Frem med de gode ideer

For seks milliarder kroner nye laboratorier. Universiteternes laboratorier står over for den mest omfattende renovering i mange år. Ambitionerne er høje hos Universitets- og Bygningsstyrelsen, der inviterer installationsvirksomhederne til at komme med det bedste, de har.

Mere end 500.000 kvadratmeter spækket med tekniske installationer, der skal skiftes ud og fornyes. Der er afsat seks milliarder kroner, når Universitets- og Bygningsstyrelsen i de kommende år gennemfører en gennemgribende renovering af universiteternes laboratorier. Og ambitionerne er høje – ikke mindst på energisiden.

– Vi går efter at minimere energiforbruget. Når vi nu bruger så mange penge, er det afgørende at opnå en radikal reduktion. Det er et must, at vi kommer tilbage og leverer noget, der er bedre end det, der er i dag, hvor universiteterne har et relativt højt energiforbrug, siger Klaus Kofoed-Hansen.

Han er planlægningschef i Universitets- og Bygningsstyrelsen, som står for udlejning af lokaler til landets universiteter og hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Udgangspunktet for renoveringerne er en grundig gennemgang af de mange tusinde installationskrævende kvadratmeter. Tilstandsvurderingen viser et stort moderniseringsbehov, som indebærer både erstatningslokaler i nybyggerier og modernisering af eksisterende laboratorier efter alle kunstens regler.
– Det er vel sagtens en af de største opgaver målrettet installationsbranchen, vi har sat i gang de seneste tyve år. Vores ambitioner er en udvikling af hele procesventilationssiden, og derfor er det vigtigt for os at komme i dialog med dem, der har den professionelle viden på området. Vi skal have det bedste. Det, som er mest energiøkonomisk, siger Klaus Kofoed-Hansen.

Styrelsen kører for tiden et udbud på stinkskabe og er i den forbindelse gået i grundig dialog med markedet for at få de bedste, mest fremtidssikrede og energirigtige løsninger. Det samme håber Klaus Kofoed-Hansen vil ske med procesventilationen, klimaanlæggene og installationerne, og han inviterer derfor installationsbranchen til at komme med de bedste ideer.
– Vi inviterer virksomhederne til at komme frem i skoene. Succeskriteriet for TEKNIQs medlemmer skal gerne være at levere noget nyt og særligt. Noget andet end det, de plejer, lyder opfordringen.

Over hele landet

I mange laboratorier viser tilstandsvurderingen et meget stort behov for renovering. Resultatet er derfor i en række tilfælde blevet opførelse af helt nye laboratorier. Af de seks milliarder kroner, der i alt er afsat, bruges cirka halvdelen derfor som tilskud til nybyg. Resten går til at finansiere renoveringer, ikke af bygninger, men af installationer og inventar i selve laboratorierne.

– Cirka halvdelen af de seks milliarder kroner ligger på installationsfagene, vurderer chefkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen, Tora Fridell.


Chefkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen, Tora Fridell, holder styr på de hundredvis af nybyg- og renoveringssager, der i de kommende år vil bringe laboratorierne på landets universiteter helt up to date. Der er opgaver til installationsbranchen for cirka tre milliarder kroner. Foto: Thomas Steen Sørensen

Det er gode nyheder for installationsbranchen, men forhåbentlig også for Danmark som sådan.

– Pengene er dels fundet i styrelsens eget system, dels ydet via finansloven i 2010-12 på baggrund af de særlige globaliseringspenge, der skal gå til at styrke Danmarks konkurrenceevne, siger Tora Fridell.

Hun har hænderne helt nede i planlægningen af de konkrete opgaver. De tæller mere end 100 renoveringssager og en lang række nybyggeri med tilskud fra bevillingen, der er blevet sat i gang i 2010 og forventes afsluttet senest i 2017.

– Der er tale om alt fra kæmpestore moderniseringsopgaver til 150 millioner kroner og helt ned til renovering af små forskningslaboratorier for en million kroner. Sagerne løber over lang tid, da det er nødvendigt at tage hensyn til brugerne, siger Tora Fridell.

Nybyggerierne omfatter blandt andet udvidelsen af Panum Instituttet og Niels Bohr Science Park.
Blandt de mere markante opgaver er en total ombygning af laboratorierne på Institut for fysik og kemi på Syddansk Universitet, der omfatter renovering af ventilation, stinkskabe og indretning. Det er en opgave til 80 millioner kroner fordelt på fire etaper.

Også i Aalborg er der udsigt til omgribende renovering. Universitetets store svejsehaller, der hører under Bygge- og anlæg, skal renoveres for 45 millioner kroner.

Der er nærmest ingen af universiteternes laboratorier, der går ram forbi bølgen af renovering. Og både ambitionerne og forventningerne til resultaterne er høje.
– Der er noget at komme efter i alle laboratorierne. Mange steder går vi efter en halvering af energiforbruget, men det vil selvfølgelig afhænge af udgangspunktet. Men selv i de nyeste laboratorier, der stod færdige for fem-syv år siden, kan vi konstatere, at det kan blive bedre på energisiden, siger Klaus Kofoed-Hansen.

FAKTA: Seks milliarder til fem universiteter

Der er afsat seks milliarder kroner til renovering og nybyggeri af universiteternes laboratorier. Cirka halvdelen bruges som tilskud til nybyggeri og resten til renovering. Pengene fordeles med cirka 2,5 milliarder kroner til Københavns Universitet, 1,4 milliarder til Århus Universitet, cirka 600 millioner til Aalborg Universitet, omkring 700 millioner til Syddansk Universitet og cirka 700 millioner til Danmarks Tekniske Universitet.

Af Karin Wain Sørensen

Sidst opdateret 09.05.2011