Behov for differentiering på erhvervsuddannelserne

Flere unge vil gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis de ved, hvad de vil arbejde med, hvis de skoletrætte møder en undervisning med markant praktisk indhold, og hvis de bogligt stærke får flere udfordringer.

Det viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning, som tager udgangspunkt i, at næsten halvdelen af de unge, som i dag begynder på en erhvervsuddannelse, dropper ud undervejs.

Rapporten ”Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet” viser, at næsten hver tredje af dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, havde ringe boglige færdigheder, da de forlod folkeskolen, og at mange var skoletrætte.

– På den baggrund kan man godt konstatere, at erhvervsskolerne har haft succes med at motivere og fastholde netop denne gruppe ved at give undervisningen et praktisk indhold i form af værkstedsbaseret undervisning. Det er skolerne blevet langt bedre til, siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen.

Til gengæld, påpeger han, er der også en udfordring i den anden ende af skalaen, hvor en tredjedel af EUD-eleverne har læsefærdigheder, som er på niveau med deres jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser.

– De risikerer at falde fra, hvis de ikke får udfordringer nok, og derfor er der behov for en differentieret undervisning, niveaudeling og gode muligheder for videre uddannelse efter erhvervsuddannelsen. På den måde vil erhvervsuddannelserne formentlig også opnå større prestige og tiltrække flere af de elever, som i dag vælger gymnasiet, siger Torben Pilegaard Jensen.

Bedre tilbud til de motiverede

Forskningslederen vurderer, at der blandt andet på elektrikeruddannelsen er behov for at give de fagligt og bogligt stærke unge et bedre tilbud.

– Vi kan se, at skønsmæssigt 10 procent af elektrikereleverne kan have brug for ekstra udfordringer. De er uddannelsesmotiverede, og så nytter det for eksempel ikke, at de får tilbudt en undervisning i svagstrømsteori, som de allerede har fat i fra folkeskolens fysikundervisning. De har i flere sammenhænge brug for et højere niveau, siger Torben Pilegaard Jensen.

Han peger på, at de nye EUX-uddannelser kan være et skridt i den rigtige retning mod at fastholde de stærkeste elever i en ungdomsuddannelse.

Åbne forbindelser

Det er ifølge forskningslederen også vigtigt, at der er en åben og tæt forbindelse mellem erhvervsuddannelserne og erhvervsakademierne, og han opfordrer blandt andet erhvervsskolerne til at tilbyde kurser, som specielt retter sig mod en videregående uddannelse på erhvervsakademierne.

– Særligt vvs- og eluddannelserne har en stærk tradition for at sende elever videre ind på akademierne, og det kan man godt forberede, så de unge for eksempel ikke behøver at skulle tage suppleringskurser efter afsluttet EUD. Det er vigtigt med en god sammenhæng mellem de to uddannelsessystemer, hvis man ønsker at tiltrække og fastholde de motiverede unge, siger Torben Pilegaard Jensen.

I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har han også et hjertesuk:

– For mange af de unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, er uddannelsen ikke et mål i sig selv, men en vej til at få et spændende arbejde. Derfor er det vigtigt, at de tidligt bliver afklarede omkring ønsker og forudsætninger for at få arbejde. Den afklaring vil kunne fremmes allerede i folkeskolen gennem en opprioritering af vejledningen om job- og karrieremuligheder frem for vejledning om uddannelse.

Af Klaus A. Jensen

Sidst opdateret 26.10.2011