Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Solelanlæg – få del i et marked i vækst

Solcelleområdet er det hurtigst voksende arbejdsområde for den tekniske installatør; markedet er vokset fra 4,5 MW i 2010 til 10 MW i 2011. Det svarer til en stigning i omsætning fra 97,5 mio. kr. til 216 mio. kr. ved salg og installation af solcelleanlæg. Solceller

For at give TEKNIQs medlemmer det bedst mulige afsæt for at komme ind på markedet, har TEKNIQ arbejdet for at få flere og bedre KSO-kurser for solcelleinstallatører. TEKNIQ forventer og arbejder samtidig for, at de installatører, som er blevet certificerede KSO-solcelleinstallatører automatisk optages i Energistyrelsens kommende oversigt over kompetente solcelleinstallatører, som skal være i drift fra den 1. januar 2013.

Der udbydes nu to solcellekurser af en dags varighed, således at de installatører, der allerede har viden om installation af solel-anlæg kan nøjes med én dag.

Bemærk, at der er tale om reviderede og opdaterede kurser. Kursernes indhold er blevet skærpet i forhold til tidligere, så de informerer bedre om selve installationsdelen.


KSO ordningen udbyder:

Grundlæggende kurser Modul 1
Afholdes:
  • 6. december hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup
  • 17. april hos Teknologisk Institut i Aarhus
  • 8. maj hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup
» Find beskrivelse af og tilmelding til kurserne her.

Certifikatkurser Modul 2
Afholdes:
  • 7. december hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup
  • 18. april hos Teknologisk Institut i Aarhus
  • 9. maj hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup
» Find beskrivelse af og tilmelding til kurserne her.

Det er væsentligt for TEKNIQ, at installatørerne bliver anerkendt som kompetente og naturlige installatører af solcelleanlæg. Deltag derfor i et KSO-solcellekursus og benyt lejligheden til at blive certificeret KSO-solcelleinstallatør.

Yderligere information:
Søren Rise, Teknisk Afdeling, sri@tekniq.dk, tlf. 77 41 15 80
(T-40/2011)
Sidst opdateret 16.11.2011