Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Gode muligheder for medarbejdere, der vil spare ekstra op til pension

Dine medarbejdere har mulighed for at indbetale ekstra til pension, hvis de ved årets udløb har penge tilbage på deres konto for søgnehelligdagsbetalinger/feriefridags- og fritvalgsordning.

Pengene fra medarbejdernes konto for søgnehelligdagsbetalinger/feriefridags- og fritvalgsordning er en god mulighed for at spare ekstra op til pension. Det er der flere gode grunde til:
  • De penge, som medarbejderne indbetaler til pension, kan trækkes fra i skat.
  • En årlig ekstra indbetaling kan være en fordel, hvis medarbejderne er kommet lidt sent i gang med pensionsopsparingen.
  • Ingen gebyrer. Når pengene indbetales sammen med det normale pensionsbidrag, koster det ikke gebyrer eller omkostninger.

Dine medarbejdere skal give dig besked inden 30. november

Hvordan der kan indbetales afhænger af den enkelte overenskomst. Den enkelte elektrikers konto for søgnehellig-/feriefridage og fritvalgsordning opgøres, og restbeløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet - eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.


FAKTA: Sådan indbetaler medarbejderne ekstra til deres pensionsopsparing

pension.dk/fritvalg kan medarbejderne printe og udfylde et skema, som de afleverer til dig som arbejdsgiver. Hvis en medarbejder ønsker at indbetale søgnehelligdags-, feriefridags- og fritvalgskontobeløbet til deres pensionsordning, skal der indbetales på samme konto som sidste år.

Sidst opdateret 09.11.2011