Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Sprinkling betaler sig

Det betaler sig i mange tilfælde at etablere aktiv brandbekæmpelse i form af for eksempel sprinkling eller vandtåge, hvis man er en stor eller mellemstor produktions- eller lagerførende virksomhed. I hvert fald udløser det i de fleste tilfælde en klækkelig præmierabat på erhvervsforsikringen.

– Sprinkling er nok det vigtigste parameter, når vi taler rabatter. Hvis en virksomhed af egen drift etablerer sprinkling med dobbelt vandforsyning, udløser det typisk en rabat på 50-60 procent, siger risikoingeniør Erik Isbrand Møller fra forsikringsselskabet Tryg.
Chefingeniør Tonny Jørgensen, Codan, bekræfter, at også hans selskab yder betydelige rabatter til erhvervskunder, som enten via installation af røgdetektorer eller sprinkling minimerer risikoen for tab ved brand.


Stabilt skadesniveau

Sidste år behandlede de danske forsikringsselskaber godt 11.000 skadesanmeldelser i forbindelse med brand i erhvervsejendomme, og der blev samlet udbetalt 1,4 milliard kroner i erstatninger. Både antallet af skader og omfanget af erstatningsudbetalinger var det laveste i fem år, men det skal man ifølge ingeniør Tine Aabye fra brancheforeningen Forsikring & Pension ikke lægge for meget i:
– Det er svært at udlede nogen tendens af tallene fra de seneste år. De balancerer stort set inden for det samme niveau, og det er stabilt højt og ligger mellem halvanden og to milliarder kroner. Det er mange penge og understreger, at der fortsat er behov for at tænke og handle forebyggende, siger hun.

På ét punkt afviger den seneste femårs statistik dog fra normen, idet antallet af skadesanmeldelser i 2009 var rekordhøjt: 14.209.

Tine Aabye har ikke nogen sikker forklaring på fænomenet, men hun antyder, at det kan have forbindelse med finanskrisen:
– Vi kan ikke udelukke, at det høje tal skyldes flere påsatte brande. Vi har oplevet den samme tendens tidligere i forbindelse med økonomiske kriser i samfundet, siger hun.

Særlige risikovirksomheder

Både Tryg og Codan forlanger konsekvent sprinkling hos deres erhvervskunder i den træbearbejdende industri, og desuden forudsætter begge selskaber, at der etableres aktiv brandbekæmpelse i en række andre industrisammenhænge, hvor der står ekstraordinært store værdier på spil, eller hvor der er en øget risiko for brand.

– Det gælder for eksempel på de virksomheder, som arbejder med glasfiber til møllevinger eller både, hvor risikoen for selvantændelse under hærdning er forøget, eller hvor indholdet af letantændelige dampe kan være højt. Ellers følger vi de generelle regler på området og forlanger derfor etablering af en aktiv brandbekæmpelse i blandt andet højlagre, hvis varetypen tilskriver det, siger Tonny Jørgensen.


Store penge at spare

Erik Isbrand Møller, Tryg, fortæller, at hans selskab generelt foreslår større erhvervskunder, at de etablerer sprinkling eller en anden form for aktiv brandbekæmpelse i forbindelse med nybyggeri.

– Til gengæld kan vi ofte stille en klækkelig præmierabat på helt op til 60 procent i udsigt, og det er ikke småpenge, vi taler om. Forsikringspræmier på måske et par millioner kroner er ikke ualmindelige for store og mellemstore produktionsvirksomheder, og hvis brandpræmien udgør måske 75 procent knyttet til bygningsskade, løsøre og driftstabsforsikring, siger det sig selv, at det er en kalkulation værd, siger Erik Isbrand Møller.

Ikke amerikanske tilstande

Tonny Jørgensen oplyser, at Codan ligesom de fleste andre forsikringsselskaber på det danske marked har en meget individuel tilgang til aktiv brandbekæmpelse, når der skal tages stilling til præmie- og policevilkår på erhvervsforsikringer.

– Uden for Danmark stilles der efter amerikansk mønster typisk langt større krav om sprinkling. I USA er man utroligt sprinklerfikserede. Herhjemme, hvor brandberedskabet når hurtigt frem, ser vi meget på, hvordan en kunde har indrettet sig, og vi vurderer så fra sag til sag. Måske foretrækker vi i visse tilfælde at stille krav om et ABA-anlæg i stedet for sprinkling, fordi det kan gøre mere skade end gavn at sprinkle i for eksempel medicinal- eller levnedsmiddelindustrien, som er meget følsom over for enhver form for forurening, siger Tonny Jørgensen.

Erhvervsforsikringer - antal skader og erstatningssummer

Af Klaus A. Jensen
Sidst opdateret 24.10.2011