Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Nye udgivelser fra DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har udsendt to nye DBI-udgivelser: Retningslinie 024 Varslingsanlæg og håndbogen Brandsikring af småhuse. TEKNIQ har deltaget i udarbejdelsen af begge udgivelser.


Retningslinie 024 Varslingsanlæg

Retningslinjen trådte i kraft 1. maj 2011 og angiver, hvilke krav der skal tages i betragtning ved projektering, installation og vedligeholdelse af varslingsanlæg til varsling af personer i tilfælde af brand eller anden situation, hvor personer skal vækkes og/eller bringes i sikkerhed.DBI retningslinie 24

Ligeledes beskrives varslingsanlægs virkemåde og anlægstyper samt, hvor de skal installeres.

I forhold til den tidligere udgave er der væsentlige ændringer på følgende områder:
  • Certificeringskrav af komponenter for talevarsling
  • Krav til radiobaserede systemer
  • Krav til certificeret og kalibreret måleudstyr for måling af lydtryk og taleforståelighed
  • Krav til omfang og udformning af målerapporter i forbindelse med ibrugtagning
  • Krav til omfang og udformning af årlige serviceeftersyn og udarbejdelse af tre-årlige attester til myndighederne.
Vær også opmærksom på kravene til varslingsanlæg, der er installeret i bygningsafsnit, som er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter. Her skal en autoriseret elinstallatør hvert 3. år fremsende en attest til kommunen, hvor det fremgår, at varslingsanlægget er i driftsklar stand, herunder at varslingsanlægget har den krævede lydstyrke.

Følgende er omfattet af styrelsens driftsmæssige forskrifter:
  • Hoteller med flere end 10 sovepladser
  • Forsamlingslokaler til flere end 150 personer
  • Butikker med flere end 150 personer
  • Daginstitutioner med flere end 10 sovende personer eller i alt 50 per-soner
  • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer.
Kravet gælder ikke for forsamlingslokaler til mere end 150 personer, hvor der er ophængt en gyldig elsikkerhedsattest i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler.


Håndbogen Brandsikring af småhuse

Håndbogen er et værktøj, hvor byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) kan hente vejledning til, hvorledes småhuse kan udføres og indrettes, så Bygningsreglementets brandkrav opfyldes. Ved småhuse forstås:

  • Enfamiliehuse,
  • Enfamiliehuse i tilknytning til erhverv
  • Sammenbyggede enfamiliehuse (dob-belthuse, rækkehuse og gruppehuse)
  • Sommerhuse og campinghytter
  • samt sekundære bygninger, såsom garager, carporte og udhuse mv.
Håndbogen beskriver funktionskravene for de pågældende bygninger, som de er fastsat i Bygningsreglement 2010 kapitel 5, og anviser løsningsforslag til opfyldelse af funktionskravene.

Begge udgivelser kan købes hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, www.dbi-net.dk

Yderligere information:
Teknisk Afdeling, Mads Risgaard Knudsen, tlf. 77 42 42 26, e-mail: mrk@tekniq.dk
(T-30/2011)
Sidst opdateret 23.08.2011