Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Præcisering af Norm for vandinstallationer

Dansk Standard kommer nu med en præcisering af en tilføjelse, som de bragte i fjerde udgave af DS 439: 2009 Norm for vandinstallationer.
  Nils Lygaard 
  Nils Lygaard, der er teknisk konsulent i TEKNIQ, opfordrer installatørerne til at tænke sig godt om, inden de installerer eller udskifter en kobberloddet varmeveksler i et eksisterende anlæg til varmtvandsproduktion, hvor der er anvendt varmforzinkede stålrør.



I den udgave er der tilføjet en kommentar 7 til tabel V 3.4.1 d. ”Eksempler på anvendelige materialer til anlæg til varmtvandsproduktion under hensyntagen til vandkvalitet”. Kommentaren, der er knyttet til kategorien ”gennemstrømningsvandvarmere af rustfrit stål”, lyder: ”Hvis varmeveksleren er kobberloddet, kan efterfølgende varmforzinkede stålrør ikke anvendes.”

Nu præciserer Dansk Standard, at denne formulering skal fortolkes fremadrettet og altså kun gælde for nye installationer. Årsagen er, at der i ældre installationer er dannet beskyttende belægninger i rørene, som gør, at risikoen for grubetæring på grund af kobberholdigt vand er meget mindre end i nye installationer.

Nils Lygaard, teknisk konsulent i TEKNIQ, opfordrer dog installatørerne til at tænke sig godt om, inden de installerer eller udskifter en kobberloddet varmeveksler i et eksisterende anlæg til varmtvandsproduktion, hvor der er anvendt varmforzinkede stålrør.

– Du skal være meget sikker på, at der i forbindelse med reparation eller ombygninger ikke på noget tidspunkt skal indsættes en ny stump varmforzinket rør i installationen, for så vil det nye, ubeskyttede stykke lynhurtigt blive angrebet og tæret igennem af det kobberholdige vand, siger Nils Lygaard.

» Læs præciseringen fra Dansk Standard i sin fulde længde
Sidst opdateret 02.09.2011