Den 1. marts 2011 er næsten alle bestemmelser i den nye selskabslov trådt i kraft. Tidligere var der både en aktie- og en anpartsselskabslov, men disse er nu sammenskrevet og ændret til én lov, der kaldes Selskabsloven. Formålet med den nye selskabslov er at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige bl.a. ved at nedbringe de administrative byrder og tillade flere sprog på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
Konsekvensen af den nye selskabslov er, at de fleste selskaber, der har en anpartshaver- eller aktionær-overenskomst, bør give denne et servicetjek for at sikre sig, at de lever op til de nye krav.
Blandt andet betyder lovændringen, at anpartsselskaber ikke længere kan nøjes med en bestyrelse som egentlig ledelsesorgan. Den nye lov slår fast, at selskabet enten skal have en direktion alene, eller en direktion og en bestyrelse, eller en direktion og et tilsynsråd.
Det fremgår også, at selskabernes vedtægter skal følge lovens krav. Og her er sket en række ændringer for så vidt angår frister, herunder
- fristen for hvornår aktionærerne senest kan anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen
- indkaldelsesvarsel til generalforsamlingen er nu mindst to uger,
- og der skal være en udtrykkelig frist for, hvornår en aktionær har ret til at få et forslag på dagsorden på den ordinære generalforsamling.
Til gengæld vil det fremover være muligt at fastsætte i vedtægterne, at generalforsamlingen ikke kræver fysisk fremmøde, men kan afvikles på anden måde, eksempelvis elektronisk og på et telefonmøde.
Selskabets vedtægter skal ændres på førstkommende generalforsamling, der afholdes efter 1. marts 2010, hvis de ikke opfylder Selskabslovens krav. Fristen for at indsende ændringer i vedtægten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er 14 dage.
Lovændringen betyder også, at minimumskapitalen er nedsat for anpartsselskaber fra 125.000 kroner til 80.000 kroner. For aktieselskaber er minimumskapitalen nedsat til 125.000 kroner.
» Læs mere om Selskabsloven hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen