Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Bliv bedre til at undgå arbejdsulykker – det betaler sig

Hvert år sker der over 40.000 arbejdsulykker i Danmark. Det går galt i alle brancher. Og det kan koste dyrt. Brug EASY til at forebygge ulykker hos jer – helt gratis.

Brækkede knogler, sårskader eller det, der er værre: En arbejdsulykke er ikke kun en kedelig oplevelse for alle involverede, men kan også betyde sygefravær, tabt arbejdsevne, varige mén eller i værste fald død. Det påvirker både ulykkesofrene, kollegaerne og hele virksomheden og har såvel følelsesmæssige som økonomiske omkostninger.

Men I kan gøre en indsats – før ulykken faktisk sker. Det koster ikke noget.

EASY hjælper med at forebygge

EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens digitale værktøj til registrering af arbejdsulykker og episoder, hvor det var lige ved at gå galt - det vi kalder nærved-ulykker.

EASY kan imidlertid hjælpe jer med at forhindre, at lignende farlige situationer opstår igen:

Via EASYs integrerede muligheder for forebyggelse I helt gratis undersøge både ulykker og nærved-ulykker sket på arbejdspladsen for at finde årsagen. I kan også få udarbejdet en handlingsplan, så I kan gøre jeres bedste for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Registrering af nærved-ulykker samt undersøgelser og handlingsplaner gennemført i EASY er kun til jeres eget brug – ingen myndigheder kan kigge med.


Ulykken kan ske for alle

Hvert år bliver der anmeldt over 40.000 arbejdsulykker i Danmark. Samtidig mister over 40 mennesker livet i en arbejdsulykke. Og endnu flere gange er det altså lige ved at gå galt. Ulykker sker på alle typer arbejdspladser fra kontoret til byggepladsen.

Erfaringer viser, at ulykkesundersøgelser lavet i EASY kan være med til at mindske risikoen for arbejdsulykker fremover. Undersøgelser af nærved-ulykker giver jer endda muligheden for at finde frem til eksempelvis en farlig procedure, allerede inden en medarbejder kommer til skade.

» Læs mere om EASY her

» Læs om EASY Forebyggelse her



Kilde: Arbejdstilsynets Nyhedsbrev

Sidst opdateret 30.06.2011