Højvandslukker. Tilbageløbsstop. Kontraventil. Alarmkrav.
Det gælder om at holde tungen lige i munden, når kloakmester og vvs-installatør på forsvarlig vis skal sikre sine kunder mod opstemning af spildevand i hovedkloakken, som kan føre til kælderoversvømmelse. For reglerne kan virke komplicerede og forudsætter specifikke løsninger.
 |
|
Højvandslukke til en liggende ledning. Når spildevandet skal løbe ud, presses klapperne op. Ved opstemning presses klapperne i. Kravet om to klapper giver ekstra sikkerhed, hvis den ene klap skulle blive utæt.
Illustration: BYG-ERFA |
|
Spørgsmålet om rigtigt og forkert er blevet højaktuelt efter sommerens skybrud, som særligt i hovedstadsområdet har sat mange kældre under vand.
Hele området er reguleret efter normen for afløbsinstallationer DS 432 af 3. juli 2009, og reglerne er suppleret med beskrivelsen af den gode praksis i erfaringsblad nummer 50 dateret 20. august 2008 fra BYG-ERFA.
Og det er ikke god praksis eller i det hele taget tilladt at installere en kontraventil i form af en gummibold i afløbssystemet, som kan lukke af for eventuel opstemning udefra.
– Løsningen kan være fristende, fordi den er nem og billig at gå til, men den er hverken sikker eller lovlig, fordi komponenten mangler en frivillig VA-godkendelse og en obligatorisk CE-mærkning, understreger teknisk konsulent i TEKNIQ Nils Lygaard.
Han skønner, at mere end 50.000 husstande har forsøgt at sikre sig mod vand i kælderen med den simple – men altså også ulovlige – ventilløsning.
Krav om alarmfunktion
Den rigtige højvandslukker er en komponent med to lukkeanordninger, som tillader spildevand at løbe ud, men som lukker, når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken. Den ene af disse lukkeanordninger skal ifølge DS 432 kunne lukkes manuelt, og den skal kunne fastholdes i lukket stilling. Højvandslukket skal være CE-mærket, og i forbindelse med tilførsel af fækalieholdigt spildevand skal det også være særligt godkendt og forsynet med en visuel og akustisk alarmfunktion samt en motoriseret lukkeanordning.
Et tilbageløbsstop derimod har kun én klap, der står åben, når der ikke er stuvning. I tilfælde af opstemning lukker klappen. Også tilbageløbsstop, som risikerer at få tilført fækalieholdigt spildevand, skal være forsynet med alarm.
Jævnlige eftersyn og rensning
Hverken højvandslukket eller tilbageløbsstoppet må anbringes på stikledninger for etageejendomme og industribygninger.
I enfamiliehuse må højvandslukkeren anbringes på stikledningen, hvis der i afløbsinstallationen er mindst ét wc over højeste opstemningskote, som ikke er tilsluttet ledningssystemet bag højvandslukket.
På den måde sikres det, at der altid er et wc, som kan anvendes, uden at kælderen oversvømmes af eget spildevand, fremgår det af BYG-ERFAs erfaringsblad nummer 50.
Et højvandslukke kræver rensning og eftersyn mindst én gang om året, og den autoriserede kloakmester skal sørge for, at der nær højvandslukket anbringes et skilt med betjenings- og vedligeholdelsesvejledning og samtidig sikre, at brugeren er fortrolig med højvandslukkets funktion.
Tilbageløbsstoppet må anbringes i samlebrønden foran huset, så det beskyttes mod kælderoversvømmelse, og det må kun anvendes ved enfamiliehuse.
Pumpeløsning er bedst
Ifølge installationsnormen for afløb bør regn- og drænvand som hovedregel ikke tilføres et højvandslukke eller et tilbageløbsstop.
Både højvandslukket og tilbageløbsstoppet giver god sikkerhed for tørre kældre selv ved meget store nedbørsmængder, men det mest sikre værn mod kælderoversvømmelse er installation af en pumpe, konstaterer Nils Lygaard.
Ved hjælp af pumpen ledes alt afløbsvand fra lavtliggende installationer, der er under opstemning, til en pumpebrønd, hvorfra vandet pumpes op i det øvrige kloaksystem.
BYG-ERFA gør i samme forbindelse opmærksom på, at før en pumpe eventuelt installeres skal afløbssystemet ofte omlægges, så der ikke tilføres regnvand til pumpen, og så kun opstemningstruede afløb tilsluttes pumpen.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos teknisk konsulent Nils Lygaard, TEKNIQ, eller på www.byg-erfa.dk
FAKTA: Uønsket opstemning
Opstemning i hovedkloaksystemer medfører især problemer i afløbssystemer, hvor spildevand og regnvand afledes sammen. Eventuelt indtrængende vand i kældre vil derfor bestå af opblandet spildevand.
Opstemning i hovedkloak kan opstå:
- under kraftig regn
- hvis ledningssystemet er underdimensioneret
- ved forstoppelse i kloaksystemet
- ved højvande i recipient.
Opstemningen kan medføre:
- at afløbsvand fra hovedkloak presses ind i bygningens afløbsinstallationer og for eksempel medfører oversvømmelse i kældre
- at tilført afløbsvand fra bygningsinstallationer ikke kan bortledes
- lugtgener i bygningen.
Kælderoversvømmelser skyldes ofte, at kælderen ligger forholdsvist lavt i forhold til hovedkloaksystemet. Når afløbsvandet herefter stemmes op under kraftigt regnvejr, hvor hovedledningen er fyldt op og under tryk, vil vandet kunne stige op over ledningens top.
Kilde: BYG-ERFA