Landsdækkende renovering til almen nytte

Det er gennemgribende renoveringer, der er på tegnebrættet, når en stor del af landets 550.000 almene boliger i de kommende år skal fremtidssikres.

Velbefindende for en femtedel af Danmarks befolkning. Det er ikke småting, der er på spil, når en lang række af landets 550.000 almene boliger i de kommende år skal renoveres.

– Der ligger renoveringsopgaver for otte milliarder kroner klar fra Gedser til Skagen og fra Ringkøbing til Amager. Det er et bredt udsnit af sager fordelt over hele Danmarkskortet, og det er et vigtigt stykke arbejde, for det handler om rigtig mange danskeres hjem. Om det sted, de bor, og hvor de skal føle sig glade og trygge, siger Bent Madsen.

Han er administrerende direktør i Boligselskabernes Landsforening, der samler knap 656 almene boligselskaber, som tilsammen huser mere end en million beboere.

Et fælles ansvar

Pengene til renoveringerne blev bevilget i forbindelse med de seneste finanslovsforhandlinger og forvaltes af Landsbyggefonden (se boks). De falder ifølge Bent Madsen på et tørt sted.

Fordelt på hele landkortet Der er afsat 5,2 milliard kroner af Landsbyggefondens midler til renovering af almennyttige boliger allerede i 2011. Der ligger mere end 200 renoveringssager klar til et samlet beløb på over otte milliarder kroner. Herunder ses renoveringskøen i en række kommuner.
Herning	80 millioner kr.
Ringkøbing-Skjern	73 millioner kr.
Esbjerg	200 millioner kr.
Haderslev	144 millioner kr.
København	722 millioner kr.
Odense	330 millioner kr.
Aarhus	675 millioner kr.
Aalborg	640 millioner kr.
Kilde: Boligselskabernes Landsforening

– Vores analyser viser, at der er behov for renovering for 163 milliarder kroner over de næste 20 år. Det lyder voldsomt, men ligner faktisk niveauet på det øvrige boligmarked, siger han.

Mange af de mere end 200 renoveringssager, der er bevilget penge til, har ligget i syv-otte år, hvor boligselskaberne ikke selv har kunnet rejse pengene. Der er derfor tale om boliger, der virkelig trænger, og i tråd med tanken bag det almennyttige boligbyggeri går støtten først til dem, der trænger allermest. Renoveringen kommer ifølge Bent Madsen beboerne såvel som samfundet til gode.

– Renoveringen af de almennyttige boliger er en fuldstændig central, social opgave. Mange af dem, der bor her, har ikke andre alternativer. Hvis man vil have en blandet beboersammensætning, er det afgørende, at boligerne bliver fremtidssikrede. Hvis ikke de er i en ordentlig stand og har et godt ry, bliver man fanget i en nedadgående spiral, hvor folk fraflytter, og der er risiko for ghettodannelse, siger Bent Madsen.

Store sager

De mange penge går ikke til almindeligt vedligehold af for eksempel køkken og bad, men det er alligevel gode nyheder for installationsbranchen, vurderer Bent Madsen. Der er nemlig tale om store, gennemgribende renoveringssager.

– Renoveringssagerne kræver ofte både midlertidig fraflytning og huslejestigning, så man vil ofte gå efter at ordne hele dynen på en gang. Når man alligevel hiver låget af en bygning, vil det være nærliggende at udskifte for eksempel varmesystemet. Det vil trække en masse opgaver med sig ikke mindst for installationsbranchen, siger Bent Madsen.

Boligselskaber, der ansøger Landsbyggefonden om penge, skal selv finansiere to tredjedele af renoveringsopgaven, og fonden uddeler udelukkende midler til opgaver, der ikke er umiddelbart rentable. Dermed er der ingen direkte støtte til energibesparende foranstaltninger, men da energibesparelse altid er tænkt ind i renoveringssagerne, vurderer Bent Madsen, at cirka en tredjedel af de penge, der bliver afsat af Landsbyggefonden, går til energibesparelser.

Som led i det store fokus på energiforbrug og -besparelser er Landsbyggefonden desuden undervejs med en særlig energigarantiordning.

– Det er ikke usædvanligt, at der bliver lovet energibesparelser på 20 procent eller mere i forbindelse med store renoveringssager. Mange bygherrer kan være i tvivl om, om det nu holder i virkeligheden, og det er den nagende tøven, garantiordningen skal afhjælpe ved inden for en vis margin at dække, hvis der bliver brugt mere energi end beregnet, siger Bent Madsen.

Moden til modernisering


- Der ligger renoveringsopgaver for otte milliarder kroner klar fra Gedser til Skagen og fra Ringkøbing til Amager. Det er et bredt udsnit af sager fordelt over hele Danmarkskortet, og det er et vigtigt stykke arbejde, for det handler om rigtig mange danskeres hjem, siger Bent Madsen, adm. direktør i Boligselskabernes Landsforening. Foto: Thomas Steen Sørensen

Bent Madsen har store forventninger til de mange renoveringssager – ikke mindst når det kommer til at sikre boligerne til kommende generationer. Ud over slitagen og det dårlige ry, som boliger i ringe stand kan føre med sig, handler fremtidssikringen om at ændre på, at et stort antal af de almennyttige boliger er skabt til en anden tid.

– Jeg er selv vokset op i en familie på fire fordelt på 46 kvadratmeter, men det hører en anden tid til. Lejligheder af den størrelse bliver vanskeligere og vanskeligere at leje ud, så der vil i mange tilfælde blive tale om installationstunge opgaver, der følger med at nedlægge bagtrapper, etablere elevatorer, sammenlægge lejligheder og etablere nyt køkken og bad, siger Bent Madsen.

En anden væsentlig del af fremtidssikringen består i at gøre boligmassen parat til den ændrede befolkningssammensætning. Der kommer i de kommende år flere og flere ældre, og det skaber et øget behov for tilgængelige adgangsveje, rummelige badeværelser og elevatorer.

Nybyg på vej

Både renovering og nybyg er på et historisk højt niveau i den almennyttige sektor. Ud over de kommende års omfattende renovering af almennyttige boliger i det meste af landet er der nemlig ikke færre end 16.600 nye almennyttige boliger på tegnebrættet. Bent Madsen har store forventninger.

– Opgaverne kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget gang i byggebranchen, så der skulle gerne være plads til at tænke i smarte og innovative løsninger. I Sønderborg har man for eksempel fjernet to etager på et treetagers lejlighedskompleks og lavet boligerne om til familievenlige rækkehuse. Der ligger mange spændende udfordringer i at gøre de almennyttige boliger parate til fremtiden.

FAKTA: Beboernes egen opsparing

Almennyttige boliger er belånt med realkreditlån på samme måde som ejerboliger, men i stedet for at huslejen sættes ned, når lånet er indfriet, fastholdes den på niveau. De penge, der er tilovers, går dels til staten, dels til Landsbyggefonden, så pengene i fonden er så at sige lejernes egne. Det er dog regeringen, der via finanslovsforhandlingerne og forskellige boligforlig fastsætter, på hvilke vilkår, samt hvor stor en del af pengene der går tilbage til de almennyttige boligselskaber.

Af Karin Wain Sørensen

Sidst opdateret 06.05.2011