Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Regeringen varsler nye investeringer

Regeringen lægger op til en markant satsning på at bringe Danmark helt i front på energi- og klimaområdet, og der varsles fremrykning af offentlige investeringer for i alt 10 mia. kr. allerede i 2012. TEKNIQ bidrager gerne til at føre planerne ud i livet.

Regeringen vil kickstarte dansk økonomi ved at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. – så mange af de allerede planlagte anlægs- bygge og renoveringsprojekter sættes i gang hurtigst muligt.

Konkret vil regeringen sikre:

  • Flere investeringer i veje, baner, cykelstier mv. i 2012.
  • Flere investeringer i kommunerne og i regionerne i 2012, herunder i klimatilpasning og energirenovering.
  • Flere renoveringer af de almene boliger i 2012.
  • Styrket indsats for praktikpladser – ved at gøre det til en betingelse at leverandørerne tager elever ind. (sociale klausuler)
  • Grønt tilskud til energirenovering af private boliger i 2012 og 2013 – der erstatter Boligfradragsordningen der nedlægges pr. 31. december 2011.

– Planerne for fremrykning af offentlige investeringer er ganske fornuftig og vi hæfter os særligt ved, at der skal indtænkes en grøn profil i investeringerne. Samfundsøkonomisk er det sund fornuft at satse massivt på energieffektivisering i den bestående bygningsmasse. Derfor er det helt i tråd med TEKNIQs anbefalinger, at regeringen både vil satse massivt på energirenovering af de offentlige bygninger, frigive flere af Landsbyggefondens midler målrettet energieffektivisering og omlægge boligfradragsordningen til en grøn fradragsordning siger Niels Jørgen Hansen, og tilføjer:

– Det er helt rigtig at satse på, at Boligfradragsordningen omlægges så kun energirenovering, energibesparelser og vedvarende energiløsninger kan udløse fradrag. Alle vore undersøgelser peger på at de private boligejere har fokus på energieffektivisering, men at der er langt fra viden og holdninger og til rent faktisk at investere i energibesparelse. Der er brug for en massiv økonomisk tilskyndelse til de private boligejere. Derfor bør man hæve tilskudsbeløbet/fradraget pr. voksen i husstanden til mindst det dobbelte. Herudover bør man overveje ikke kun at give tilskud til lønudgifterne – men også til materialer, idet både kedler, fyr og vedvarende energiløsninger let løber op i 100.000 kr. i materiale udgifter – så her batter et kontant tilskud til lønudgifter ikke tilstrækkeligt.

Det er dog helt afgørende at der meget hurtigt skabes klarhed om hvordan Boligfradragsordningen skal omlægges pr. 1. januar 2012. Virksomhederne oplever allerede nu, at kunderne stopper op og sætter ordrer i bero indtil der er klarhed over, hvad der sker efter 1. januar.

Sidst opdateret 07.10.2011