Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Den nye eleftersynsordning

De nye eleftersyn gennemføres fra 1. maj 2012


Fra 1. maj 2012 er det obligatorisk at få gennemført et eleftersyn, hvis der i forbindelse med en hushandel tegnes en ejerskifteforsikring.

Bestemmelsen er kommet med i den reviderede lovgivning omkring huseftersyn, som blev enstemmigt vedtaget af Folketinget den 30. maj 2011.

Kravet om et tjek af de elektriske installationer er et resultat af de overvejelser, et udvalg under Justitsministeriet har gjort sig på baggrund af et ønske fra både TEKNIQ og forsikringsbranchen.

Det er derfor meget tilfredsstillende, at det er lykkedes at få Folketinget til at vedtage denne lovændring.

Over de seneste 10 år har der i gennemsnit været gennemført 60.000 hushandler om året, og der bliver i dag tegnet ejerskifteforsikring i forbindelse med ca. 40 % af disse handler.

Fra 1. maj 2012 skal der i tilknytning til udarbejdelse af en tilstandsrapport også efterføres et eftersyn af boligens elinstallationer af en autoriseret elinstallatør. Resultatet skal beskrives i en rapport.

Den nye lovgivning forudsætter, at eleftersynet alt inkluderet kan klares på 2-4 timer afhængigt af ejendommens stand og størrelse, og det skal ifølge den betænkning, som er lavet, både omfatte en visuel gennemgang af de synlige forhold og en stikprøvemæssig undersøgelse. 

Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for de nærmere retningslinjer om, hvem der må udføre eleftersynet og hvordan det rent praktisk skal udføres.


Det nye eleftersyn erstatter det tidligere elsyn i forbindelse med bolighandler og ejerskifte.

» Læs mere om forskellene på de forskellige installationseftersyn her


NB!

  • Når I tilmelder jer ordningen på SIK's hjemmeside, skal I huske at hakke af, hvilke kommuner I tilbyder eleftersyn i. Denne information videregives til www.boligejer.dk. Hvis I ikke hakker af, vil I ikke fremgå af boligejer.dk.


TEKNIQs eleftersynskampagne

Tilmeld dig TEKNIQ eleftersynskampagne ved at udfylde denne blanket:

» Tilmeldingsblanket til eleftersynskampagne

Den udfyldte blanket mailes til eleftersyn@tekniq.dk eller sendes til TEKNIQ, att.: Kommunikationsafdelingen, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup

Herefter kommer dit firma på hjemmesiden www.eleftersyn.info Hjemmesiden henvender sig til huskøbere og sælgere, ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og bygningssagkyndige. På hjemmesiden kan man læse generelt om eleftersynsordningen og finde den nærmeste autoriserede elinstallationsvirksomhed, der er tilmeldt eleftersynsordningen.


Eleftersyn forudsætter SKS-system

Kun autoriserede elinstallationsvirksomheder med et etableret SKS-system kan udarbejde eleftersynsrapporter. SKS-systemet skal være godkendt af en kontrolinstans.

Det er nu muligt at downloade dokumenterne ”Vejledning for SKS-system med eleftersyn” og bilagene ”SKS-aktiviteter i forbindelse med eleftersyn” og ”Erklæring om uvildighed” på hjemmesiden:

» SKS-systemer for elinstallatører



Materialer og yderligere information


Sikkerhedsstyrelsen håndbog om eleftersyn:

» Håndbog til autoriserede elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter


Vær opmærksom på afsnittet om uvildighed, hvor der er ændret en smule.



TEKNIQs slides fra orienteringsmøderne om eleftersyn:

» Orienteringsmøde om eleftersyn

 


Uddannelse – AMU kurser

I forbindelse med det obligatoriske eleftersyn er der udarbejdet en folder fra EVU, som fortæller hvor og hvornår, det er muligt at deltage i AMU-kurset ”Retningslinjer for eleftersyn i boliginstallationer”.
 
» Læs folderen Retningslinjer for Eleftersyn i boliginstallationer.

Tilskud til Eleftersyn kursus
Elbranchens Kompetenceudviklingsfond yder et fast tilskud på 550 kr. pr. deltagende medarbejder på kurset Retningslinjer for eleftersyn i boliginstallationer.

Kurset kan tages hele året uden særskilt og forudgående ansøgning til fonden. Dette gælder ikke for vvs-branchens ansatte, der følger de gældende regler for deltagelse på AMU-uddannelse.

» Hent ansøgningsskema fra Elbranchens Kompetencefond om tilskud til kurset Retningslinjer for eleftersyn i boliginstallationer

Yderligere oplysninger om AMU-kurser hos konsulent Henrik Bossen tlf. 77 41 15 81




Yderligere oplysninger

Afdelingschef, Teknisk afdeling,
Christian Jarby eller sekretær Mathilde Holmen. Tlf. 43 43 60 00
(E-13/2011)


Sidst opdateret 16.05.2012

AMU KURSER

 Retningslinjer for eleftersyn i boliginstallationer