Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Nye SIK-Meddelelser

Sikkerhedsstyrelsen har udsendt tre nye SIK-Meddelelser, der omhandler stikpropper, stikkontakter i installationer og tilladelse til anvendelse af Schuko stikkontakter.

SIK-Meddelelse Elinstallationer nr. 1/11

Sikkerhedsstyrelsen har med virkning fra den 15. november 2011 udgivet stærk-strømsbekendtgørelsens afsnit 6C, kapitel 817 ”Særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer”. Det nye afsnit tillader anvendelse af stikkontakter med sidejord (kaldet Schuko stikkontakter) i Danmark, på lige fod med stikkontakter med pindjord, som blev tilladt for nogle år tilbage.

Bestemmelserne i afsnit 6C gælder alene for stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende. Stikkontakter med sidejord i IP X0-udførelse skal være forsynet med lukkere (pillesikring). Dette er ikke et generelt krav i andre lande, hvilket betyder, at installatøren ikke ukritisk kan opsætte stikkontakter med sidejord.

Ved brug af en stikprop med sidejord, en stikprop med pindjord eller en kombinationsstikprop med både side-og pindjord sammen med en dansk stikkontakt med jordkontakt/-bøsning, skal der anvendes en egnet systemadaptor til stikproppen.

Stikkontakter med pind- eller sidejord skal forsynes med en effektiv jordforbindelse og være omfattet af automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af en HPFI-afbryder. Alternativt kan der sikres beskyttelse ved separat strømkreds.

Vigtigt:
Undtagelserne i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6B ”Krav om supplerende beskyttelse med HPFI-afbryder i nye installationer”, punkt 4.3 til 4.10 kan ikke anvendes i forbindelse med installation af stikkontakter med pind- eller sidejord. Undtagelsen til undladelse af beskyttelsesleder ved HPFI-beskyttelse i boliger opført før 1. april 1975 gælder heller ikke for stikkontakter med pind- eller sidejord.

SIK-Meddelelse Elmateriel nr. 1/11

Denne meddelelse erstatter Elmateriel nr. 05/08 og omhandler præcisering af og forklaringer til overgangsordningen for brug af stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l.


SIK-Meddelelse Elmateriel nr. 2/11

I forbindelse med indførelsen af stikkontakter med sidejord har Sikkerhedsstyrelsen, med virkning fra den 15. november 2011, udgivet stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6C, kapitel 817 ”Særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer”.

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6C indeholder en tilføjelse til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, 133.1, hvorefter stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug skal opfylde kravene i standarden DS 60884-2-D1:2011.

Standarden er udgivet på engelsk af Dansk Standard og vil sammen med afsnit 6C træde i stedet for stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 107-2-D1, 5. udgave ”Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l.” Del 2: ”Særlige bestemmelser for danske systemer,” og IEC 60884-1+A1. Det er en særlig dansk standard, hvor de dan-ske krav til stikkontakter og stikpropper er flettet sammen med de internationale regler fra DS/IEC 60884-1+A1.

» Meddelelserne kan hentes i deres helhed på www.sik.dk/Professionelle/El/SIK-Meddelelser

Vi gør opmærksom på, at det ikke længere er muligt at modtage SIK-Meddelelser i trykt form. Fremover kan man via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside nemt holde sig opdateret om SIK-Meddelelser via RSS-feed. Det koster ikke noget at modtage meddelelserne på den måde. Læse mere på www.sik.dk

Yderligere information
Mads Risgaard Knudsen, Teknisk Afdeling: Tlf. 77 42 42 26, e-mail: mrk@tekniq.dk
(E-14/2011)

Sidst opdateret 29.11.2011