Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Kanon oplevelse blandt verdens bedste

Den unge danske vvs- og energispecialist Caspar Christiansen blev nummer 19 ud af 28 deltagere i vvs-konkurrencen ved WorldSkills i London – VM i håndværk, der fandt sted fra den 4. til den 9. oktober. Og selv om det ikke blev til en topplacering ved mesterskaberne, så er Caspar Christiansen meget glad for at have været med:
Caspar Christiansen foran den vand- og varmeinstallation, som han lavede i forbindelse med konkurrencen.   
Caspar Christiansen foran den vand- og varmeinstallation, som han lavede i forbindelse med konkurrencen.  


– Jeg var meget imponeret over det flotte arrangement, der var stablet på benene i London. Det var en kanon oplevelse at være med – noget som ikke mange får lov til at opleve. Det har været nogle hårde dage, men rigtig sjovt at være med, siger Caspar Christiansen.

Det blev England, der løb med guldet inden for vvs-konkurrencen, mens Østrig og Schweiz fik sølv.

Lørdag var der en fælles opgave, hvor flere deltagere skulle lave en solvarmeinstallation sammen. Og her var danske Caspar på det vindende hold.

Der deltog i alt 15 unge fra Danmark i WorldSkills. To af dem fik guldmedaljer. Det var mureren Nikolai Munksgaard Asmussen fra Holstebro. Nikolai fik også ’best of nation’-medalje for det højeste pointtal af de danske deltagere. Og maler Jesper Guld Nielsen fra Hurup fik også guldmedalje.

En enkelt dansk sølvmedalje blev det også til. Den løb karosseritekniker Nikolaj Vinter Buur-Mouridsen fra Kibæk af med.

Hædersbevisningen Medallion of Excellence fik følgende danske deltagere:
  • Grafisk tekniker Mads Aaby Nielsen fra Glusted, Ejstrupholm
  • Vognmaler Glenn Holst Nielsen, Søborg
  • Konditor Camilla Winther, Herlev
  • Frisør Birgitte Schjødt Nielsen, Bogense
  • Tømrer Mikkel Faigh Ratz, Herlev
» Læs mere på www.skillsdenmark.dk og www.worldskillslondon2011.com

Sidst opdateret 11.10.2011