Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Deltag på den danske fællesstand på GET Nord 2012

Eksperter forventer, at det tyske marked inden for energieffektivitet vil udvikle sig til et betydningsfuldt vækstmarked. Det er således vigtigt, at danske virksomheder er synlige på det tyske marked med deres innovative produkter og tjenesteydelser. GET Nord er den ideelle platform for danske virksomheder, som vil skabe nye kontakter på det tyske marked.

GET Nord - Trade Fair Electrical Engineering, Sanitation, Heating, Air-Conditioning, er en af Nordeuropas største udstillinger og konferencer inden for bygningsrelaterede installationsteknologier med fokus på energieffektivitet og bæredygtige energiteknologier som sol, vind og systemintegrerede, alternative energiteknologier.

Her samles udstillere på tværs af brancher, som præsenterer deres nyeste produkter og tjenesteydelser inden for energisystemer, vedvarende energi, bygningssystematik og bygningsindretning.

Den 22.-24. november 2012 afholdes dette års GET Nord messe i Hamborg. I den anledning arrangerer Danmarks Generalkonsulat i Hamborg en dansk fællesstand under titlen ”Energieeffizienz und Gebäudetechnik – Made in Denmark”.

Hvis medlemsvirksomheder under TEKNIQ ønsker at deltage, skal de være opmærksomme på, at der er sidste tilmeldingsfrist den 7. september

Vil I med?

Hvis I er interesserede i at høre mere om den danske fællesstand på GET Nord er I meget velkomne til at kontakte:
Hans-Joachim Sommermeier, eksportrådgiver
Tel. +49/40 41 40 05 – 39 / E-Mail: hansom@um.dk

Om GET Nord

GET Nord finder sted hvert andet år. Sidste gang i 2010 havde GET Nord messen i Hamborg godt 500 udstillere og i alt ca. 40.000 nationale samt internationale fagbesøgende på messens 58.500 m2 messeareal.
Yderligere informationer om GET-Nord udstillingen findes på Hamborg Messecenters hjemmeside www.get-nord.de

Sidst opdateret 08.08.2012