Taastrup Kommune	Alle – 270.000	Ca. 4,5 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark
Halsnæs Kommune	Ca. 120 – 170.000	Ca. 6 mio. kr.	YIT
Greve Kommune	12 skoler – 110.000	2,2 mio. kr.	Siemens
Sorø Kommune	70-126.000	Ca. 5 mio. kr.	Schneider Electric Buildings Denmark

Sidst opdateret 21.03.2011