Debat: Erhvervsuddannelser er ikke varmestuer

Af Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, bragt i Berlingske og på Berlingske.dk 8. august 2011.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen har besluttet, at årets Sorø-møde skal have fokus på erhvervsuddannelserne. Mødet er led i regeringens 360 graders eftersyn af erhvervsuddannelserne. Et eftersyn, der i høj grad er brug for. For på trods af at vækst og udvikling i den private sektor er afhængig af stærke erhvervsuddannelser, så har erhvervsskolerne altid fungeret som ”sweeper” i forhold til uddannelsessystemet. Men den går ikke længere. Hvis erhvervsuddannelserne også i fremtiden skal bidrage til vækst og velfærd, er vi nødt til at stille skrappere krav til de unge.

For det første er vi nødt til at begrave forestillingen om, at erhvervsuddannelser er for alle. I installationsbranchen foreslår vi, at der indføres adgangskrav, så vi sikrer, at de unge har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, uden at gå på kompromis med kvalitet og niveau.

For det andet bør vi oprette talentspor. Den nye EUX-uddannelse, herunder EUX-elektrikeren, styrker den boglige del af uddannelsen. Den giver både de unge en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse og dermed direkte adgang til de videregående uddannelser.
De unge har vi store forventninger til. Det, vi nu mangler er et talentspor på erhvervsuddannelserne, der dyrker talenterne på det fagfaglige område og styrker de specifikke og højtspecialiserede kompetencer, som vi har så hårdt brug for i virksomhederne.

For det tredje skal vi styrke erhvervsskolernes image. Uddannelserne har generelt et dårligt image blandt de unge, og i folkeskolen gør man ikke meget for at vejlede om de job og karrieremuligheder, en erhvervsuddannelse giver adgangsbillet til. Det opleves nærmest som en falliterklæring, hvis ikke man begynder på gymnasiet. Men mens en stigende andel af en ungdomsårgang vælger gymnasiet, undlader flere og flere af dem at bruge deres eksamen til at tage en videregående uddannelse. Derfor skal vi i stedet bruge kræfterne på at gøre det attraktivt og prestigefyldt at tage en erhvervsuddannelse.

Hvis vi indfører adgangskrav og får styrket niveauet i erhvervsuddannelserne, melder der sig naturligt et politisk problem: Hvad stiller vi op med de unge, der af personlige, sociale eller faglige grunde ikke er klar til at gå i gang med hverken en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse? Der eksisterer allerede i dag en række tilbud i form af produktionsskoleforløb, ungdomsskoler og praktikophold til disse unge. Vi foreslår, at de får en garanti for, at kommunerne sammensætter en plan af maksimalt 1 års varighed, der gør dem parate til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Det kan for én være 12 ugers intensiv matematikundervisning, mens det for en anden kan være en social indsats, der skaber stabile rammer omkring den unge.

I 1999 modtog Margrethe Vestager den tyske Bertelmann Stiftungs pris for verdens bedste erhvervsuddannelsessystem. Hvis vi fortsat skal gøre os fortjente til den titel, må vi i gang med at reformere erhvervsuddannelserne.