Ifølge Københavns Energi er der ingen sundhedsmæssige problemer forbundet med at lave vvs-arbejde på vandinstallationer, der har været i berøring med colibakterieinficeret vand, hvis man blot er særligt opmærksom på hygiejnen.
Colibakterierne skal ind i kroppens tarmsystem for at gøre skade, og det kan som hovedregel undgås ved at sørge for at vaske eller desinficere hænderne når opgaven er udført.
Københavns Energi råder derfor installatørerne til at desinficere hænderne efter endt opgave. I det omfang, det er praktisk muligt, kan man også benytte handsker til at beskytte sig til.
» Læs mere på Københavns Energis hjemmeside www.ke.dk